Everybody knows - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
''Tag dig ikke af ham, det er bare Justin'', var det første, jeg fik af vide, da jeg så Justin for første gang. Han havde et koldt blik, der samtidig gjorde mig sindssyg nysgerrig, og som bragte en stor lyst frem inde i mig, der gik ud på at finde ud af ham og hans hemmelige blik. ''Han er en, som alle kender, '' var hendes beskrivelse af ham, da jeg spurgte ind til ham. ''Og han har en historie bag sig, en hjerteknusende historie, som du forresten ikke skal efterspørge ham om, '' advarede hun mig straks. Jeg var ny i byen, og jeg vidste intet om dens fortid, heller ikke på min nye high school, der lignede alle andre skoler - også Justin, der virkede som lederen af skolens drengegruppe, der forførte piger og lavede ballade. Men der var noget ved ham, som var ud over det sædvandelige. Noget som jeg bare måtte finde ud af, også selvom jeg var blevet advaret om det. (Justin er ikke kendt)

40Likes
24Kommentarer
2264Visninger
AA

4. Justin På En Normal Onsdag

‘’I’m pretty sure you’ve heard of me

I’m a local celebrity’’

 

Justins synsvinkel

Jeg tog mit larmende vækkeur, og kastede det så hårdt jeg kunne ind I den nærmeste væg, hvor jeg derefter tog min pude stramt ned over mit hoved, så den dæmpede lidt af de høje lyde, der kom udefra. Jeg nægtede at stå op nu. Det var alt for tidligt, det var det altid. Hver eneste morgen havde det samme problem – at komme op fra mine dejlige varme seng. Altid den samme diskussion om, at det var for tidligt, men sandheden var jo, at jeg stod ret sent op, end jeg burde.

Jeg smed puden væk, og jeg anede faktisk ikke hvor den røg hen, men jeg var også ligeglad. Jeg kiggede rundt på mit værelse, der blev lyst op af solen, der skinnede ind af mit vindue. Det var faktisk forfriskende at vågne op til, og det gav mig en indre glæde, og lidt energi til at stå op og komme i gang med dagen.

Desuden kom Sebastian også og hentede mig i hans fede bil, som han hentede mig i hver dag, fordi mine forældre ikke ville investere i et transportmiddel til mig. Altså, de vil gerne købe en cykel eller scooter til mig, men jeg var mere en bilfyr – jeg VIL have en bil. Men de ville ikke bare give mig en bil, jeg måtte selv tjene til den.

Dejlige forældre, right?

Men jeg måtte nok se at stå op, for Seb vil være der om 10 minutter, og så havde vi omkring 10 minutter til at køre i skole, men på vejen skulle vi lige have Jacob med – han havde en bil, men han vil hellere køre med os. Forståeligt nok, vi var jo de bedste – og det var da sjovere at køre med os, end det var at køre alene.

Jeg rev dynen af mig selv, og jeg forventede at mærke en kold brise, men nej, det kom der skam ikke. Luften inde på mit værelse var varm og perfekt, da temperaturen var lige tilpas, da solen havde opvarmet mit værelse. Det var kun godt, så frøs jeg ikke.

Jeg rejste mig fra sengen og gik imod mit skab, hvor jeg skulle finde dagens sæt tøj. Det var aldrig noget vildt eller specielt, og jeg fandt altid tøjet lyn hurtigt, da jeg bare valgte noget fra hylderne. Måske bare en T-shirt eller skjorte og nogle bukser eller short. Jeg gik ikke så meget op i tøj, jeg kunne godt lide at have mærkevarer og sådan, men jeg var ikke så besat som Sebastian var.

Jeg åbnede mit skab, hvor der var en overskuelig orden. Min mor havde ryddet op i mit skab, og det gjorde hun 2-3 gange om ugen, fordi hun ikke havde et liv. Hun elskede at rydde op på mit værelse og gøre det pænt og nydeligt, da hun syntes det var pinligt, at jeg havde rod på mit værelse.

Jeg fandt en hvid tank top, som nok var meget passende for denne varme dag. Til den tank top fandt jeg nogle short, der gik til ned over knæene, så mine ben heller ikke vil svede så meget i dag. Og sko. Det som jeg faktisk gik ret meget op i, var mine sko. Jeg elskede nikes, supra, sneakers og mange andre sko. I dag passede mine blå nikes faktisk godt til mit tøj, så dem valgte jeg.

