Bad Kid, Baby (oneshot)

Dan, en outsider type og en person som tit kommer i slåskampe, støder en dag ind i Christian, den stille type, som laver sine lektier - men ikke er duksedrengsagtig - og som også anses for at være uskyldig, selvom han rent faktisk ikke er det. Og når de så endelig støder ind i hinanden, forsvinder Dan's facade i op til flere minutter. Han kan bare ikke forstå hvorfor.

3Likes
2Kommentarer
445Visninger

1. Bad Kid, Baby

Han lader tasken dumpe ned på gulvet, inden han trækker stolen ud og sætter sig ned. Han retter på sit pandehår, skæver derefter mod uret, som hænger over den slidte dør. Ti minutter, gætter han. Ti minutter til at timen starter. De fleste af eleverne er allerede inde i selve klassen, men den er som regel halvfyldt. For det meste er det på grund af de elever, som sjældent dukker op, og så også dem, som sædvanlig kommer for sent. Men han tænker ikke over det som sådan. Han er vant til det og det er de andre også. Alligevel vælger deres lærer, Mr. Smith, at kommentere på det. Og dog... Han stirrer eftertænksomt ud i luften, men kort tid efter bimler klokken, som slår ham ud af sine egne tanker og han tvinger sig selv til at fokusere på deres nu ankomne lærer. Det her kommer til at blive en lang dag, kan han mærke. Men han bider det i sig og finder automatisk sine ting frem.

Dog bliver hans interesse hurtig vakt, da døren går op og ind træder Dan - en af dem, som sjældent dukker op, og som også bliver konstateret som outsider af de fleste. Mr. Smith sender Dan et nedladende blik, et tegn på at han måske føler sig ukomfortabel rundt om drengen? Han har jo før set Dan være i slåskampe, enten udenfor eller i kantinen. Og da Dan sætter sig ned foran Christian, får det ham til at   læne sig en smule tilbage i stolen. Hans mørkebrune hår er rodet, men det får det ikke til at se just grimt ud - tværtimod er det dét stik modsatte. Og ud af øjenkrogen kan han lige skimte hans markerede kindben, da Dan drejer hovedet for at se ud af vinduet. 

Hvad han kigger efter, aner han ikke, men det giver ham lige pludselig en utrolig god ide. Han kniber øjnene sammen, hvorefter han finder sin skitsemappe frem så lydløst som muligt, men alligevel er der et par stykker, som skæver hen mod ham. Men før Christian ved af det, er han slået op på en ny side i sin skitsemappe og han skæver nysgerrigt hen mod Dan. Drengen foran ham, læner sig afslappet tilbage i stolen med krydsede ben og hovedet let på skrå. Og det får ham til at smile i meget få sekunder. 

 

Han elsker at holde øje med personer, ment på den måde, så han ser de ting de gør og hvordan de opfører sig, når de tror, at ingen ser på dem. Og langsomt begynder han at tegne Dan op med blide strøg. Bare så han kan arbejde videre på den og få alle detaljer med senere hen i løbet af dagen. Da det er gjort, går han videre med at få alle de detaljer med, som muligt. Hans markerede kindben, hans ben som er krydsede, de lyse og mørke striber i hans hår, hans hvide v neck, næsetippen, selve hans opførsel og hvordan han sidder, de fyldige, tydelige øjenvipper og hans tynde læber. Alt. I sit hoved noterer han også, at bukserne er mørkeblå og hullede, samt sidder løst, men alligevel en anelse stramt, rundt om hans hofter. Han må heller ikke glemme de sorte læderstøvler, som Dan så bærer med en lethed.

Og med det i bagtankerne, går han i gang med at tegne det hele op og rette på tegningen, i fald af hvis han føler der er noget som ser forkert ud i forhold til Dan. Først da klokken ringer ud til frikvarter, ser han ned på tegningen med et tilfreds smil på læben. Det ligner Dan perfekt, hvis han selv skal sige det. Og han mærker en vis stolthed boble inde i ham og han rejser sig langsomt op. Han husker at proppe skitsemappen ned i tasken og med det gjort, er han ude af klassen.

● ◯ ◕ ◔ ◐ ◑

Solen skinner og den lyseblå himmel er skyfri, hvilket får Christian til at være i et godt humør, selvom han som regel er i et godt humør. Der er en masse mennesker i gågaden i dag, men det undrer ham ikke, for vejret lokker altid folk ud. Især når det er godt vejr som i dag. Dog elsker han når vejret lokker folk ud, for han elsker at sidde på de forskellige bænke og tegne omgivelserne rundt omkring sig.

Specielt menneskerne lægger han mærke til. Men lige i dag fokuserer han bare på at komme hjem i en fart. Ikke fordi han skal nå noget, men fordi han har brug for weekend. Og brug for at slappe af. Så han skæver ned mod sin telefon for at skrue op for musikken og skifte sang, men lige da han skifter sang, ramler han ind i en. En der er meget høj, åbenbart. Og som også har en svag duft af cologne. Da han endelig tager sig sammen til at kigge op, bliver Christian’s ansigt mødt af Dan’s. Det første som han lægger mærke til, er at Dan rynker på sit ene øjenbryn, som for at spørge hvad han selv har gang i.

Da han så også mærker Dan giver ham elevatorblikket kort tid efter, rømmer han let og ånder tungt ud. I stedet for, lader han sit blik hvile på Dan’s ansigt og da han ser hans ansigt vise forundring, skæver han forsigtigt ned mod skitsen, som han knuger hårdt ind til sig. OH. Det går op for ham, at Dan’s øjne er som klistret til tegningen. Simpelthen fascineret af tegningen. Eller hypnotiseret af den, er det rigtige ord. I det sekund går det op for Christian, at Dan’s facade er pist væk.

Det eneste der er tilbage, er hans mørkegrønne øjne, som viser forundring og chok. Der spiller også et smil om hans læber, men Christian vender tegningen om, så han ikke kan se den. ”Something caught your attention or what’re you looking at?”, kommer der hårdt fra Christian og Dan ser nu på ham med store øjne, som om han ikke havde set det spørgsmål komme.

Til Dan’s egen overraskelse, mærker han sit hjerte hamre hårdt i sit bryst uden en grund til hvorfor og han synker en tyk klump, åbner og lukker konstant sin mund. ”Uh...”, fremstammer Dan, som står kejtet foran ham og fugter nu sine læber. ”No. Im not staring at anything”, prøver han hjælpeløst i et hæst toneleje og Christian fnyser. ”Right”, han himler med øjnene, inden han giver et stift nik og går hastigt videre, sørger omhyggeligt for ikke at komme til at støde ind i Dan igen. Når Christian endelig runder hjørnet for enden af vejen, står Dan tilbage som en fortabt hundehvalp og ser efter ham med store øjne. Og i det sekund er der kun et spørgsmål, som fylder hans hoved: hvad fanden skete der lige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...