Don't let me go - 1D/Jared Padalecki

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Rosie Parker boede som lille i en lille by med sine forældre og søster. Der var hun gode venner med den 4 år ældre Jared, hvilket forældrene ikke bød sig om. Da Rosie som 11 årig, flytter til New York pga farens job, så de aldrig hinanden mere. 7 år efter er hun succesfuld designer i New York for bladet Vogue. Da Jared og Rosie støder ind i hinanden til en formel fest, vækkes gamle følelser og de bliver tættere end før. Samtidig kommer Rosie's ekskæreste Harry Styles til byen med sine venner fra One Direction. kærlighed, drama og intriger opstår. [ Jared er i virkeligheden 32, men i historien er han 22 ]

49Likes
59Kommentarer
3738Visninger
AA

4. 3

Jeg holdte en kjole frem foran mig og Maddie skar ansigt. "Ikke den", mumlede hun og grinte, mens hun tog kjolen fra mig. "Hvad var der med den?", spurgte jeg og grinte, hvilket fik hende til at kigge på mig. "Du møder måske din næste kæreste til den fest, du skal se utrolig smuk ud. Ikke pæn, men smuk, rigtig smuk", sagde hun og lavede en bevægelse med hænderne, der fik mig til at dække min mund med min hånd og fnise. "Hvad med den her?", spurgte hun og gik hen til et andet stativ med kjoler på. Hun tog en kjole frem og holdte den foran sig. "På mig eller dig?", spurgte jeg og lagde armene over kors, mens jeg fniste. "Mig", sagde hun og bed sig selv i læben, mens hun vendte sig rundt mod spejlet og holdte den frem foran sig. Jeg smilte og kiggede rundt på kjolerne, mens jeg fugtede mine læber. En henne i hjørnet fangede min opmærksomhed og jeg gik med hastige skridt hen mod den, mens jeg kiggede på den. "Wow", hviskede jeg og tog den i hænderne. Kjolen var af silke og var så fin og glat. Jeg tog den over armen og gik hen til et af prøverummene. Maddie kiggede efter mig og jeg trak gardinet til prøverummet for. Jeg fik hurtigt taget mit tøj af og trukket kjolen på. Jeg vendte mig mod spejlet og smilte til mit spejlbillede. Jeg gik baglæns ud af prøverummet og vendte mig mod Maddie, der ledte efter en kjole. Hendes blik landede på mig og hun smilede stort. "Wow du ser GODT ud". Hun lagde tryk på godt, hvilket fik mig til at smile stort og bide mig selv i læben. Hun kiggede rundt og styrtede hen til en sko hylde. "Prøv de her til", sagde hun og gav mig skoene. Jeg kiggede ned på dem og op på hende. "De er virkelig høje", sagde jeg og grinte, mens hun fniste. "Det går nok", hviskede hun og viftede med hånden, hvilket fik mig til at fnise. Jeg støttede mig på den ene fod og løftede den anden op, så jeg kunne tage skoen på. Mit blik landede på en person udenfor butikken. Han kiggede herhen og jeg stivnede. "Jared", hviskede jeg og smilte langsomt. Han fugtede sine læber og sendte mig et smil, inden han kiggede væk og gik videre. Mit ben knækkede sammen under mig og jeg væltede ind i Maddie, så vi begge landede på gulvet. Maddie begyndte at grine og jeg fik rejst mig op. "Hvad skete der?", spurgte hun og jeg fniste. "Jeg så bare en jeg kendte", sagde jeg og hun nikkede langsomt, mens hun børstede skidt af hendes tøj. "Skal vi få købt den her kjole?", spurgte jeg og hun nikkede, mens jeg kiggede ud af vinduet. Men selvfølgelig var Jared væk.

•••

Jeg løftede låget til skotøjs æsken og tog tingene ud. Der var nogle få billeder, som var gamle efterhånden. Jeg børstede støv af et af billederne, inden jeg kiggede på det. På billedet sad Jared, der var 10 der, og mig, der var 6. Vi sad i en sandkasse og byggede sandslotte. Et grin forlod mine læber og jeg rystede på hovedet. Hvorfor ville han dog lege med en 4 år yngre pige. Jeg sank en klump og kiggede op. Jeg vidste godt jeg sikkert ville se ham igen. Han er jo skuespiller og bor her i New York, ligesom jeg gør. Jeg har bare savnet ham så meget. Han var min bedsteven også skulle jeg flytte. Et suk forlod mine læber og jeg rejste mig op, mens jeg lagde tingene tilbage i kassen. Det ringede på og jeg kiggede hen på døren, mens jeg langsomt satte kassen på bordet. Jeg bed mig selv i læben og gik ud mod døren. Jeg åbnede den og kiggede op. Jeg rynkede panden og kiggede rundt, da der ingen var. Der lød ingen trin, så de må stå stille et sted hvor jeg ikke kan se dem. Et suk forlod mine læber og jeg kiggede ned. Et brev på gulvet fangede min opmærksomhed og jeg bukkede mig ned, for at samle det op og åbne det. Jeg vendte det rundt for at se afsenderen og sukkede, da det var en regning. Jeg bed mig selv i læben og rejste mig op, inden jeg gik ind igen og lukkede døren i. Jeg smed regningen på køkkenbordet, da jeg gik forbi det og satte mig i sofaen, for at kigge tingene færdigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...