Broken

En dag starter en ny dreng på Emmelies efterskole og laver om på ALT. Emmelie falder pladask for ham ved allerede første syn. Hun har aldrig mødt en dreng som ham. Men er det et godt tegn? Emmelie har nemlig været igennem nogle 'knap så rare' oplevelser i hendes fortid. Er Toby hendes store kærlighed? Er han overhovedet Forelsket? Vil han stadig snakke med hende når hun kommer ud af hospitalet? Og hvad med hende den rødhårede? som pludselig dukker op og vender op og ned på det hele. hemmeligheder bliver afsløret, beslutninger bliver truffet, og følelser bliver misbrugt. håber i vil læse med :3 xx

2Likes
1Kommentarer
266Visninger
AA

3. kapitel 3

Jeg vågner op til en helt normal mandag. Tager tøj på. Styrter ud af døren, for at begive mig ud på den tur, som vi skal gå hver morgen. Et kvarter efter befinder jeg mig foran spejlet hvor jeg ligger make-up på. Så går turen til spisesalen. Ude foran skolen mødes jeg med Vida, som jeg altid gør, og vi går op af de mange trapper i stilhed.

Oppe i spisesalen er der omkring ti mennesker, spredt rundt ved de forskellige borde, med deres morgenmad. Jeg snupper en kop, fylder den med kaffe, og sætter mig forenden af mit sædvanlige bord.

 Folk har vænnet sig til at det er Min plads, ingen sætter sig der. De fleste ved også godt at jeg nægter at sige et ord, før jeg har fået min kaffe. Ja, jeg er en smule irriterende og morgensur. Det kan godt skræmme de fleste.

Siddende i min egen lille verden, viklet ind i alle trådene fra mine millioner af tanker, opdager jeg slet ikke personen som sætter sig på pladsen ved siden af mig. Først efter tredje gang personen siger godmorgen til mig, går det op for mig at Toby sidder ved siden af mig.

”Um, godmorgen.” Siger jeg og tager en slurk mere af min kaffe. Han smiler.

”Ingen morgenmad?” Jeg ser ned på bordet,

”Nej, kun kaffe.” Så ser jeg op på ham igen. Hans grønne øjne er trætte.

”Sovet godt?” Spørger jeg.

”Nej, har slet ikke sovet.” Han ser ned i bordet, og kigger så på gulvet til venstre for ham.

”Trist” Siger jeg.

”Meget” Siger han og går.

Han er en mystisk fyr. Spændende, men utrolig dårlig til at have en samtale kørende. Eller også er det mig. Jeg har altid været utrolig dårlig til det med samtaler. Det ender altid med at blive umådelig akavet.

Første time er historie, det er virkelig kedeligt. Men hvad ved jeg? Jeg lytter slet ikke. Jeg sidder igen i min lille boble og tænker. Jeg når aldrig at tænke en tanke færdig, før tre nye dukker op. Det kan virkelig være irriterende. Hvilket er derfor jeg hader, når folk trækker mig ud af mit tankespind. Jeg er altid sikker på de afbryder mig, lige før jeg finder løsningen på mit prob-

”Emmelie? Hallo?” Jeg ser op.

”Har du overhovedet hørt efter?” Min lære ser bebrejdende på mig.

”Undskyld, jeg har lidt mange tanker i hovedet i dag. Undskyld” Siger jeg og kigger ned i bordet.

Jeg går i en klasse med 6 andre elever, og Vida er ikke en af dem. Det er trist. Alle mine venner går klassen over mig, ligesom Toby. Gad vide om han er dygtig? Eller overhovedet ikke interesserer sig for skolen? Hvad interesserer han sig egentlig for?

”Emmelie!” Min læres råb chokere mig, og med et bump sidder jeg på gulvet. Hvordan i alverden skete det? Jeg ser op på min vrede lære.

”Gå. Ud. Af. Mit. Klasseværelse.” Siger hun vredt og peger på døren. Wow, hun har aldrig været sådan før, hvilket skræmmer mig lidt. Jeg rejser mig hurtigt og går ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...