Don't let me go - 1D/Jared Padalecki

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Rosie Parker boede som lille i en lille by med sine forældre og søster. Der var hun gode venner med den 4 år ældre Jared, hvilket forældrene ikke bød sig om. Da Rosie som 11 årig, flytter til New York pga farens job, så de aldrig hinanden mere. 7 år efter er hun succesfuld designer i New York for bladet Vogue. Da Jared og Rosie støder ind i hinanden til en formel fest, vækkes gamle følelser og de bliver tættere end før. Samtidig kommer Rosie's ekskæreste Harry Styles til byen med sine venner fra One Direction. kærlighed, drama og intriger opstår. [ Jared er i virkeligheden 32, men i historien er han 22 ]

49Likes
59Kommentarer
3746Visninger
AA

13. 12

Jeg smed den sidste taske ind i bilen og støttede mig mod døren, mens jeg kiggede hen på Jared. "Ring når du er der", sagde han og tog fat om mig, inden han trak mig ind i et kram. Jeg kyssede ham på kinden og kærtegnede hans kind, mens jeg nikkede. "Selvfølgelig", sagde jeg og han begyndte at smile. "Savn mig nu ikke for meget", sagde jeg og han begyndte at grine, inden han pressede sine læber mod mine. "Kan ikke love noget", mumlede han og kyssede mig en enkelt gang, inden han slap mig igen. "Vi ses", sagde jeg og satte mig ind i taxaen. Han lukkede døren og taxaen begyndte at køre.

•••

Jeg lukkede døren i og satte mine tasker på gulvet, inden jeg smed mig i sengen. Efter en lang køretur var jeg endelig fremme. Jeg skulle bo hos min mormor og morfar, sammen med min mor, far og søster hele weekenden. Jeg glædede mig til at fortælle dem om Jared. Om at jeg havde fundet ham og at vi nu er sammen. Et smil bredte sig over mine læber, ved tanken om ham. "Rosie", råbte min mor ude fra stuen og jeg rejste mig op, inden jeg gik ud i stuen. De sad alle i den ene sofa og kiggede på billeder. "Kom og se", sagde min mormor og jeg gik derhen, hvor jeg satte mig på hug og rettede min opmærksomhed mod billederne. Min mormor pegede på en lille pige og jeg begyndte at smile. "Det er dig", sagde hun og fnes. På billedet sidder jeg med chokolade, der er smurt udover hele mit ansigt. Jeg fnes lidt og kiggede på hende. Hun sendte mig et kærligt smil og jeg gengældte det. "Hvem er det?", spurgte min søster og vi kiggede begge hen på billederne. Det var et billede af Jared og mig. Min mormor havde vist taget det. Et smil bredte sig over mine læber og jeg kiggede væk. "Det er ham ovre fra Padalecki familien", sagde min mor og tog sig til hovedet. "Hvad var det han hed?", spurgte hun og sukkede. "Jared", mumlede jeg og de kiggede på mig, mens min mor nikkede. "Jared", sagde hun og kiggede. "Han var en træls knægt", sagde min far og mit smil falmede lidt, mens jeg kiggede op på ham. "Jeg var da gode venner med ham", sagde jeg og han kiggede på mig. Min morfar kom herhen. "Jeg har set at du er begyndt at være sammen med en dreng", sagde min mormor og rakte mig et sladderblad. Jeg kiggede på forsiden hvor der var et billede af Jared og mig. Jeg kiggede op på hende. "Han er vist skuespiller", sagde hun og åbnede bladet. "Hvad var det han hed?", mumlede hun og bladrede gennem siderne. "Mor lad mig kigge", sagde min mor og min mormor rakte hende bladet. Hun bladrede igennem det og stoppede ved en side. Hendes blik mødte mit og jeg slog blikket ned. "Jared Padalecki", mumlede hun og det gav et sæt i min far. Jeg kiggede op på min mor igen og hun vendte bladet mod mig, mens hun pegede på et billede, hvor Jared og jeg kyssede. Jeg fugtede mine læber og kiggede hen på min far, der kiggede skuffet på mig. "Hvorfor er du med ham?", spurgte min far og jeg åbnede tøvende munden, men blev afbrudt af min far: "Han er ikke god nok til dig". Min mor sukkede og nikkede. "Han knuser dit hjerte Rosie. Sådan er sådan nogle som ham", sagde hun og jeg kiggede på hende, mens jeg rynkede panden. "Jeg kan ikke lide hans hår", sagde min søster overlegent og løftede snobbet hovedet. "Du er bare jaloux", sagde jeg hårdt og de kiggede på mig. "Hvorfor skulle jeg være det?", spurgte hun og brød ud i grin. "Hvorfor er han ikke god nok til mig, far?", spurgte jeg og rejste mig op. Han trak på skulderne og jeg grinte nervøst, mens jeg tog mig til hovedet. "I er utrolige", sagde jeg og slog ud med armene. Jeg kiggede på min mormor, der sendte mig et medfølende blik. "Jeg har savnet ham utrolig meget og han er så sød mod mig. Han behandler mig som en prinsesse og passer på mig", sagde jeg og de slog blikket ned. "Her forleden dag, var det en mand der provokerede mig og Jared endte med at slåsse med ham. Han har direkte sagt til mig at han har en trang til at beskytte mig hele tiden. Sådan var det også da vi var små", fortsatte jeg og min far rejste sig op. "Det er derfor han ikke er god for dig", sagde han. "Fordi han beskytter mig?", spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. "Fordi han slåsser", råbte han og jeg stivnede, da han knyttede sine hænder. Der var helt stille i stuen og jeg kunne mærke at jeg var vred. Virkelig vred. "Du fortjener meget bedre end ham. Han er en idiot. Ligesom hans familie", min mor rejste sig op og gik hen til min far, mens hun kiggede på mig. "Jeg er skuffet over dig. Du burde vide bedre", mumlede hun og jeg kunne mærke tårerne presse sig frem. Min mormor greb fat i min arm  og jeg kiggede ned på hende. "Vil du ikke hjælpe mig med at handle lidt ind. Vi mangler lidt til i aften", sagde hun og smilte. Jeg nikkede langsomt og hun rejste sig op. "Kom", sagde hun og tog bilnøglerne fra bordet. Vi forlod stuen og gik ud i bryggerset, hvor vi tog sko og jakke på. En enkelt tåre trillede ned over min højre kind og jeg tørrede den hastigt væk, mens jeg kiggede op. Min mormor aede mig kærligt på skulderen og jeg sendte hende et taknemmeligt smil. Vi gik ud i bilen og satte os ind. Da hun havde startet den og bakkede ud, kiggede jeg på hende. "Tak", min stemme knækkede og jeg tog en dyb indånding. "Det var ikke fair sådan som de snakkede", sagde hun blidt og drejede ind ved købmanden, hvor hun sagde: "Jared er en god dreng, det ved jeg. Han holdte virkelig af dig dengang og det gør han stadigvæk". Jeg kiggede på hende og smilte, mens jeg tørrede mine øjne. "Ring til ham nu. Fortæl ham det hele", sagde hun og tog min hånd. Hun gav den et klem og slap den, inden hun steg ud og efterlod mig i bilen. Jeg tog min mobil op af lommen og trykkede Jared's nummer ind, inden jeg tog mobilen op til øret. Den ringede i nogle sekunder før han tog den.

