Ice skating isn't all (1D)(JB) på pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2014
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
At skøjte er det eneste der betyder noget for Atlanta Winther, hun er kunstskøjteløber og er faktisk rigtig god. Da hun er til de Olympiske lege, sammen med sin bedste ven. Møder hun det verdensberømte band One Direction. Men da Atlanta har et ret tæt forhold, til hendes meget overbeskyttende fætter Justin Bieber. Justin og Atlanta er vokset op samme og har derfor et rigtig godt forhold. Så hvad sker der da hun falder for en af drengene fra One Direction? Vil hun kunne fokusere på sin skøjtkarriere eller finder hun ud af at der er mere end skøjteløb? Det eneste hun kan være sikker på er at det bliver et år med forelskelse, beslutninger der skal træffes og en hel masse drama. Læs med for at finde ud af hvem hun bliver forelsket i, hvad hendes beslutning bliver.

12Likes
18Kommentarer
694Visninger
AA

4. 3.kapitel

Jeg åbnede stille øjnene, jeg havde lagt mig til at sove lige så snart at vi kom op på vores værelser. Jeg kiggede kort på klokken. Den var 12. Jeg tog hurtigt et par gamasher og en oversize hvid langærmet bluse på. Jeg redte hurtigt mit lange brune hår. Derefter glattede jeg det. Det var normalt ikke specielt krøllet, det krøllede kun lidt i bunden. Når jeg havde glattet det, gik det til starten af min numse. Justin sagde altid at jeg burde få det klippet, men om jeg gad lytte? Nej, jeg elskede mit lange hår. 
Det bankede på min dør og jeg gik hurtigt hen og åbnede. Udenfor stod Niall og kiggede opgivende på mig. "Hej," stønnede han. "Hej Niall. Hvad laver du her?" Spurgte jeg forvirret. "Jeg ledte efter Louis og Eleanor's værelse. Men jeg er gået forkert hundrede gange. Men det var kun fordi at jeg ville spørge Eleanor om hun vidste hvor du boede," Sagde han opgivende. "Kom indenfor." Sagde jeg grinende og åbnede døren helt. Han trådte stille ind i tog skoene af. Han gav mig kort elevatorblikket. Vi gik længere ind i min suite og satte os i en sofa. "Vil du have noget at drikke?" Spurgte jeg. Han rystede kort på hoved. Jeg kiggede på ham og spurgte så. "Hvorfor ville du vide hvor jeg boede?" "Jeg ville spørge om du ik ville lave noget en dag," sagde han og kiggede ned. "Det vil jeg rigtig gerne, skal du noget i morgen?" Sagde jeg. Han rystede på hovedet. "Skal vi så aftale at vi laver noget sammen imorgen. Hvad tid skal jeg så komme?" Sagde han. "Altså jeg skal træne indtil kl. 10 i morgen tidlig. Så hvad med ved omkring kl.12?" Spurgte jeg. "Okay. Så kan vi spise frokost sammen?" Sagde han. Jeg nikkede smilende "det vil jeg rigtig gerne," svarede jeg. 
Vi sad og snakkede lidt videre, indtil at min telefon begyndte at bippe helt vildt. Jeg kiggede på den, det var Justin der ringede. Jeg kiggede undskyldende på Niall og gik ind på mit værelse. Jeg tog den hurtigt. "Hey Justin," sagde jeg roligt, men stadig irriteret. "Jeg har en god og en dårlig nyhed, hvilken vil du høre først?" Spurgte han. "Den dårlige," sagde jeg kort.  "Jeg kan alligevel ikke komme på søndag." Sagde han og lød trist. "I stedet kommer jeg i overmorgen." Sagde han. Jeg begyndte at smile helt vildt. "Ej hvor fedt, men du skylder mig stadig en forklaring." Sagde jeg. "Det skal jeg nok, men jeg må løbe hey." Sagde han og lagde på. Jeg gik ind til Niall igen. "Undskyld, men min fætter ringede lige og det var vist ret vigtigt." Sagde jeg. "Det er helt okay. Familien først. Jeg forstår det," sagde han. Jeg smilede forsigtigt. "Nå, men jeg må hellere gå. Så ses vi i morgen," sagde han. "Så ses vi," svarede jeg og fulgte ham ud.

***
Matt og jeg skøjtede vores program, Wiktor havde lavet det en smule om, så der var meget der skulle øves. Matt løftede mig op, så jeg ikke kunne mærke isen under mig længere. Jeg smilte, jeg elskede virkelig at skøjte. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile når jeg tænkte på at jeg skulle bruge resten af min dag sammen med Niall. Matt skulle til at sætte mig på isen igen da jeg vred om på min ankel. Jeg faldt og det betød at Matt også faldt. Da jeg ramte isen skød en smerte op igennem min hånd. Matt var landet ned lige oven på den. Jeg lod et lille skrig slippe ud mellem mine læber. Jeg kunne mærke at tårerne begyndte at samle sig i mine øjne. Matt fik hurtigt rykket sig væk fra mig. Jeg kunne se at Katrina løb ud til mig. Hun satte sig på hug foran mig og strøg sin hånd over mit hoved. Jeg kunne se at Wiktor stod og talte med Matt. Jeg kunne høre at han skældte ham ud. "Er du okay Atlanta?" Spurgte Katrina, hendes stemme begyndte at lyde fjern. Jeg nikkede forsigtigt. "Min hånd gør bare virkelig ondt og jeg tror at jeg slog mit hoved ned i isen," sagde jeg. Hun nikkede kort og kaldte så på Wiktor. Han kom hurtigt over til os. Jeg kunne lavt høre at Katrina sagde noget til ham. Han nikkede hurtigt og bukkede sig ned til mig. Han løftede mig hurtigt op i hans arme og begyndte at gå ud fra skøjtehallen. Jeg kunne mærke at mine øjenlåg begyndte at blive tunge. "Atlanta!" Kunne jeg svagt høre Wiktor sige. Jeg kunne se han bekymrede ansigtsudtryk og så blev alt sort....

•••
Uhh drama! Hvad tror i at der er sket med Atlanta? 
Undskyld jeg ikke har haft skrevet så meget. Men lover at der snart kommer noget mere. :-)
Hvad syntes i om den indtil videre? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...