Can't Remember To Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Igang
Valentines Day nærmer sig, men for Laura bringer det udelukkende dårlige minder og fortrængte følelser op til overfladen. Da hun og ekskæresten mødes igen ved et tilfælde, flammer følelserne op igen - men er det ikke bare "yesterdays mistakes" all over igen?

7Likes
3Kommentarer
985Visninger
AA

4. 12. Februar 2014

Kapitel 3
12 Februar 2014.

Det var længe siden den unge englænder havde været i så godt humør som hun var den kolde onsdag i februar. Selvom det havde været en lang dag med gennemgang af forskellige økonomiske strategier på studiet, kunne hun ikke lade være med at gå og smile for sig selv. Faktisk var hendes humør så godt at hun en enkelt gang under et foredrag havde taget sig selv i at nynne.

Selv ikke det faktum at folk havde skubbet og til tider nærmest var faldet ned over hende i metroen, var hun stadig i så godt humør at hun valgte at gå hjem fra metroen i stedet for at tage bussen som hun plejede. Hun var ikke nået langt før hendes telefon begyndte at ringe. Hun kastede et kort blik på displayet før hun swipede sin finger over skærmen og løftede telefon til sit øre.

”Nå, der er nok en der ikke kan få nok,” hun grinte glad og kørte en hånd gennem håret.

”Der fik du mig,” hun kunne høre på hans stemme at han smilte.

”Jeg vidste det,” hun nikkede triumferende, også selvom hun vidste at han ikke kunne se det.

”Du er også bare så klog,”

”Fortæl mig noget jeg ikke ved,” hun kørte endnu en gang en hånd gennem håret.

”Du bliver hentet om 10 minutter,” hun tabte fuldkommen vejret da ordene forlod hans læber.

”Hvad?”

”Se det vidste du ikke!” han grinte triumferende.

”Når, men du er da heller ikke så klog …” hun nikkede bekræftende og smilte drilsk.

”Hvorfor er jeg så ikke det?” hun nød hvordan smilet var tydelig at spore i hans stemme.

”Fordi jeg ikke er hjemme om ti minutter,” hun grinte og rettede let på sin jakke.

”Vær hjemme om ti minutter,” beslutsomheden i hans stemme var ikke til at tage fejl af, det var sjældent han gjorde nytte af den, men når han gjorde, så havde man bare at høre efter.

”Farvel, Eden.”

Hun lagde på og rystede let på hovedet. Hun vidste godt hvilken reaktion det ville afføde fra hendes belgiske ekskæreste, men selvom tanken ville kunne få de fleste til at ryste i bukserne af skræk, fik den kun hende til at smile triumferende.

Hun tilsluttede hendes headset til telefonen og tændte for musikken. Med et konstant smil på læberne, gik hun med taktfaste skridt ad Seven Sisters Road hvor hun havde Finsbury Park’s ro og idyl på den ene side ad sig, og den hektiske trafik på den anden side.
Allerede da bygningen i horisonten tonede mod Nordlondons skyfrie himmel, kunne hun se omridset af den velkendte bil og en skikkelse med ryggen op ad bilen.

Jo nærmere hun kom, des større blev smilet på hendes læber. Deres blikke mødtes, men ingen af dem sagde et ord. Da hun var få skridt fra bilen begyndte hun langsomt at slukke for musikken og tage headsettet ud af ørene, velvidende om at hendes tempo tirrede ham til grænsen og lidt længere.
Til sidst stod hun overfor ham med telefonen og headsettet i hånden. Med et charmerende smil kiggede hun op og mødte igen hans blik.

Han reagerede så hurtigt at hun knap nåede at registrere hvad der skete, før hun var mellem ham og bilen. Hans klare grå øjne fikserede hende og hans varme ånde på hendes hud, sendte kuldegysninger gennem hende.

”Synes du det er sjovt at tage pis på mig?” spurgte han fastholdt hendes blik.

”Du gør det alt for nemt for mig,” hun smilte, selvom hun vidste at det ville tirre ham endnu mere.

Hendes blik undslap hans, og gled ned på hans let adskilte læber, som han smilte overbærende.
Han kørte en hånd gennem hendes hår og holdt hende fast, mens hans læber dyrisk fandt hendes.

Da han kort efter brød kysset, efterlod han hende forpustet og hungrende efter mere. Hun bed forsigtigt i sin læbe og mødte udfordrende hans blik.

”Lad være med at udfordre mig Laura.”

”Ellers hvad?” hun løftede spørgende det ene øjenbryn og stirrede ham lige ind i øjnene.

”Ellers giver jeg efter for fristelsen …”

***

”Hvad smiler du sådan af?” hans blik slap vejen for et kort øjeblik og betragtede hende.