"Det Jared".

"Hej", sagde jeg kort.

"Rosie, er du kommer godt frem?".

"Ja", min stemme knækkede og jeg lukkede øjnene.

"Har du grædt?".

"Ja", hviskede jeg og åbnede mine øjne igen.

"Hvad er der sket?". Hans stemme lød panisk og jeg bed mig selv i læben.

"Vi kiggede billeder og kom forbi et af os to. Mine forældre begyndte at snakke om hvordan du var en dårlig dreng og sådan noget."

"Oh". Hans stemme lød trist og jeg fugtede mine læber. 

"Min mor så et billede i et sladderblad af os der kyssede og mine forældre blev sure". Jeg tog en dyb indånding. 

"De sagde du ikke var god for mig og at du ville knuse mit hjerte". Min stemme brød sammen og der var helt stille. 

"Rosie". Hans stemme lød rolig.

"Jared, lov mig at du ikke vil knuse mit hjerte. Lov mig at du ikke vil ødelægge min verden. Lov mig at du vil være der, hvis jeg har brug for dig". Min stemme lød desperat og jeg var sur på mig selv, for at lade deres ord ramme mig. Jeg kunne høre ham synke en klump og jeg fugtede mine læber.

"For jeg vil fortælle dem at det er fordi de ikke kender dig, ligsom jeg gør.". Det sidste kom ud som en hvisken og jeg kiggede ud af vinduet. Det var begyndt at regne og det gjorde alt mere gråt og trist.

"Rosie, jeg ville aldrig gøre dig ondt med vilje. Jeg vil altid være her, det ved du. Jeg holder så fucking meget af dig og ville aldrig ødelægge dig."

Et smil bredte sig over mine læber og jeg bed mig selv i læben. 

"Skal jeg komme hjem til dig?".

"Nej. Selvom det egentlig er det jeg gerne vil have, så tror jeg det ville gøre mine forældre sure". Jeg kiggede ud af vinduet og så min mormor stå og snakke med en anden kvinde. 

"På den anden side, så kunne det være sjovt at irritere mine forældre på den måde". Et grin lød fra den anden ende af røret og jeg smilte.

"Jeg er der omkring 22 tiden. Vi ses". 

Han lagde på og jeg puttede min mobil tilbage i lommen. Min mormor åbnede døren og jeg kiggede på hende. "Fik du fortalt ham det?", spurgte hun og jeg nikkede. "Han kommer over i aften", sagde jeg og bed mig selv i læben. Hun smilte og jeg gengældte det, mens hun sagde: "Jeg glæder mig til at møde ham igen. Har altid godt kunne lide ham".

•••

Undskyld for ventetiden.

Ideen til dette kapitel fik jeg fra little mix's sang "They Just Don't Know You". Hør den gerne, den er rigtig god :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...