Don't let me go - 1D/Jared Padalecki

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Rosie Parker boede som lille i en lille by med sine forældre og søster. Der var hun gode venner med den 4 år ældre Jared, hvilket forældrene ikke bød sig om. Da Rosie som 11 årig, flytter til New York pga farens job, så de aldrig hinanden mere. 7 år efter er hun succesfuld designer i New York for bladet Vogue. Da Jared og Rosie støder ind i hinanden til en formel fest, vækkes gamle følelser og de bliver tættere end før. Samtidig kommer Rosie's ekskæreste Harry Styles til byen med sine venner fra One Direction. kærlighed, drama og intriger opstår. [ Jared er i virkeligheden 32, men i historien er han 22 ]

49Likes
59Kommentarer
3730Visninger
AA

3. 2

Jeg satte den sidste skål på plads og vendte rundt, inden jeg støttede mig op af køkkenbordet. Maddie kiggede på mig og drak det sidste af hendes cola. "Hvordan går det med fyrene?", spurgte hun og satte dåsen på bordet, med blikket rettet mod mig. Jeg grinte og rettede blikket mod mine fødder. "Jeg har tænkt mig at fokusere på mit job", sagde jeg og kiggede op igen, mens jeg kiggede på hende. Hun sukkede og slog ud med armene. "Rosie", udbrød hun og jeg spærrede øjnene op. "Hvad?", spurgte jeg og lagde hovedet på skrå, så mit hår foldede sig udover min skulder. "Rosie du er 18", sagde hun og grinte. Jeg rettede mig op og gik forbi hende ind i stuen. Hun fulgte hastigt efter mig. "Du burde ikke tænke på din karriere. Du skal have det sjovt og hygge dig", udbrød hun og jeg grinte, mens jeg vendte rundt. "Du lyder som min mor", sagde jeg og grinte, hvilket fik hende til at fnise. "Jeg mener det seriøst", sagde hun og kiggede rundt, mens hun fugtede sine læber. Jeg satte mig i sofaen og rettede min opmærksomhed mod tv'et. Maddie havde ret. Jeg burde ikke være så fokuseret på min karriere allerede, jeg burde have det sjovt. Jeg kiggede hen på Maddie, der sad og sms'ede. Brevsprækken gav et klik fra sig og jeg rejste mig, inden jeg gik hen mod døren. "Mon det er et kærlighedsbrev fra Harry", sagde Maddie og grinte. Da hun sagde hans navn, var jeg ved at snuble og jeg væltede ind i døren, hvilket fik hende til at grine højere. Jeg kiggede på hende og fniste, inden jeg bukkede mig ned og samlede brevet op. Det var flot udsmykket med guld kurver og streger. Jeg rynkede panden og vendte det rundt, så min adresse kom frem. Det stod med sort skrift og var skrevet utrolig flot. "Hvem er det fra?", spurgte Maddie og jeg kiggede op, for at møde hendes nysgerrige blik. Jeg trak på skulderne og åbnede kuverten, inden jeg trak papiret inden i op. Jeg begyndte at læse samtidig med at jeg smilte. "Jeg er blevet inviteret til det årlige Vogue bal", sagde jeg og smilte, inden jeg kiggede op på Maddie. "Og jeg må tage en med", jeg lagde hovedet på skrå og hun smilte. "Vi skal have flotte kjoler", sagde hun og rejste sig op, inden hun gik med lette skridt hen mod mig. "Det har vi tid nok til, det er først på fredag", sagde jeg og blinkede.

•••

Jeg satte min kaffe på bordet, inden jeg satte mig foran computeren og skulle til at tænde den. "Rosie", Jeg fløj op og kiggede bagud. Melinda begyndte at grine og jeg smilte. "Godmorgen Melinda", sagde jeg og hun sendte mig et smil. "Fik du invitationen?", spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå, inden jeg nikkede og smilede. "Ja tusind tak fordi du ville have mig med", sagde jeg og et smil bredte sig over hendes læber. "Der kommer også mange andre. Modeller, sangere, skuespillere", hun lavede en bevægelse med hånden og jeg nikkede. "Men jeg vil ikke forstyrre der mere, ville bare høre om du havde fået invitationen", sagde hun og jeg nikkede. Jeg satte mig ned på stolen og vendte mig mod computeren, mens jeg lyttede til hendes skridt der blev lavere og lavere, jo længere væk hun kom. "Harry kommer også", sagde en stemme og jeg stivnede, inden jeg vendte rundt. Wendy stod foran mig, med et smørret smil over ansigtet. "Og han vil sikkert prøve at vinde dig tilbage", sagde hun og jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere. "Sikkert", sagde jeg og sendte hende et smil, inden jeg vendte rundt og tændte computeren. Jeg kunne høre Wendy gå væk og jeg sank en klump, mens jeg langsomt pustede ud.

•••

Håber i kan lide historien indtil videre :) 

Og jeg ved altså ikke om Vogue holder et årligt bal, men det gør de altså her i historien ;) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...