Don't let me go - 1D/Jared Padalecki

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
Rosie Parker boede som lille i en lille by med sine forældre og søster. Der var hun gode venner med den 4 år ældre Jared, hvilket forældrene ikke bød sig om. Da Rosie som 11 årig, flytter til New York pga farens job, så de aldrig hinanden mere. 7 år efter er hun succesfuld designer i New York for bladet Vogue. Da Jared og Rosie støder ind i hinanden til en formel fest, vækkes gamle følelser og de bliver tættere end før. Samtidig kommer Rosie's ekskæreste Harry Styles til byen med sine venner fra One Direction. kærlighed, drama og intriger opstår. [ Jared er i virkeligheden 32, men i historien er han 22 ]

49Likes
59Kommentarer
3737Visninger
AA

12. 11

Jared tog fat om mig og løftede mig, hvilket fik mig til at grine, mens jeg sprællede med benene. Hvis man så bort fra kulden i New York, så var mine kinder brændende varme. Mine hænder var også nogenlunde varme, selvom jeg ingen vanter havde på. Jared satte mig ned og vendte mig rundt i hans arme, inden han bukkede sig ned og plantede et varmt kys på min pande. Jeg sendte ham et smil og bed mig selv i læben, mens jeg kiggede rundt. En gruppe rendte rundt og spillede fodbold i græsset, mens de grinte og skubbede til hinanden. En pige sad henne på en bænk med en bog i hånden, hvor hendes hånd elegant skrev et eller andet ned. Bolden fløj gennem luften og ramte hendes fødder, hvorefter hun bukkede sig ned for at samle den op. Men hun kom ikke særlig langt da en af drengene var henne ved hende og skubbe bolden væk. "Lad den være", råbte han og pigen slog blikket ned. Jeg gispede efter vejret og Jared kiggede forvirret på mig. Minderne strømmede tilbage og jeg sank en klump.

Det havde nok været midt i November og der var koldt. Bidene koldt. Jeg havde siddet i den lokale park i den by jeg boede i, mens drenge i alle aldre rendte rundt og spillede fodbold. Jeg havde rejst mig op og gået hen til en af dem. Jeg kan huske Jared også var der. Jeg husker at jeg spurgte drengen om jeg måtte være med, men det eneste jeg fik af svar var et ryst på hovedet og så skubbede han til mig. Jared endte i en slåskamp med drengen og fulgte mig hjem. Der var det første gang jeg nogensinde snakkede ordenligt med ham. 

Jeg kom hurtigt tilbage til virkeligheden og opdagede at jeg var på vej hen til drengen og pigen, der nu græd. "Hey", sagde jeg og drengen kiggede bange på mig. Jeg kiggede kort på ham, før jeg kiggede på pigen og satte mig på hug foran hende. "Er du okay?", spurgte jeg og hun rystede på hovedet, mens hun snøftede og hulkede en enkelt gang. Jeg sukkede og kiggede ned på jorden, hvor hendes lyserøde One Direction bog lå. Jeg bed mig selv i læben og samlede den op. Jeg børstede mudderet af, inden jeg gav hende den. Hun stoppede med at græde og kiggede på mig. "Du er Harry's ekskæreste", sagde hun stille og jeg smilte, mens jeg langsomt. En person kom hen bag mig og jeg kiggede bagud, hvor Jared stod. Jeg kiggede tilbage på pigen, der var igang med at børste lidt snavs af deres ansigter. "Hvem er din yndlings?", spurgte jeg og hun kiggede op på mig. "Liam", mumlede hun og sendte mig et genert smil, mens hun langsomt kiggede op på mig. "Har du mødt Liam?", spurgte hun langsomt og jeg begyndte at smile, mens jeg langsomt nikkede. "Ja, det har jeg", sagde jeg og hun begyndte at smile. Hendes øjne lyste som New York gjorde om aftenen. "Hvordan er han?", spurgte hun ivrigt og jeg kiggede kort på Jared, der havde sat sig på hug. Jeg kiggede tilbage på pigen, der kiggede spændt på mig. "Han er en rigtig dejlig fyr. Kan godt forstå at du godt kan lide ham. Han kunne aldrig finde på at gøre nogen fortræd", sagde jeg. Jeg kiggede ned i jorden og tilbage på hende. "Ved du hvad?", sagde jeg og åbnede min taske, inden jeg tog min pung op. "Harry forærede mig de her før vi slog op", sagde jeg og tog to billetter op af pungen. "Du kan komme backstage og det hele", sagde jeg og gav hende dem. Hendes mund formede et 'O' og hun puttede dem ind i bogen, mens hun kiggede smilende på mig og rejste sig op. "Tusind tak", hun smækkede armene omkring mig og jeg grinte, mens jeg gav hende et lille klem. "Du er en engel", sagde hun og jeg kunne se tårerne komme frem i øjnene på hende. "Skynd dig hjem", sagde jeg og hun nikkede, inden hun løb væk. Jeg rejste mig op og Jared tog armen om mig. "Hun har ret", sagde han og jeg kiggede op, mens vi langsomt gik videre. "Du er en engel", fortsatte han og kyssede mig på panden, hvilket fik mig til at smile. "Du gjorde den pige rigtig glad", sagde han og kiggede på mig, mens jeg kiggede op. "Du gør mig glad", mumlede jeg og tog fat om hans ansigt, inden jeg kyssede ham igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...