A Boy kidnapped me 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Færdig
Selena er gravid med Justins barn, men hun føler sig ikke klar, da hun kun er 17. Der er ingen, der ved hun er gravid, så derfor prøver hun at skjule hendes mave. Hun er endelig kommet hjem igen, efter at have været kidnappet i 5 måneder. Hendes forældre ved ikke, hvad der er sket, imens de har været væk. Og Justin leder stadig efter hende, men finder han nogensinde hende? Når Selena at begå selvmord? Hvis Justin finder hende, vil hun så nogensinde kunne tilgive ham? Hvor lang tid kan hun skjule hendes mave? Fortæller hun hendes forældre hun er blevet gravid? Hvad vil de sige til det? Hvordan vil det overhovedet ende? *Læs 1’eren først, og Justin og Selena er stadig ikke kendte* *læsning på eget ansvar*

163Likes
408Kommentarer
34872Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

Selenas synsvinkel

”Justin vil du ikke være søde at gå?” jeg gad virkelige ikke havde ham til at være her mere, kunne han ikke bare skride, han kiggede bare på mig uden at svare mig ”gå nu” sagde jeg irriterende. ”Selena så snak med mig første” jeg sukkede ”nej Justin gå nu bare” ”jeg går når du gider tale med mig” jeg sukkede hvorfor mig, jeg gider sku ikke tale med den idiot ”okay lover du, du går bagefter?” ”ja” sagde han lidt glad ”okay” sukkede jeg og gik over mod sengen som han lå på, jeg havde samlet hans tøj op på vej derhen ”tag lide tøj på først” jeg vil blive distraherede af hans mave hvis han ikke tog en trøje på, for hans mave var uff. Han tog det på og satte sig op i sengen, han kikkede mig i øjne, hans øjne var virkelige smukke brune det havde en varm glød, som jeg godt kunne lide.

 

Jeg ventede lidt før han åbnede munden ”jeg elsker dig Selena…” han holdte en lille pause før han begyndte igen ” jeg ved godt det jeg gjorde var forkert undskyld” sagde han stille Der blev en korte pause igen men, Justin åbnede hurtig munden ”Selena kan du ikke bare tilgive mig og blive gode venner” sagde han ”regner du bare med jeg bare sådan tilgiver dig for alt det lort du har udsat mig for?” spurgte jeg surt. Han kiggede ned, og nikkede stille, hvor var han dog godt dum hvis han bare troede jeg vil tilgive ham bare sådan uden lige. ”Jeg har ændret mig” sagde han hvordan? han minde mig stadig om den Justin i huset. ”hvad skal jeg gøre for at du tilgiver mig?” ”bevis for mig du har ændret dig” sagde jeg, jeg tror aldrig han kommer til at bevise det.

Han nikkede ”Justin vil du være søde at gå nu?” ”okay men jeg skal nok bevis over for dig jeg har ændret mig” ja hvis han selv troede på det, han ville skulle havde ændret sig meget hvis han bare skulle havde en lille chance for at jeg vil tilgive ham. Så det så ud nu vil jeg aldrig tilgive ham for det han har gjort ved mig.

 

Jeg rejste mig op fra sengen og gik mod døren, jeg fik Justin helt ud, det var dejligt han endelig var ude. Jeg gik ind i stuen hvor Amalie og Oliver sad og talte ”hvem var det du tog med hjem i nat” spurgte Oliver lidt jaloux, var han jaloux hvorfor det han vil jo altid være min bedste ven så der var ikke nået at være jaloux over ”det ved jeg ikke” ja måske burde jeg fortælle dem hvem Justin var og hvad han havde gjort mod mig, men jeg synes ikke han skulle i fængsel, da jeg på en eller anden måde elsker ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...