Noget uventet.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en pige på 15 år, som oplever underlige drømme, men prøver stadig at komme igennem livet, som nu egentlig heller ikke er så normalt.

4Likes
5Kommentarer
380Visninger
AA

3. Panik.

Jeg løb udenfor, og ned at de 4 trappetrin. Der! Hun stod sammen med fire andre drenge og røg. Selvfølgelig.. 
”Hej Lucy! Du ser oprevet ud, er der sket noget?” Spurgte hun, og kiggede underligt på mig. 
”Jeg, jeg kunne bare ikke finde dig, og jeg blev en lille smule nervøs” Jeg var lettet, men nu skulle jeg finde på en undskyldning, for at være så panikken, til en helt normal fest. 

”Øhh.. Jeg glemte din øl inde i baren, er snart tilbage” 
Jeg løb ind i baren, men på vejen ind af døres, fløj en dreng ud med en øl og en sodavand. 
Øllen og sodavanden på bakken, væltede ud over mit bryst, og gennemblødte min trøje. 
”Undskyld! Gud vent… Det var dig jeg skulle finde! Her er jeres øl og sodavand, som jo så nu er på din trøje” 


Jeg grinte og det samme gjorde Pay nede for enden af trappen.

 
”Hahaha, kender du ham?” Hun smed sin cigaret, og grinede højlydt.
”Jeg henter nogle nye nogle, og noget papir, til din trøje”
”Nej nej, jeg går bare ind på toilettet, og ordner min trøje” Sagde jeg og smilede. 

”Vi kan da også bare tage hjem, det ser ikke ud til at du har det så godt” Sagde Pay på vej ud til toiletterne.
”Nej, jeg har det fint, og ellers kommer jeg alligevel til at skylde dig en tur igen, fordi vi ikke var her lang tid nok” 
Vi grinede begge, og puffede til hinanden.


Jeg gik op til baren, for at sige hej og undskyld for sidst.
”Hej igen, hvordan har trøjen det?”
”Fint, men jeg ville bare sige undskyld” Sagde jeg og stak ham 50 kr. som undskyld.
”Nej, vi tager ikke imod penge, fra søde og smukke piger. Jeg henter lige en Faxe kondi” Sagde han og styrtede af sted.
Jeg drejede lidt rundt på barstollen, og kiggede ud i lokallet, for at sørge for at Pay var okay. Og det så hun ud til at være.
Men over ved væggen, stod en og stirrede stift på mig. 
Drengen med de lilla øjne. Han gjorde mig en smule nervøs, men han var samtidig utrolig tiltrækkende, men i aften skulle jeg ikke kigge efter drenge. 

 

”Her! Og for resten hedder jeg Jet” Sagde ham i baren, da han kom med endnu en faxe og øl. 

”Tak.. Jet”’
”Skal vi tage hjem eller hvad? Eller har du endelig fundet en sød en?” Kom Pay og spurgte mig.
”Nej, jeg vil gerne hjem, jeg er træt” Sagde jeg og tog min taske, og faxe.
”Når, så nåede vi slet ikke at snakke var? Så hvad er dit navn?” Sagde Jet og skubbede Øllen over til Pay 
”Lucy, men vi mødes vi sikkert et andet sted” Nu ville jeg bare hjem. 
”Kom Pay!” Jeg tog hende under armen, og gik ind i folkemængden, for at finde udgangen. 
”Ihh, hvor har du bare travlt i dag!” Hvinede Pay, og trak sin arm til sig.

 

Vi stod udenfor, der var tisse-koldt.
”Hvis vi skynder os lidt, kan vi nå bussen om 10 min, ved det næste busstopsted. Er der et her i nærheden?” Spurgte jeg Pay. Hun ville sikkert elske hvis hun slap for at betale en taxa igen på vej tilbage. 
”Ja, her længere henne, nede ad nogle sidegader skulle der være et” 
Vi begyndte at gå i mørket. Det eneste der lyste vejen op, var de små gadelygter der snart gik ud. 
Det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg kunne ikke lide at være her, der var noget helt galt! 

 

Et skud. To skud. 
Pay faldt sammen og greb sig om armen, imens hun skreg i vidlendens sky. 

”Pay!” Skreg jeg, og satte mig ned til hende! Hun græd og skreg et eller andet uforståeligt. 
”Rolig! Jeg skal nok passe på dig, og få dig igennem det her!” Jeg skreg også, og var helt ude af mig selv. 
En mand kom bagfra og låste mine arme i et fast greb omme bag på min ryg. En tåre piblede frem i øjenkrogen, men dette var intet mod, hvad Pay gik igennem nu. Jeg måtte holde lav profil, men det var svært.

”Hvem er du?”, spurgte jeg, og rykkede lidt i armene, for at se om jeg kunne komme fri. 
”Hold din kæft og følg med, hvis der ikke skal ske noget med din veninde” Ordet ’veninde’ lagde han et underligt ironisk tryk på. Jeg fattede intet, og kunne ikke finde en hurtig forklaring på det lige nu. 
”Du rør hende ikke!” skreg jeg. Det var sjovt at jeg sagde det, da det virkede til at han var helt alene, så hvordan skulle han kunne røre Pay? 
Måske var han ikke alene? 
”Ind i bilen!” Jeg ville ikke sige ham imod, så jeg gjorde bare som han sagde.
”Hvad med Pay, hun kan ikke selv” Sagde jeg, og trak mig en smule hen til hende. Han satte mig på plads med et hårdt grab i mine arme. 
”Hun kan blive her” Sagde han, med hans dybe, hæse stemme. Jeg begyndte at rive mig fri, men det gjorde det endnu være, angående smerter i mine arme. Han bandt mine arme sammen, med et ræb, mine øjne blev dækket af stof jeg fik for øjnene. Han fik mig ind i bilen mod al min vilje. 
Jeg skreg Pays navn igen og igen, men jeg kunne intet gøre.
Døren blev lukket, og jeg kunne intet gøre, andet end at skrige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...