I just lost myself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Chuck er en 17 årig ung mand der er opvokset med retten til at få alt han peger på, og pigerne er bestemt ingen undtagelse overhovedet. Hans familie er en af de rigeste i byen og da de bor i Manhatten er det ikke lætte penge, familien ejer diverse klubber og lejlighedskomplekser og har Chuck brug for hjælp med noget er der altid en stikker bag lyset der kan betales. Hans far har intet tro til ham og moren er ikke at set i evigheder. Hvad mon der sker når der kommer en ny pige på skolen, bliver hendes navn kendt i hans seng eller ved hans tanker til hjertet?

3Likes
1Kommentarer
183Visninger
AA

2. Indledning

Sætter det sidste gelé i håret, så det havde den perfekte hældning over det ene mørkegrønne øje. Han smilede selvtilfreds til sit spejlbillede og rettede skjortens krave en enkelt gang inden han gik ud af suitens dør og ind i elevatoren ned til hovedindgangen på hotellet. Han selv ejede den bar han ville hen til og trådte ind i limoen med stil. Sagde hvorhen han ville til chaufføren og kort efter holdt limousinen ved hovedindgangen til baren. Han stod ud med et charmerende skævt smil, klar til at knuse lidt pigehjerter i håbet om at få ham til at føle noget der faktisk var sandt.

Gik direkte forbi køen til indgangen og hen til dørmanden.

"Jeg er Chuck... Chuck Bass" sagde han med en selvfed stemme og et smil der kun kunne trækkes af rigdom og et charmerende smil.

Dørmanden nikkede og viste med en pegene hånd vejen hen til hoveddøren, som Chuck går mod med lette men store skridt. Han havde en eller anden slags tiltrækning mod pigerne, for så snart han var inde og gik mod baren i ro og stilhed stod der allerede 2 piger ved hans sider og nærmest klistrede sig til ham som om han var en eller anden slags planche. 

Han bestilte en ren vodka og snakkede lidt med pigerne, men blev så træt af dem og prøvede at gå sin vej, men blev holdt nede i barstolen af dem. Han smilede en smule selvtilfreds og tænkte på hvilket dukkebarn han skulle vælge som sit 'offer' til natten, men hans tanker blev revet helt væk da en fremmed person banker direkte ind i ham og taber sin drink ud over hans ellers pæne skjorte. 

Chuck farer op af barstolen med et ansigtsudtryk der fik pigerne til at træde et skridt tilbage, eller to! Hans pæne skjorte var da slet ikke ødelagt med det fedtede stads ud over den nu. 
Han ser først nu at det var en pæn blondine der havde tabt sin drink ud over ham, hun stod med hænderne for munden mens det pæne og let fe-krøllede hår samlede sig ned over hendes skuldre og ned over brystet. Hun så mindst lige så fortvivlet ud som ham, til han rystede en gang på hovedet og satte håret på plads mens han fik et smil på læberne. 

''Undskyld, undskyld det er jeg altså virkelig ked af ...'' sagde hun med en stemme der fik selv Chuck til at have lyst til at lede efter det nærmeste musehul og gemme sig der. Hendes havblå øjne så på ham med noget der mest af alt lignede fortvivlelse. Hun lignede en der havde lyst til at sige mere, for hedes undskyldninger lød mest som om det var starten på en sætning. 

Chuck's øjne farrede et par gange op og ned af hende for at tjekke hende lidt ud, hun så som meget normal ud. Men der var noget der sagde ham at hun ikke var en pige fra overklassen som ham selv. Det slog ham, da han så hendes sko. Converse sko, let slidte røde med tus og slidtagemærker rundt omkring på skoene. Det var bestemt ikke dem man havde ind på klubberne, og da ihvertfald ikke hvis man ønskede at komme videre derfra. 
Han sendte hende et kort undrene blik med hentydning til hendes fodtøj, men trak en enkelt gang på skuldrene og bildte sig selv ind det bare var et nødvalg inden hun fløj ud af døren. 

''Det gør ikke noget, tænk ikke på det'', svarede han roligt og rakte en hånd ud for at hilse på hende. 

Hun tøvede lidt men tog så imod hånden til sidst, fandt et lille skævt smil frem der ikke helt nåede til hendes øjne. ''Tak'' sagde hun. 

''Jeg er Chuck'' sagde han med en rolig stemme.

''Nellie'', svarede hun roligt til ham. Hendes stemme var lys og klang i hans øre, som det fineste violinspil i sommerbrisen.

Han kunne ikke helt bestemme sig for om han syntes hun var noget eller ej, men en ting var sikkert. Hun havde da fanget hans opmærksomhed, mon den ville blive ved hende? 

***

En ny måde at starte skolen på, andet semester imorgen og man skal jo starte skolen med et smil! Men går det ikke for vidt for dig Chuck?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...