Diana Brew - Behind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2017
  • Status: Færdig
I denne fan-fiction møder vi Diana, som fortæller om sine dage på sin high school. Der kan komme drama'er og sorg. Men med sin kæreste eller måske crush, Brew, skal de nok overleve, eller måske ikke? Beth og Cory er to af de populære som kan ødelægge det for dem hen af vejen, men Brew og Diana skal nok rette op på det igen, hvis bare de står sammen. Men det kan blive svært noglegange.. Et hel afsnit kommer på hver et kapitel, men der kan komme fortsættelse, hvor man møder dem igen næste dag(Hvis i læser nummer 1)
(Det første afsnit er lavet til Valentines day konkurrencen)
Ariana Grande(Diana) & Justin Bieber(Brew)
Shipnavne: Diana: Drew & Ariana.
Brew: Drew & Butera. Håber i kan lide min idé :)

2Likes
0Kommentarer
245Visninger
AA

1. Valentines day? - Prom

Valentines day? På lørdag?

Ikke noget særligt for mig. Kun chokolade, sørgelige film og mælk. Perfekt! Der var bal på skolen, på lørdag. Jeg kommer ikke! 

Ingen på skolen bryder sig egentlig så meget om mig. Jeg er et nul. Et nul som ikke er blevet scoret, har fået en kompliment, eller jo.. Engang hvor Beth og Cory bare ladet som om. Jeg var engang kærester med Cory i en uge, også skred han. Beth fortalte til hele skolen at det bare var en udfording. Også foran mig! 

Jeg er seriøst 17 år og jeg har ikke datet nogle, på den der rigtige måde. Ja jeg er Diana. Skolens mindst populæreste. Selv vores biologi lærer er bedre end mig. Ingen er dårligere end mig. Borset fra Brew.(Synes skolen. Ikke mig, heh) Han sidder altid over i hjørnet og siger ikke en lyd. En gang lavede Beth fis med os, og talte til Brew, som om at han var en baby. Jeg kan huske flashbacket: Nuurh lille Brew. Tør du ikke tale? Får du for høje karaktere ligesom Diana? Eller sidder i bare derhjemme og kysser og laver hinandens opgaver?. Jeg kan stadig huske Brews ansigt. Skævt smil med en tåre ned af kinden, også begyndte Beth videre: Har hun slået op? Nuurh har hun det? Eller ville hun ikke have dig?. Lød hun rapkæftet. Jeg hadet hende. Jeg kunne høre en sirene ude i det blå. ''Diana? Diana? DIANA?'' Kunne jeg høre en sige. Med et, vågnede jeg. Havde jeg sovet? Hvor var jeg? 

Jeg var inde i klasse værelset. ''Er der sket ham noget?'' Kunne jeg høre en stemme sige. Jeg slog mine øjne klart op, og så en hel flok mennesker, stå over ved Brew. ''Hvad sker der?'' Råber Beth. Cory tager hende i hånden, og går udenfor med hende. ''Brew har fået kastet en sten i hovedet og nu kommer ambulancen, slap nu af og sæt jer ned!'' Råber læren. Man kunne se på hende at hun heller ikke var rolig, hun troet jo at det var hendes ansvar.. Jeg havde ondt af Brew. Han sad der, oppe på bordet med en våd, kold, klud på hovedet. Beth og hendes slæng var bare ligeglad. Hun spurgte sikkert bare hvad der skete så hun ikke fik skæld ud, or something. Efter det, da Cory trak hende ud, holdte hun sig bare til Cory. Jeg kunne se hun var så ligeglad, at hun tjekkede noget twitter, facebook eller alle de medier. Hun er bare en.. tissemyre! Okay, jeg er ikke så god til det med øgenavne. 

