Broken

En dag starter en ny dreng på Emmelies efterskole og laver om på ALT. Emmelie falder pladask for ham ved allerede første syn. Hun har aldrig mødt en dreng som ham. Men er det et godt tegn? Emmelie har nemlig været igennem nogle 'knap så rare' oplevelser i hendes fortid. Er Toby hendes store kærlighed? Er han overhovedet Forelsket? Vil han stadig snakke med hende når hun kommer ud af hospitalet? Og hvad med hende den rødhårede? som pludselig dukker op og vender op og ned på det hele. hemmeligheder bliver afsløret, beslutninger bliver truffet, og følelser bliver misbrugt. håber i vil læse med :3 xx

2Likes
1Kommentarer
268Visninger
AA

4. kapitel 4

Her sidder jeg så, på en bænk ved siden af læreværelset. Det eneste jeg tænker på, er hvordan i alverden jeg pludselig sad på gulvet.

”Hey.” Jeg ser op. Der står Toby.

”Hej” Jeg smiler. Han sætter sig ned ved siden af mig.

”Hvorfor sidder du her ude?” Spørger han.

”Jeg blev sendt ud.” Han rynker panden.

”Gør du det tit?”

”Nej, det her er første gang nogensinde.” Siger jeg og ser ned i gulvet. Jeg kan mærke han øjne i min nakke.

”Hvorfor er du her ude?” Spørger jeg.

”Jeg sagde jeg skulle på toilettet.” Nu er det min tur til at rynke på panden, han svarede jo ikke på mit spørgsmål. Jeg ser på ham, og ind i hans flotte øjne.

”Jeg havde brug for en pause, fra det lille rum med alle de mennesker.” Forklarer ham. Det giver mere mening.

”Så skal du ikke glæde dig til frokost, der er altid et helveds mange mennesker.” Siger jeg.

”Jeg kan decideret ikke lide frokoster” Siger han og rejser sig op. Jeg følger ham med øjnene indtil han træder ind i sit klasseværelse igen.

 

”Emmelie?” Jeg ser op på Vida.

”Hvad har jeg fortalt dig om ikke at forstyrrer mig når jeg tænker?” Siger jeg irriteret.

”Jamen vi skal op og spise! Og ved du hvad?” Hun sender et skævt smil.

”Hvad nu? For engang skyld noget spændende?” Spørger jeg og griner.

”Toby skal sidde ved dit bord. Og hey! Det jeg siger, er altid spændende!” Vida giver mig et af sine ’kærlige’ skub, og jeg trækker hende med ned i faldet.

Spisesalen er som sædvanlig fyldt op af de 50 elever vi er på denne efterskole. Jeg sætter mig på min plads og ser mig omkring. Alle er ved at sætte sig, men oppe ved døren står Toby. Han ser utryg ud. En lærer går over til ham. Siger nogle ord. Han nikker og går over til mit bord. Jeg smiler til ham, men han ser bare ned i bordet.

Vi synger til bords og begynder på maden. Han rører slet ikke ved sin mad.

”Eh..” Siger jeg og stopper mig selv. Toby ser op.

”Sagde du noget?” Han ser stadig utryg ud. jeg ved ikke hvad jeg skal svare, for jeg ved slet ikke hvad jeg ville sige.

”Um, hvad hører du af musik?” Jeg spørger om det første der falder mig ind. Med det samme lyser han op.

”Jeg hører mest rock og screamo. Men jeg kan høre nærmest alting.” Siger han.

”Fedt! Du kender til Black Veil Brides, gør du ikke? Jeg så dig synge med på et par af deres sange i går.”

”Jo, dem kender jeg. Jeg skulle have været med til deres koncert i april. Men fordi den blev ændret til sidst i november, købte jeg billetter til Avenged Sevenfold koncerten i næste uge.” Da han siger dette, kan jeg ikke lade vær med at grine. Han ser underligt på mig.

”Um, hvad er der?” Siger han nervøst. Jeg tager mig sammen og stopper med at grine.

”Undskyld. Der er ikke noget. Jeg burde ikke grine. Det er bare. Nej. Lige meget.” Jeg bliver nærmest helt flov og kigger så ned i bordet.

Først er der en lang akavet stilhed, med den holder langsomt op. Dog føler jeg mig stadig flov og venter kun på at vi er færdige med at spise. Da klokken ringer, rejser jeg mig hurtigt op, og er den første ude af døren.

Vida finder mig ude i skolegården, og jeg fortæller hende om frokosten. Hun griner af mig, håner mig. I mens hun griner videre, finder jeg mine hørertelefoner frem og forlader hende.

Vi har pause i en halv time, det er nok tid til at gå en tur. En af de ting jeg godt kan lide ved min efterskole, er naturen, og hvordan vi altid bare må gå en tur. Eller jeg må. Også i timerne. Det har jeg godt nok kun benyttet mig af én gang.

Da jeg kommer tilbage, er timerne allerede begyndt.  Jeg sætter mig på min plads og skruer højere op for min musik. Jeg føler ikke rigtig for at lære mere i dag. Hurtigt bliver de andre elever træt af mig, men jeg er ligeglad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...