A Boy kidnapped me 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Færdig
Selena er gravid med Justins barn, men hun føler sig ikke klar, da hun kun er 17. Der er ingen, der ved hun er gravid, så derfor prøver hun at skjule hendes mave. Hun er endelig kommet hjem igen, efter at have været kidnappet i 5 måneder. Hendes forældre ved ikke, hvad der er sket, imens de har været væk. Og Justin leder stadig efter hende, men finder han nogensinde hende? Når Selena at begå selvmord? Hvis Justin finder hende, vil hun så nogensinde kunne tilgive ham? Hvor lang tid kan hun skjule hendes mave? Fortæller hun hendes forældre hun er blevet gravid? Hvad vil de sige til det? Hvordan vil det overhovedet ende? *Læs 1’eren først, og Justin og Selena er stadig ikke kendte* *læsning på eget ansvar*

163Likes
408Kommentarer
35097Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

Selenas synsvinkel

”Hvad er du?” spurgte min far vredt, ”jeg er gravid” sagde jeg igen og kiggede ned. ”DU ER KUN 17 ÅR” råbte min far, min mor sad bare hende i hjørnet af sofaen og var ligeglad, det jeg havde håbet på var de vil støtte mig, men det tror jeg vist jeg kan vinke farvel til. ”Hvor langt er du hen?” super han mere normalt toneleje ”over 3 måneder” ”HVORFOR HAR DU IKKE SAGT NOGET? DET ER LIGESOM FOR SENT AT FÅ FJERNET DET” råbte han, han kiggede strengt over på mig, ”Det ved jeg ikke” sagde jeg lavt og kiggede ned i mine hænder der lå i mit skød, det gjorde ondt jeg bare skulle lyve for dem men jeg kunne ikke bare sige det som det var jeg ville ikke havde Justin skulle komme i fængsel, selvom han fortjente det.

 

Jeg rejste mig op og skyndte mig ovenpå, jeg skulle bare væk, jeg var træt af mine forældre aldrig hjælp mig igennem de svære ting i mit liv, det jeg havde allermest brug for var deres støtte men det fik jeg bare ikke. Jeg fandt min mobil frem og tastede hurtig Olivers nummer ind. De velkendte bip lyd, lidt efter blev røret taget. ”Det Oliver” sagde han ”hey Oli det Selena” ”hva så?” ”jeg har lige fortalt mine forældre det og de bliver sur, så jeg tænkt på om jeg ikke må bo hos dig?” sagde jeg trist for det jeg ønskede allermest var at det støtter mig i det jeg gjorde. ”Det er jeg virkelige kede af at høre og jo selvfølgelig må du det du er altid velkommen” ”okay tak Oli, du er min helt, vil du ikke hente mig om 30 min skal lige pakke” spurgte jeg glad. ”Jo ses” ”ses” jeg lagde på og lagde min mobil ned i min bukselomme.

 

Jeg var blevet færdig med at pakke alle mine ting ned eller hvert de i fald fleste. Et dyt lød uden fra vejen af, jeg vidste med det samme det var ham, så jeg fik hurtige bordet mine 2 store kuffert ned i gangen med lidt besvær, jeg fik hurtige mine sko på. Oliver kom ind for at hjælpe med at bære mine kufferter ud i bilen, da jeg ikke må bære for tunge ting når jeg er gravid, ja, jeg havde lige båret dem ned af trappen men det skader vel ikke, gør det? Det var ved at være irriterende at være gravid jeg måtte ikke gøre det sammen som jeg plejet og jeg var fucking sulten hele tiden. Vi fik hurtig bordet det ud i bilen og jeg satte min ind ved siden af Oliver. Jeg gik bare uden af sige det.

 

Efter en 10 min køretur var vi kommet til han lejelighed, den var ikke så stor men han havde alligevel en gæste værelse som jeg fik lov at låne så lang tide jeg havde lyst. Det var dejligt at han støtter mig så meget. Jeg havde fået pakket alle mine ting ud, jeg var på vej ud i køkkenet da jeg var sulten, jeg var hele tiden sulten og det var pisse irriterende. Jeg skulle lige til at tage en bid af min sandwich, da jeg kunne mærke jeg skulle knække mig jeg løb ud på toilettet og faldt hurtig på knæ og slog toilet brættet op.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...