The years of valentine

- bidrag til Valentinsdag konkurrencen - 3 små one shots fra hvert forskelligt årti - Mød 3 forskellige mennesker, i 3 forskellige årstal og 3 fortællinger der hver fortæller en kærlighedshistorie på præcis den dag vi alle kender som valentinsdag.

10Likes
10Kommentarer
588Visninger
AA

4. 2014th – In love with drugs

Musikken pumpede i mit blod sammen med alkoholen, 20 tequila shots og en halv flaske vodka, hvad fanden havde jeg gang i? Hvis jeg havde svaret havde jeg fortalt dig det, men jeg havde ikke svaret på hvad fanden jeg havde gang i. Jeg gik mod badeværelset, jeg blev nødt til at få mit fiks før at jeg ville ryge ned i helvedes sorte kælder, der ønskede jeg ikke at befinde mig på denne aften som alle folk ville fortælle mig var magisk, bare på det grundlag at det var valentinsdag, valentinsdag var noget pis, folk der troede på kærlighed var blinde. Jeg var 19 år gammel, jeg tog på diskotek alene på valentinsdag, jeg drak mig i hegnet som jeg plejede, jeg tog mine stoffer som jeg plejede og derefter håbede jeg, at jeg Knak sammen af en overdosis og endte med at sige farvel til det liv der aldrig havde givet mig glæde, det eneste mit liv havde givet mig var sorg.

Jeg spredte det hvide pulver godt og grundigt med mit dankort, der var ingen penge på det mere, jeg havde brugt dem alle op på stoffer og alkohol. Jeg tog min snusende næse ned til pulveret og snusset til. Jeg kunne mærke hver eneste lille pulverfiber, der røg ind igennem mit næsebor, ud i mit blod og skabte glæde, det var det tætteste jeg kom på at være lykkelig for en aften, det var stofferne jeg kunne takke, det var det eneste jeg kunne takke for at have reddet mig til tider.

Jeg gik mod udgangen, mit blod pumpede stadig af alkoholens hårde tag om min krop. Jeg kunne mærke mine ben havde svært ved at stå oprejst, jeg havde lysten til at lade mig overgive og lade min krop vælte sammen i håbet om at jeg ville dø, mine forældre havde for længst mistede grebet om mig, jeg vidste ikke engang hvor henne i verden de befandt sig, jeg blev smidt ud da jeg var 16 år, det var der at jeg begyndte mit stofmisbrug, de fandt ud af det, jeg kom hjem med store pupiller, jeg kom hjem med en svajende krop, jeg kom hjem med min næse hvid af pulver, de var ikke dumme, det fortalte de mig i hvert fald, et eller andet sted var de dumme i mine øjne, de tog ikke kampen op, de gjorde intet, det eneste de gjorde var at give op på stedet og se hvor fanden jeg endte, jeg var endt i et rent helvede.

Jeg gik forbi en dreng og en pige, deres hænder lå hånd i hånd, deres smil var lykkelige i forhold til mit afbleget smil, det var ulykkeligt når jeg så endelig fandt mit smil frem. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var som dem, jeg ville ønske jeg havde en ved min side, en jeg kunne fortælle mine følelser til, en der kunne være min redning når jeg mest havde brug for det, men sådan fungerede mit liv ikke, sådan fungerede manges liv, men ikke mit, hvorfor var mit liv ikke sådan? Gud hadet mig, det var jeg ikke i tvivl om, han havde kun ødelagt mig, han havde skæret mit hjerte midt over, han havde knækkede min lykkelighed i hundrede små stykker.

Jo mere at jeg begyndte at gå mod ingenting, kunne jeg mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere, jeg kunne ikke mærke mine ben mere, alt var som følelsesløst undtaget mit hjerte, mit hjerte gjorde ondt, præcis som det altid har gjort ondt. Jeg kunne ikke stå oprejst mere, jeg knækkede sammen præcis som jeg havde håbet, for mig var femhundrede gang lykkens gang, endelig kunne jeg lade mine øjne lukke sig i, i håbet om at forlade jorden. Jeg lukkede mine øjne dybt i, jeg ladte mig selv forsvinde ind i en anden dimension som jeg havde drømt i mange år.

Lyden af stilheden overtog mit krop, jeg åbnede mine øjne, var jeg død? Var jeg levende? Hvor var jeg? Mine spørgsmål var uendelige, jeg havde igen intet svar på mine egne spørgsmål. ”Er du okay.” Lyden af en blid mandestemme overtog mine tanker, jeg rejste mig hurtigt op, alkoholen var ude af mit blod. Jeg kiggede direkte ind i et par nøddebrune øjne. ”Hvad fanden?” Jeg kunne mærke mit hjerte banke, jeg kunne mærke smerten fra tømmermændene, så jeg gik ud fra at jeg var i bedste levestand. ”Kort fortalt så fandt jeg dig på gaden i går nat, du var så smuk som du lå der, jeg kunne ikke bare lade dig lægge der og fryse, du var helt væk.” Hans bløde ord ramte mit ellers ødelagte hjerte, jeg kunne mærke varmen i mine kinder. ”Hvor er du sød.” Jeg gik helt tæt på ham, jeg lagde mine arme rundt om hans fremmede krop. ”Uden dig havde jeg været fortabt.” Jeg smilede mod ham, mine øjne forsvandt ind i hans. Før jeg så mig omkring kunne jeg mærke hans bløde læber på mine. ”Undskyld.” Hans hviskende ord gjorde mig blød i knæene af varmen fra hans krop. ”Du skal ikke undskylde, det er jo forhelvede valentinsdag er det ikke?” Jeg grinte mod ham. ”Det var faktisk i går, men Hey vi kan sgu bare sige at det er i dag.” Vi grinte begge mod hinanden, som var det et kapløb om hvem der grinte mest. Jeg pressede mine læber mod den fremmed fyrs læber og forsvandt ind i hans verden, jeg ville glemme alt om min og føle mig velkommen i hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...