Endelig, endelig kom ambulancen. Jeg sad her med en kold spand vand, så Brew kunne dyppe den ned i, hvis den blev lidt varm. Alle andre sad bare og gloede på os. De gad ikke og hjælpe, de synes bare at det var spændene at der var en der havde slået sig. De hentede ham, løftede ham ud til skolegården og åbnede bagsiden af ambulancen og løftede ham ind i sengen. De lukkede bil døren stille og roligt og kørte så med fuld drøn på hospitalet. Bare det ikke var alvorligt. ''Godt. Hvem kan sige hvad kvadratet er på en firkant med to rettet vinkler?'' Lød hun. Det var som om at vi gik i fjerde klasse, og at der kun var en der fik næseblod? ''Hvad med Brew, frøken?'' Spurgte jeg hende, inden de gik ind i klassen igen. ''Han er jo kørt på hospitalet, så ham kan vi godt lige glemme fra idag af..'' Svarede hun, gav mig elevator blikket og begyndte videre: ''Du får ved også lidt tid til og tørre. Du har vand over det hele på din sweater.'' Det var Brews vand fra da han skulle holde sin klud på hovedet.. Også begyndte hun videre igen..: ''Så du kan vel også blive herude, hvis du ikke er tilfreds.'' 

Hvor blev jeg vred. Hun kunne ikke tale sådan til mig, og slet ikke sådan til os, om Brew! Han havde det frygteligt derover. ''Okay..'' Svarede jeg. De gik ind, men jeg var der ikke mindre end et minut. For så drønnede jeg over til min cykel og cyklede hen på hospitalet. ''Hej, kan jeg tale med Brew?'' Spurgte jeg.

''Han ville ikke have besøg. Han er lige igang med og få mad, da han har godt for det.'' Svarede hun og begyndte videre da hun så, at jeg så lidt tværredt ud. ''ellers skal du være en meget nær ven, eller en famile.'' Svarede hun smilende. Brew og jeg var ingen af delene. Overhovedet ikke. Jeg gik i panik og pludselig røg det ud af mig, ''Jeg er hans kæreste'' Løj jeg. ''Jamen dog, det har han ikke fortalt om..'' Svarede hun. Jeg blev rød og chokeret. Okay, nu tror hun sikkert det er en løgn, men hvem fortæller det til en læge? Tænkte jeg. ''Jeg driller bare'' Sagde hun, fordi hun sikkert kunne se at jeg blev rød i hovedet. Igen, hvem fortæller også det til en læge? Tænke jeg. ''Han er på stueetagen nummer 116, lige ved siden af det store vente værelse'' Blinkede hun til mig. Sikkert fordi hun tror jeg ville give ham blomstre eller noget.. Jeg har bare lyst til og slå mig selv i hovedet. Det skulle du ikke have sagt.. Tænker jeg. 

Jeg åbnede døren, nummer 116, lige ved siden af det store venteværelse. Perfekt.. ''Diana? Hvad laver du her?'' Spørger han, og taber sit saftevand ned over sin bakke med mad. ''Oh, nu skal jeg..'' Sagde jeg og løber over til ham for og tørre det op. Jeg nåede lige og redde maden. ''Tak..'' Svarede han og rettede sine briller. ''Såå'e du kender mit navn?'' Spurgte jeg grinende. ''Ja? Vi går sådan i skole sammen.. Det burde være dig der lå her med hovedet i uorden'' Grinte han med det sødeste smil! ''Hovedet i uorden?'' Svarede jeg. ''Ja. Lægen ved ikke hvor slemt det er, men sådan er det jo.'' Svarede han tavs. ''Skal du have noget nyt saftevand?'' Smilte jeg. ''Jo tak.'' Sagde han.

Jeg kom ind igen efter to minutter med et glas saftevand. ''Pas nu på du ikke spilder det igen'' Svarede jeg drillende, på den gode måde. ''Jeg skal nok prøve'' Svarede han grinende. Brew havde brunt hår, briller og han gik altid med en grøn, brun agtig sweater. Jeg er rød håret, har fletninger og en løs lyserød sweater og briller. Vi var vist begge ikke hel med på moden, men det er sådan vi er som mennesker, men det kan ingen acceptere. Briller var normalt, det havde 1000 andre på vores skole også, men den måde vi er på og tøjet, håret og alle de fejl vi laver, er noget anerledes for de populære. De gør sig umage og blah, blah, blah. Undskyld, nu fik i sikkert hele min livs historie med, ikke? Det gør jeg nogle gange. Sorry, heh.