Jeg fik hurtigt taget min tank top over hovedet og rettede den lidt, så den sad perfekt på min krop, og jeg fik hurtigt taget mine shorts på og lynede lynlåset og knappede dem, og derefter tog jeg mine sko, der stod ned i bunden af skabet, dem tog jeg også på med det samme, og så var jeg næsten klar. Jeg lukkede mit skab og gik over til mit skrivebord, hvor mine lektier var.

Vi skulle skrive en anmeldelse af en bog i engelsk og lave en rapport til et eller andet i fransk, men jeg nåede ikke rigtig at lave det. Ups. Men vi havde fået skabeloner af en anmeldelse og rapport, som skulle hjælpe os med at skrive vores egen + jeg havde bogen, som jeg skulle anmelde, liggende på bordet – jeg havde bare ikke læst den. Jeg skulle også læse 15 sider i historie, men da jeg prøvede at læse det i går, opgav jeg med det samme. Men jeg tog alligevel det hele ned i min skoletaske, lynede den igen og gik mod min dør, mens jeg tænkte over, om jeg manglede noget.

Men det gjorde jeg sikkert ikke.

Jeg smuttede tilfreds ud af døren, så jeg ankom til en normal gang, der havde lyseblås guldtæppe og 3 døre ude i siderne, og på væggene hang der pinlige familiebilleder, der absolut skulle være der.

På min vej, smuttede jeg lige på badeværelset, hvor jeg skulle børste mine tænder. Fordi det skulle jeg altså nå, inden jeg tog afsted.

Jeg smed min skoletaske på gulvet og gik over foran spejlet.

Jeg tog min tandbørste og tog noget blåt tandpasta på den og børstede mine tænder, mens jeg kiggede på mig selv i spejlet – jeg lignede lort, for at sige det blidt.

Mit hår hang ned af panden på mig, og det fik mig til at ligne en lille dreng, der gik i middel school eller noget. Jeg skulle også nå at sætte mit hår, inden Sebastian dyttede udenfor, som et tegn på, at jeg skulle komme. Hvis jeg ikke nåede at sætte mit hår, så ville alle på skolen glo underligt på mig, mens de ville tænke, om der var et eller andet i vejen med mig. Jeg satte altid mit hår, og der var ikke en dag, hvor jeg ikke havde sat det – at se mig uden mit opsatte hår, var som at se en pige uden hendes sædvandelige makeup.

Jeg spyttede den stærke tandpasta ud af munden og vaskede min mund, så jeg ikke havde noget blåt tandpasta tilbage, da det kun vil få mig til at se dum ud.

Derefter fandt jeg min voks frem og ordnede mit hår. Det tog ikke lang tid, da jeg havde haft denne frisure, siden jeg startede i high school, og da jeg gik på sidste år, betød det at jeg snart havde gået i high school i 4 år – og derved havde snart haft den samme frisure i 4 år. Det var faktisk lang tid, nu når jeg tænkte over det. College ventede lige rundt om hjørnet, samt det store liv, der ventede mig, og alle de mange udfordringer og valgmuligheder.

Det var skræmmende.

Da jeg var godt tilfreds med mit hår, gav jeg mig selv et smil og smuttede ud af badeværelse, mens jeg havde min skoletaske på min skulder. Jeg gik hurtigt ned af trappen, og i samme øjeblik jeg kom til entréen, lød der et højt dyt udenfor, hvilket tydede på, at Seb var her.

Mine forældre var ikke hjemme, da de begge havde et job at passe, hvor de skulle møde klokken 6, hvor jeg skulle møde klokken halv 9 – det var faktisk luksus i forhold til dem. Men det betød også, at jeg var alene om morgenen, men det gjorde nu ikke så meget, når jeg stod op 8:10, og derved havde 10 minutter til at gøre mig klar i – jeg elskede at være en dreng.

Jeg gik ud af døren, mens jeg havde et stort smil fremme. Foran mig holdte der en rød, fed bil, uden tag og en Sebastian bag rettet, der havde sorte ray ban solbriller på, som fik ham til at se en smule hård ud – hvilket han overhoved ikke var.

