Broken

En dag starter en ny dreng på Emmelies efterskole og laver om på ALT. Emmelie falder pladask for ham ved allerede første syn. Hun har aldrig mødt en dreng som ham. Men er det et godt tegn? Emmelie har nemlig været igennem nogle 'knap så rare' oplevelser i hendes fortid. Er Toby hendes store kærlighed? Er han overhovedet Forelsket? Vil han stadig snakke med hende når hun kommer ud af hospitalet? Og hvad med hende den rødhårede? som pludselig dukker op og vender op og ned på det hele. hemmeligheder bliver afsløret, beslutninger bliver truffet, og følelser bliver misbrugt. håber i vil læse med :3 xx

2Likes
1Kommentarer
306Visninger
AA

2. kapitel 2

 

Jeg ved ikke om det er fordi jeg vil tættere på ham eller fordi jeg er blevet skør, men jeg melder mig til et spil høvdingebold.

Vi bliver hurtigt delt ud i to hold. Han er på det modsatte hold. Fedt. Nu skal jeg enden tæve hans hold eller lade ham vinde.

Hey, hvad snakker jeg om? Jeg er total boldspasser! Jeg dør sikkert som den første.

Bolden bliver givet op. Vores hold får den. En død fra hans hold. En mere. En død fra mit hold. Bolden er ude. Den bliver kastet ind igen. En mere død.

Efter fem minutter, er der tre tilbage på hver hold, og jeg er en af dem! Det er han også.

Høvdingen kaster bolden til mig og jeg griber. Jeg ser ind i drengens grønne øjne, og tyrer så bolden afsted. Den rammer ham lige i maven så han mister balancen og falder.

Wow, jeg har lige skudt en lækker dreng ned. Sikke et fantastisk førstehåndsindtryk jeg får skabt mig. Mærk min sarkasme.

"Wow, den sad." Hans stemme er dyb og en smule rusten. Den får alle mine nakke hår til at rejse sig. Han stiller sig op og tager sig til maven. Så går han over i mod hans høvding. Da han passere mig, smiler han og blinker.

Mit hjerte begynder at galopere afsted. Mit ansigt er sikkert lige så rødt som en tomat.

Ikke langtid efter bliver jeg selv skudt ned, og kampen slutter kort tid efter. Vi går rundt og giver hånd, som en slags tak for kampen. Han er den sidste jeg giver hånden.

Han har sorte fingerløse handsker på, men hans fingre er utrolige tynde og kolde. Jeg flytter mit blik fra hans hånd og op til hans ansigt. Nu kan jeg se ham helt tydelig.

Hans øjne er grå grønne, hans øjenbryn tydelige, markant kæbe, begyndende skægstubbe.

"Hey, det var et fedt skud." Jeg begynder at rødme, jeg er ikke engang irriteret over at han afbrød mine tanker.

"Forresten hedder jeg Toby" Siger han og blinker. Hans blink er distraherende, men også virkelig charmerende.

 Hey, vent Emmelie, er det ikke nu at det er meningen du skal fortælle ham dit navn?! Hans står og venter!

"Um, mit navn er Emmelie." Han smiler.

"Smukt navn." Jeg rødmer. Så går han. Bare sådan uden videre. Intet farvel.

Vida finder mig et kvarter efter, stående fuldstændig samme sted.

"Så? Jeg så I snakkede. Hvad sagde han? Hvad sagde du? Hvad skete der? Er han okay, efter at du skød ham ned?" Vida irriterer mig med hendes mange spørgsmål, og jeg har ærligtalt ikke lyst til at forlade min lyserøde sky for at koncentrere mig om at svare.

"Han har grønne øjne" hvisker jeg og smiler.

"Ja Emmelie, det ved jeg godt. Har du tænkt dig at svare på mine spørgsmål?" Intet svar. Vida sukker irriteret og trækker mig med ud af gymnastiksalen, ned af gangen, og hen mod spisesalen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...