Don't let me go - 1D/Jared Padalecki

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Rosie Parker boede som lille i en lille by med sine forældre og søster. Der var hun gode venner med den 4 år ældre Jared, hvilket forældrene ikke bød sig om. Da Rosie som 11 årig, flytter til New York pga farens job, så de aldrig hinanden mere. 7 år efter er hun succesfuld designer i New York for bladet Vogue. Da Jared og Rosie støder ind i hinanden til en formel fest, vækkes gamle følelser og de bliver tættere end før. Samtidig kommer Rosie's ekskæreste Harry Styles til byen med sine venner fra One Direction. kærlighed, drama og intriger opstår. [ Jared er i virkeligheden 32, men i historien er han 22 ]

49Likes
59Kommentarer
3734Visninger
AA

16. 15 - Del 1 ~ Rosie's synsvinkel

Hør gerne den her imens 


Jeg kunne ikke huske hvor lang tid jeg havde grædt, eller hvor lang tid jeg havde siddet her. Efter Jared gik, havde jeg ringet til Melinda og sagt at jeg var syg og nok ikke kom i nogle dage. Jeg blinkede og tårer trillede ned over mine kinder. Lige nu sad jeg i bruseren og vandet var begyndt at blive koldt, men jeg lagde ikke mærke til det. Jeg sad bare lænet op af den ene væg og stirrede på den overfor mig, mens jeg græd. Vandet ramte kun mine fødder og min krop var iskold. De første mange timer efter Jared var gået, havde jeg brugt for at ligge i sengen og græde. Puden var drivvåd. Så tænkte jeg at jeg burde gå på arbejde eller sådan noget, for at få noget andet at tænke på, men det kom jeg ikke langt med. Jeg prøvede også at spise lidt, men jeg kunne ikke klemme noget ned. Ikke engang noget at drikke, kunne jeg få ned. Det føles som om at alt snart slutter og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har lyst til at forsvinde ind i væggen og bare blive der. Et hulk forlod mine læber og jeg holdte mig selv for munden, mens tårerne trillede uafbrudt ned over mine kinder, som var drivvåde. Jeg hulkede igen og kunne ikke stoppe. Mine øjne blev helt våde og mit syn blev sløret pga tårerne. Jeg kunne høre at det bankede på, men jeg kunne ikke få mig selv til at rejse mig op. Jeg havde også prøvet at ringe til Jared, men han tog den ikke. Jeg forstår ham godt. Jeg var sur på mig selv, jeg skulle aldrig have inviteret Harry ind. Jeg føler alt min stolthed er forsvundet fra min krop. Hvis folk spørger hvorfor jeg ikke er sammen med Jared mere, så skal jeg jo sige sandheden. Men hvad vil de ikke tænke. Jeg slog op med min forrige kæreste fordi han var mig utro. Og nu gjorde jeg det selv. Et hulk forlod mine læber igen og jeg begravede mit ansigt i mine hænder, mens tårerne igen fik frit spil. Vandet var nu iskoldt og jeg begyndte at fryse. Jeg kunne høre døren blive smækket op og jeg hulkede igen, mens jeg samlede armene om mine ben og støttede mit hoved på mine knæ. Mine læber dirrede og mine tænder klaprede mod hinanden. Døren fløj op, men jeg havde ikke kræfter til at kigge op og se hvem det var. En del af mig håbede på at det var Jared, men en del af mig vidste godt at han ikke ville komme. Og jeg var selv skyld i det. "Rosie", jeg kunne svagt høre mit navn blive råbt, men jeg tænkte ikke over det. Nogen tog fat i mit ansigt og drejede det. Det var Maddie. Hun trak mig hen til hende og tog beskyttende armene om mig. Jeg kunne mærke varmen brede sig i mig og først nu gik det op for mig. Der var flere herinde end hende. Ambulance mænd kom løbende og nu kom jeg i tanke om det hele. Det var to dage siden at Jared havde været her og jeg havde ikke spist siden aftenen hvor Harry bankede på min dør. Og jeg havde siddet her i halvanden dag i koldt vandt uden nogen som helst varme og uden at sove. Trætheden skyllede ind over mig og alt blev sort.

•••

Det her og næste kapitel er inddelt i part 1 og 2. Den her er - som i nok kunne læse - fra Rosie's synsvinkel. Det næste kapitel er fra Jared's synsvinkel, som nok er det eneste kapitel fra hans synsvinkel. Hvad synes i om det her kapitel? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...