Solen skinnede ned på mine bare arme, og begyndte at gøre mine solbrune arme endnu mere solbrune, end de allerede var. Ikke at jeg klagede over det, da bitches elskede en dreng med lidt farve. Jeg gik hen imod hans bil, mens mit blik kiggede lidt overalt på vejen, hvor børn og unge i alle aldre var på vej i skole – de fleste cyklede i skole, da det faktisk ikke var så langt væk.

Det kom selvfølgelig an på, hvor du gik. Om du gik i elementary school, middel school eller high school. Elementary school var kun 4 minutter væk herfra på gåben, hvor middle school var hele 20 minutter væk, og high school var 10 minutter væk I bil og måske var det ca. 30 minutter på gåben, hvis du gik langsomt– så det var ikke så mærkeligt, at de cyklede. Der kørte dog en skolebus, men det var varmt at køre i bus, især hvis man sad 30 mennesker i den.

Da jeg var yngre cyklede jeg også i skole, men da jeg fyldte 16, og Seb fik en bil, blev jeg kørt. Og jeg måtte indrømme, at det var meget federe at ankomme til skole i en bil, end en cykel.

’’Hey, ’’ sagde jeg og gav ham et nik, da jeg hoppede ind på sædet ved siden af ham. Jeg placeret min skoletaske mellem mine ben og fandt mine solbriller frem, som lå i den lille lomme i min skoletaske.

Jeg havde nogle ray ban aviator, som jeg havde brug 2300 kroner på – og jeg havde stadig ikke fortrudt det. De var så lækre, og jeg havde brugt dem det meste af sommeren – og ikke kun fordi solen irriterede mine øjne, men også fordi de klædte mig og fik mig til at se cool ud.

’’Yo, ’’ lød det fra ham, da jeg havde sat mig godt tilrette. Han startede bilen, mens han kiggede rundt. Det var lidt svært at køre på denne vej, på dette tidspunkt, da der var børn overalt. Og han skulle nødig ramme et barn, da det kun vil skabe kaos.

’’Så, hvordan går det med Louise?’’ fik jeg spurgte, da han kørte i et langsomt tempo væk fra mit hus, mens han holdte godt øje med vejen.

Jeg var lidt nysgerrig omkring ham og Louise, og jeg havde faktisk spekuleret på, hvordan det gik dem, da de skændes i går, igen.

’’Vi har slået op, igen, ’’ svarede han med et lille smil, da han for et kort øjeblik havde sin opmærksomhed på mig, men han vendte den straks mod børnene igen, da han huskede hvilken ansvarsfuld chaufør han nu var.

Louise var en pige, som alle troede, var Sebs store kærlighed. De blev kæreste tilbage i middle school, hvor de slog op efter 2 måneder, men da de begge startede i high school, besluttede de sig for at tage en kop kaffe sammen, og dagen efter var nyheden på facebook, om at de var sammen igen. På de 3 år, havde de nået at slå op 8 gangen, og hver gang havde de fundet en grund til at finde sammen igen.

Og nu havde de slået op igen?

’’Så, ingen vej tilbage? Hvad hvis hun ringer i morgen og siger, at hun er ked af det, og at hun elsker dig?’’ spurgte jeg med en rynket pande.

Seb var en joke. Han var så ynkelig, og Louise havde ham lige hvor hun ville have, fordi han var under tøflen. Se, Sebastian var en dreng, som respekterede piger og elskede dem for dem de var, og derfor kunne enhver pige manipulere med ham – jeg anede ikke helt, om Louise elskede ham, eller bare legede lidt med ham, når hun blev ensom. Men der var noget ved hende, som fik mig til at tvivle stærkt på hende.

’’Det er færdigt, totalt, ingen vej tilbage, done. Jeg vil ikke længere have hende, ’’ fastlog han bestemt, mens han havde et par bevægelser, der krævede, at han kun kunne have 1 hånd på rettet – men nu var vi også væk fra mit kvarter, og på vej over til Jacob, der ikke boede helt samme sted som mig. Han boede i en lejlighed med hans forældre og 3 søskende, ikke så langt væk fra mig af.

