Noget uventet.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en pige på 15 år, som oplever underlige drømme, men prøver stadig at komme igennem livet, som nu egentlig heller ikke er så normalt.

4Likes
5Kommentarer
382Visninger
AA

1. Kolde tårer.

Det er mørkt.. En dame står ved siden af mig. Jeg kan ikke være mere end 4 år. Jeg kan ikke se damens ansigt, men der er varme fra hende. Hun udstråler glæde og tryghed.

Der er sne, et tykt dække af sne i hele skoven, som jeg opholder mig i med damen.

Månen er fuld, og himlen er skyfri. Kulden kryber langsomt ind under huden på mig. Damen trækker vejret langsomt.

En ny følelse dukker op. Noget ukendt. Noget mørkt.

Et skrig. Højt, skingert. Et skrig fuldt af smerte. Jeg vender mig langsomt. Damen ved siden af mig ligger foldet sammen i en lille klump på jorden. Hendes udstråling er blevet mindre tydelig. Hun trækker vejret, men hun har svært ved det, kan jeg høre.

Jeg kan mærke panikken. Jeg blinker engang og med et er alt sneen, under damen rødt. Et sidste skrig kommer fra hende, og hun svinder ind. Mit hjerte hamrer. Jeg kigger ind i buskaset, på himlen, på sneen. Overalt.

 

Jeg fryser.

 

Den mørke følelse kommer igen. Panikken stiger. Jeg kigger på damen, jeg ved at jeg intet kan gøre nu. Der vil ske noget slemt, og jeg vil intet kunne stille op.

Jeg vender mig om, en mand i kutte står foran mig. Jeg kan ikke se hans øjne kun hans mund. Et stort mørkt og skadefro smil kommer fra ham. Ligeså mørkt som hans udstråling. En rød farve fylder munden, og jeg vil løbe. Men hele min krop er frosset fast. Jeg kan mærke at jeg græder. Men selv mine tårer er kolde.

Hans ansigt kommer tættere på mit og alt bliver sort. Jeg kan ikke se, eller tænke, men jeg kan stadig fornemme hans udstråling. Noget varmt løber ned af min hals.

Jeg mærker tilstedeværelsen af en anden person med en ny udstråling. En viljestærk en. En dreng.

Jeg hører skridt, hurtige og panikslagene skridt. Den uhyggelige mand er væk, men drengen er der stadig. Nogle fremmede hænder tager mig op. Jeg bliver båret væk.

Hvem er damen? Hvem er den uhyggelige? Hvem er drengen? Hvem er jeg?

 

 

”VÅGN OP LUCY!” Alt gled væk, og jeg sad i klasselokalet, og stirrede søvndrukkent ind i Pays øjne.

Er timen slut?

”Hva-ad?” Spørger jeg og sætter mig bedre til rette i min stol.

”Du sov, og jeg ville hører om du ville med i byen i aften” Pay er min bedste veninde, det har vi været lige siden vi startede i 0. klasse.

”Hmm.. Jeg er jo ikke sådan en festabe, så tror bare jeg springer over” Jeg hader fester, der er altid problemer.

”Kom nu! Du er altid så kedeligt. Hmm men så er det godt at jeg har denne bog!” Hun trak min matematik bog op, med min opgave i.

”NEJ! Du skal ikke tage mine resultater denne gang! Lav dog selv noget!” Jeg rejste meget hurtigt op fra min stol, hun lavede et hop, og hæver bogen op i luften.

Hun laver aldrig noget i skolen, og tager altid mine resultater. Men det er så mit job at hun selv for lavet noget.

”Dine resultater, eller en aften i byen med mig” Så havde jeg vidst ikke noget valg.

”Fint, men kun i aften. Og giv mig så mine resultater!”

 

Arg jeg stinker til det med tøj. Et par stramme jeans, en pæn bluse og en jakke.

En sms kom rullende fra Pay.

”TAXAEN ER HER NU SKYND DIG DIN SKID!”

Jeg løb nedenunder, og rigtigt nok. I indkørslen holdt en taxa, med en Pay inden i, der vinkede som en gal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...