''Hvor lang tid skal du være her?'' Spurgte jeg ham. ''Indtil på fredag.'' Svare han og begynder videre: ''Jeg skal scannes imorgen'' Smiler han. ''Kommer du til det der skole bal?'' Spørg jeg. ''Måske. Jeg har ikke rigtig en og tage derhen med.. men måske..'' Svare han. ''Cool, jeg må løbe. Timen ringer om lidt og frøknen bliver meget sur hvis jeg kommer for sent. Godnat'' Svare jeg kongeligt, på den drillende måde, for og bryde dette akavet øjeblik, lol. ''Jamen men dog, så farvel'' Svare han kongeligt tilbage. Hvorfor inviteret jeg ham ikke ud? Du er en klaptorsk, Diana. Ja en klaptorsk. Jeg er ikke god til navne, døm mig ikke. Jeg tog min cykel, cyklede tilbage til skolen og gik så ind midt i timen(der var kun 6 minutter tilbage) ''Jamen der har vi hende, jeg kan se din våde sweater er blevet fin igen. Har du tænkt på at være tilfreds, nu?'' Spurgte hun. ''Ja frøken..'' Svare jeg. Beth kigger på mig med et dræber blik. Jeg giver hende store øjne, som et HVAD VILLE DU blik.. Wow Diana. Du er ved og blive god.. Tænkte jeg, men da jeg så satte mig ned, tænkte jeg på alt det Beth kan gøre, og som jeg aldrig har været god til. Så det står det stadig 1 - 0 til Beth & Cory.. 

Det var fredag. En dag tilbage til skolebal og Brew kommer tilbage. Det er idag jeg ville spørge ham. Jeg kunne høre Cory og Beth stå og tale om noget ude ved gangen så jeg listede mig derhen. ''Skal jeg invitere ham ud?'' kunne jeg høre Beth hviske til Cory. Hvad taler de om? Hvem skal invitere hvem ud? ''Ja! Vi gør ham total pinlig til sidst. Ligesom det jeg gjorde med Diana!'' Hvisker han tilbage. Jeg vidste bare at det var en løgn.. Men hvem talte de om? Jeg kunne høre et ''bib''. Det lød som en besked der blev sendt.. Men det var ikke min mobil.. Jeg kunne høre de gik tilbage til klassen, så jeg skyndte mig og løbe hen på min plads. De opdaget mig heldigvis ikke. Efter den 3 time, kom Brew tilbage med sin telefon i hånden. Han satte sig hen på sin plads, og kiggede med et skævt smil på mig. Hvad var der galt? ''Hvorfor kommer du for sent, Brew?'' Spørg vores lærer fornærmet. Jeg var lige ved og redde ham, men så hørte jeg en anden piges stemme tale. En irreterende en. ''Frøken, han har jo været på hospitalet. Han er med mig.'' Sagde... SAGDE BETH? BETH? Af alle andre i klassen var det Beth. Hvad sker der? ''Jamen okay. Fint. Velkommen tilbage Brew.'' Svarede vores lærer. Beth er altid den ''søde'', eller det synes vores lærer i værtifald. Jeg kunne se at Brew smilte tilbage til Beth. Nu ville jeg gerne lige have en forklaring? Hun har været ond overfor ham i årevis? 