’’Okay, hvis du siger det bro, ’’ sukkede jeg og kiggede ud af vinduet, hvor vinden straks omfavnede mit ansigt og gjorde det køligt. Det var vidunderligt, da solen var sindssyg kraftig i dag.

Seb havde også taget noget passende tøj på i dag, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det sikkert mærkevarer hele lortet. Han havde hudfarvet shorts på, en skibet tank top og hvide sneakers. Og selvom det ikke var nemt at se, så havde alt det tøj nok kostede over 2.000 kroner tilsammen. Men det var kun standard for ham, når han så en trøje, som han gerne ville have, så ville han købe den med det samme, uden at tænke på, hvad prisen ville være.

’’Hvad skete der egentlig i går?’’ spurgte han mig pludselig, mens jeg sad og nød den kolde brise, der gjorde temperaturen perfekt.

’’Hvad mener du?’’ spurgte jeg, også selvom jeg udmærket godt vidste, hvad han hentydede til. Men bare for at være sikker på, at jeg ikke fortalte ham noget, som han ikke vidste. Jeg ville være sikker på, at vi tænkte på det samme, før jeg snakkede.

’’Du ved godt, hvad jeg mener, ’’ lød det fra ham, mens han kiggede på mig, og selvom han havde solbriller på, så kunne jeg nemt se, at han havde et dumt blik rettet mod mig. ’’Det med slåskampen på gangen?’’.

Jeg vidste godt, at det var det, som han fiskede efter. Men jeg håbede alligevel lidt, at det ikke var det, og at Seb aldrig havde hørt om en slåskamp, der fandt sted i går, midt på gangen, mens han sad og var tortur for en førsteårselev, der havde problemer med matematik, og var dødforelsket i Sebastian, og derfor valgte at få hjælpetimer, bare for at se ham.

’’Det er ham Rick, han var bare så provokerende, at han fortjente nogle tæsk. Desværre gav det mig kun problemer og 10 timers arbejde på skolen, ’’ sukkede jeg tungt og kiggede trist på ham.

Nogen skoler gav eftersidninger, men det gjorde min skole ikke, fordi de troede ikke på, at det hjalp, at tilbageholde elever på skolen og tvinge dem til at lave et eller andet skriftligt. I stedet for skulle vi arbejde på skolen, fx gøre rent i gymnastiksalen, slå græsset på skolen, hjælpe til på skolens avis eller noget andet, hvor man kunne hjælpe til. 2 timer hver dag efter skole i en uge, og så havde jeg afsonet min straf.

’’Du ved du er bedre end ham Justin, lad vær’ med at synke ned på hans niveau, ’’ fortalte han mig meget bestemt, mens han legede far – men sådan var han bare. Jeg havde tit været oppe at skændes og slås med Rick, og alle vidste, at jeg hadede ham – så, hver gang han stødte ind i mig på gangen med vilje, og Seb ikke var i nærheden til at stoppe mig, så vidste alle, at det vil bryde ud i en slåskamp, der kun underholdte dem.

Vi var kommet til det sted, hvor Jacob boede. Jeg vidste ikke så meget om stedet, da jeg aldrig havde været hjemme hos Jacob. Han var altid hjemme hos enten mig eller Seb. Jeg vidste bare, at han boede i en lejlighed med hans familie.

’’Hey guys, ’’ vi fik begge et chok, da Jacob kom hoppende bagfra og satte sig ned på hans sædvandelig sæde, mens han flækkede af grin over vores reaktion af hans angreb.

’’Aldrig gør det igen, ’’ råbte Sebastian surt og strittede med pegefingeren mod Jacob, mens Jacob og jeg bare grinede af det, fordi det var en klassiker. Men Sebastian var en killer til alt, og han kunne ikke klare en joke.

Vi kørte videre.

’’Hvad snakker i to tumper om?’’ spurgte Jacob, da han havde sat sig til rette i bilen og gerne vil med ind i samtalen.

’’Om den åndsvage slåskamp som Justin vi med i, i går, ’’ svarede Seb, mens han lød meget skuffet og irriteret over det.

’’Nåh det, ’’ sukkede Jacob og kiggede på mig. ’’Det var for nice dude, ’’ udbrød han stolt og højlydt, mens han smilede stort. Jeg smilede tilbage til ham, mens vi var begejstrede sammen.

’’Det var ikke nice, ’’ kom det fra Sebastian, der straks havde en anden mening. ’’Det var dumt og barnligt, og Justin fik ikke andet ud af det end ballade, ’’ endte han med at sige med et suk.

’’Åh hold op, ham Rick skal ikke tro, at han er noget – jeg syntes, det var fedt, at du satte ham på plads, ’’ fastslog Jacob og så meget bestemt ud.

’’Justin burde havde vendt den anden kind til og ignorerede ham, ’’ udbrød Seb i et raserianfald, da han gerne ville vinde den her. Han var meget bekymret for mig, og han var bange for, at alt det dårlige, som jeg gjorde ville ende med en bortvisning.

’’Han er jo ikke en bitch – men en mand, ’’ sagde Rick og slog Sebastian i baghovedet, som et tegn på, at Seb opførte sig dumt.

Det fik Seb til at tie stille og fokusere på vejen, mens han så fornærmet og sur ud.

Det var forskellen mellem dem.

Sebastian var ansvarsfuld, intelligent, hjælpsom og sød. En dreng, der altid gjorde det rigtige, men stadig gerne vil leve livet farligt, han vil bare ikke gå over grænsen. Lavede sine lektier, var søde mod lærerene, men selvom han respekterede lærerne var han alligevel på kanten med dem, fordi han altid blev opdaget i at gøre noget forkert med Jacob og mig. Han var på listen over de uartige børn, og det var han meget skuffet og sur over, men han forstod det også, fordi selvom han prøvede at være en ordentlig elev, ødelagde vi det lidt for ham – men det havde han intet problem med. Han kunne godt lide at være lidt af en bad boy.

Men Jacob var anderledes.

Han kom fra et hårdt miljø, hvor ingen bestemte over en, men Jacob vidste, hvem han skulle respektere og lytte til på skolen, så han kom næsten aldrig i problemer – mest fordi han var meget diskredt omkring de forkerte og ulovlige ting, som han nu gjorde. Men han var den slemme af os. Den der skaffede os de sjove stoffer til vores små fester, hvor endda Seb røg med, mens han startede en diskussion om, hvor dumt det var at ryge sig skæv, mens han sad med en joint i hånden.

Vi var den perfekte gruppe.

Vi havde den slemme – Jacob. Den fornuftige – Sebastian. Og mig, som var lederen af gruppen, hvilket også betød, at jeg var en blanding. Jeg var slem, men jeg var også fornuftigt, og så kaldte folk mig den hemmeligfulde, fordi jeg havde mange hemmeligheder, og jeg delte ikke så meget information om min fortid.

’’Jeg syntes stadig, at Justin bare skulle have gået væk og ladet som ingenting, ’’ mumlede Seb blot og så fornærmet ud, mens han kørte ind på skolens parkeringsplads, hvor der allerede var utrolig mange mennesker, som gik rundt over alt – det var jo en stor skole, hvor der gik mange elever.

Men vi havde vores parkeringsplads. En plads tæt på skolen, som ingen turde tage, fordi de vidste, at det var vores og ingen andres.

Han holdte på pladsen, og så steg vi alle ud, mens vi havde vores skoletasker med os. Solen skinnede endnu mere end før, da den var kommet længere op på himlen og var blevet kraftigere – det var forfærdeligt, at skulle sidde indenfor det meste af dagen.

Denne skole var perfekt. Den havde meget plads, der gik mange elever her og den så bare alt andet end kedelig ud. Der gik elever overalt med der skoletasker, nogen gik alene, andre gik sammen med deres bedste venner, og så var der en masse grupper

’’Se hvem der kommer der, ’’ sagde Jacob og fløjtede, mens han kiggede på de 3 piger, der kom gående direkte hen imod os.

Melinda, Maya og Mindy. Skolens 3 M’er. Der var andre elever, som startede med M, men de her piger var altid sammen, og når de var sammen, så var de den hotteste gruppe piger på jorden.  De var alle blondiner, hvilket passede godt til deres gruppeimage. De var tynde, lækre og de viste alt for meget hud – hvilket jeg ikke havde noget imod.

’’Hey drenge, ’’ Melinda, var lederen af pigeflokken. Det kunne man altid se på hendes udstråling, og de andre var mere bagud end hende, mens hun var meget fremtrædende.