Det ringede ud til frikvarter, efter lidt tid. Det var nu at jeg kunne spørger ham. Jeg gik hen til ham og satte mig oppe på vindueskammen, da det var henne ved hjørnet hvor han sad. Så jeg sad lige ved siden af ham. ''Du, det der skolebal, ikke?'' Spørger jeg genert og kigger oppe i loftet. ''Jo?'' Spørger han tavs. ''Hvis du er okay med det, så ville jeg rigtig gerne med hvis vi altså måske kan gå sammen?'' Svare jeg. ''Mener du at du ville invitere mig ud til ballet?'' Svare han og kigger ned i sin bog for og finde det kapitel, hvor han kan ligge sit bogmærke ned i. ''Ja...'' Svare jeg. ''Jeg ville gerne.. Men Beth har allerede inviteret mig ud..'' Svare han. Har Beth inviteret ham ud? Det var det hun og Cory planlage. ''Du ved godt at Beth bare laver sjov med dig, ikke?'' Svarede jeg grinende. Vent, det lød ondt. Diana din bums. Brew kiggede ned i bordet. ''Nej. Du skal ikke blande dig. Bare fordi Cory ikke gad og have dig.'' Svarede han hårdt. Meget hårdt. 

Jeg hoppede ned af vindueskammen og satte mig over hos mig selv. Jeg turde ikke og kigge på ham længere. Jeg sad og stirrede på Beth. Cory kom hen til mig, bankede sine hænder op på bordet og sagde, ''Ville du så følges? Beth skal åbenbart ud men ham nørden, Brew. ''Jeg ved godt hvad i har gang i. Og du kan lige våge på at du kalder Brew en nørd, da han ikke er det!'' Svare jeg. ''Fint..'' Svare han. ''Men jo. Jeg ville gerne med. Men du skal ikke tro jeg er bange. Jeg gør det med min egen vilje..'' Svare jeg med et falsk smil. Jeg ville gøre Brew jaloux. ''Okay ses på lørdag'' Svare han højt. Vi talte lidt lavt i starten, da der var ingen der skulle høre vores lille samtale. ''Ja, glæder mig'' Sagde jeg. Vi begge vidste godt at det bare var løgn. Jeg kunne se Brews ansigt. Han var helt rød i hovedet. Hans briller sad skævt, så han rettede på dem igen. Det er sådan jeg ved når Brew er nervøs. Jeg tror lige jeg har gjordt ham jaloux. Jeg ved ikke om jeg kan lide det..

Lørdag: Valentines day.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tage på. Min mor gav mig en tid hos en frisør, og bum. Mit røde hår blev farvet til brunt med lyse striber. Det havde jeg ønsket mig i lang tid, men det var bare lidt svært, nu hvor jeg ikke rigtig skulle noget.. Jeg fik også købt en ny kjole, fik kontaktlinser og nogle sko. Så var jeg færdig. Gad vide om Brew. Måske kan jeg ikke komme til og kende ham.. Det var jo en special aften. Jeg kan værtifald ikke kende mig selv, men selvom Brew er en flot nørd eller en nørdet nørd, ville han altid være smuk. 


 


Så ja, sådan så vi ud. Brew ligner en badass, hahah. Han ligner slet ikke sig selv. Nåmen nu over til festen. 

Jeg kom over til festen, og der stod han. Brew som slet ikke lignede sig selv. Alle stod og gloede på ham. Da de så, så mig. Brew kiggede med et smil, med STORE øjne og Cory var lige ved og savle.. Lidt ulækkert men oki. Brew havde aldrig set skønnere ud. Det var ham. Ham inden i som han havde gemt. Nu kunne Beth sikkert lide Brew endu mere. Typisk. ''Hvor er du flot'' Sagde en stemme bag mig. ''Tak Cory..'' Sagde jeg tavs og vendte mig om. Det var ikke Cory. Det var Brew. ''Oh, tak Brew. Troet ikke lige det var dig..'' Svarede jeg så. ''Selvom vi ikke går ud med hinanden... er du rigtig smuk'' Svarede han med et smil. Jeg kunne se Beth og Cory stå og kysse ude på dansegulvet. ''Hvad sker der derover?'' Grinte jeg. ''Ja, da Beth så mig, sagde hun sandheden men så bedte hun mig om at blive.'' Grinte han. ''Det gør mig ondt.. Skal vi så tage denne dans'' Lød jeg kongelig, for sjov. ''Med glæde'' Smilte han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...