’’Hey girls, ’’ sagde Jacob og blinkede til dem alle, og det fik Maya og Mindy til at fnise lidt, mens de smilede. Men ikke Melinda, hun var kun interesseret i 1, og det var mig. Det var ret sjovt, fordi Melinda vil have mig, Maya vil have Sebastian og Mindy til have Jacob.

Vi var skolens drengegruppe, og de var skolens pigegruppe, tænk hvis vi alle endte op sammen i et forhold? Men desværre var jeg ikke kærestetypen, og Seb ville aldrig havde sådan en som Maya. Dum blondine, der kun havde sin krop at forhandle med? Nej, godt nok respekterede han piger, men han respekterede også sin værdihed.

’’Så, kommer i til min fest i weekenden?’’ spurgte Melinda os alle, men det var som om, at hun kun spurgte mig, da hendes dybe, blå øjne kiggede direkte ind i mine. Det var som om, at de andre to ikke exciterede for hende.

’’Jeg kom…jeg mener vi vil aldrig tænke på at gå klip af den, ’’ smilede jeg flirtende til hende, mens jeg prøvede at have hende, hvor jeg ville. Men det var svært, fordi hun var en kvindelig mig, og hun vidste præcis, hvordan jeg gjorde – hvordan jeg spillede mine kort, fordi vi havde en samme flirtemetode.

’’Godt, så ses vi fredag kl. 22, ’’ efter at have sagt det trådte hun tilbage, og bang, piger vendte sig om og gik væk. Det eneste de skulle var at sikre sig, at vi kom til festen, for så vil det nemlig blive en succesfuld fest.

’’Fest, fredag?’’.

Jeg kiggede på Sebastian, der virkede ret usikker omkring denne fest på fredag, og det forstod jeg ikke. Melinda holdte de vildeste fester, som man ikke lige ville glemme i de nærmeste år. De var store, vilde, højt musik, piger i lårkorte kjoler, drinks, alt var bae perfekt til hendes fester.

’’Ja, på fredag skal vi drikke os stive og knalde piger, ’’ lød det fra Jacob, der så ret meget frem til denne fest. Men det var da også klart, det var en fest, og en fest var som gud, bare bedre.

’’Men jeg skal til min kusines barndom om lørdagen, ’’ sagde han tvivlende. ’’Og det er klokken 11, ’’ tilføjede han hurtigt, mens han så enorm fortvivlet ud.

’’Og hvad så? Jeg festede hårdt dagen før mine forældres bryllup, og jeg havde de værste tømmermænd til brylluppet, men jeg klarede det, ’’ forklarede jeg ham, mens jeg tænkte tilbage på det bryllup, hvor jeg sov under hele vielsen. ’’Du kan sagtens gå til fest og tage til barndom den næste, ’’ forsikrede jeg ham bestemt, mens jeg fik det til at lyde som om, at det var barnemad – jeg løj.

’’Er du sikker?’’ spurgte han mig tvivlende, og han lignede virkelig en, som stolede meget på mig. Han ville have mig til at fortælle ham, at han sagtens kunne drikke sig pisse stiv og tage i kirke den næste dag, uden problemer, men det var ikke helt sandt – han vil sikkert knække sig ud over hans kusine.

’’Ja da, ’’ sagde jeg fastbesluttet, da jeg virkelig mente det. Han skulle bare hjem efter festen klokken 4, sove til klokken 10, gå i bad, få tøj på og så var han klar. Det var ikke så svært. ’’Du skal nok klare den, ’’ nikkede jeg, mens jeg var utrolig overbevissende.

Han skulle lige til at sige noget, da klokken ringede ind, og vi skulle til time. Det fik alle eleverne til at rykke indenfor, og væk fra det dejlige vejr, der puttede os i dette glædefyldte humør.

Nu skulle vi i skole, og det blev sikkert en dag ligesom alle andre. 

 

 

¤ ¤ ¤

Det var så det andet kapitel, hvor i fik et indblik i Justins liv, og hvor i mødte hans 2 bedste venner, der er noget forskellige.

Hvad mon der sker i næste kapitel? Mon Clair møder Justin? Og bliver det en dag ligesom alle andre? Well, læs med og se, hvad der sker.

Husk at like den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...