”Smiler jeg?” hun lagde hendes ansigt i en ligegyldig grimasse og kørte hånden gennem de viltre krøller, inden et smil endnu en gang brød frem og prydede hendes læber.

”En smule,” han grinte og gav hendes lår et hurtigt klem.

”Det kan jeg ikke forestille mig,” hun slog en latter op og betragtede hendes ekskæreste, mens Londons gader gled forbi i baggrunden.

”Nej, du har faktisk været meget trist på det sidste,” Eden kastede et alvorligt blik på hende inden blikket igen låste sig på vejen.

Hans ord ramte hende som et slag, og hendes ansigt stivnede. Hendes hjerte hamrede løs i brystet på hende og hun havde en trang til at sende et flabet svar tilbage, men hun bed det i sig. Han havde jo ret, hun havde ikke været sit sædvanelige smilende-jeg siden de var gået fra hinanden.

”Hvor ved du det fra? Det er jo ikke ligefrem fordi du har været i nærheden,” svarede hun defensivt og stirrede demonstrerende frem for sig.

”Nej, desværre …” han smilede trist inden han fortsatte.

”Men jeg har ligesom dig fulgt lidt med i aviserne, og du har ikke smilet på et eneste billede.”

Hun kiggede overrasket på ham. Stille rystede hun på hovedet.

”Hvorfor skulle jeg være i avisen? Jeg er hverken fodboldspiller eller tv-stjerne,” hun kiggede ned på hendes hænder.

Han slog en forsigtig latter op, som de svingede op ad indkørslen til et hus Laura genkendte alt for vel.

”At være en fodboldspillers ekskæreste er åbenbart lige så godt,” han standsede bilen foran hoveddøren og mødte hendes blik.

”De skrev om vores brud. Der var du en rimelig essentiel brik, men de billeder …” Han trak vejret dybt og hun kunne se vreden ulme i hans øjne.

”De skar i mit hjerte. Undskyld Laura.”  

Han tog hendes hånd og gav den et klem inden han åbnede døren og smilte drilsk til hende.

”Skal du med? Jeg bærer dig ikke igen.”

Havde Laura haft noget at kaste med, så havde hun sigtet efter at ramme ham lige midt mellem øjnene. I stedet nøjedes hun med at rulle med øjnene og stod ud af bilen. Hun kiggede afventende på ham, som han gik uden om bilen og mod trappen til hoveddøren.
Et smil prydede hendes læber da hun satte i løb, direkte mod ekskæresten der undrende vendte hovedet og så den unge kvinde komme nærmere.

”Nej, Laura …”

Hun grinte da han indså hvad hun havde tænkt sig. Hastigt vendte han fronten mod hende og rystede fast på hovedet.

”Det er en dårlig idé …”

Mere nåede han ikke at sige, før hun hoppede op, svingede armene om hans hals og benene om hans hofter. Grinende kiggede hun ind i de grå øjne.

”Jeg synes det er en god idé,” hun smilte smørret inden hun lænede sig frem og placerede sine på hans.

Følelsen af hans læber mod hendes, sendte blodet til hendes kinder og hun brød kysset med et kæmpe smil. Hendes blik mødte hans, og hun smilte lykkeligt inden deres læber igen mødtes. Passioneret gjorde han kysset dybere og hun gengældte det med samme passion.

Han afbrød kysset og rystede svagt på hovedet med et skævt smil.

”Du har mange gode ideer,” svarede han mens han gik de få skridt til hoveddøren.

Han fik hurtigt låst op og trådte ind i den store entré Laura kendte så godt, men hun lagde ikke en gang mærke til de omgivelser hun en gang havde tilbragt alle døgnets timer i. Det eneste hun havde øje for, var hendes ekskærestes øjne, der aldrig slap hendes mens han navigerede gennem entréen og ind i den store luksuriøse stue.

Hendes blik slap først hans, da hun var i frit fald mod den store lædersofa. Et forskrækket hvin fik ham til at grine, men den triumferende grimasse fik ikke lov til at vare længe, før hun hev ham ned over hende.

”Hvad skulle det til for?” spurgte han og smilte charmerende til hende.

”Det må du spørge dig selv om,” hun grinte drillende og kyssede ham kysk på munden.

Han hev sig op på albuerne og kiggede triumferende ned på hende.

”Du vil bare have mig!”

Hun slog en latter op og rullede dramatisk med øjnene.

”Drøm videre Hazard …”

”Var det et nej?” Han grinte og lod sig stille glide ned over hende igen, så hans muskuløse overkrop føltes tydelig mod hendes.

”Nej,” hviskede hun og rødmede, da hans blik mødte hendes og deres læber endnu en gang mødtes.

Da deres læber endnu en gang skiltes, kunne ingen af dem lade være med at smile, opslugt af hinanden.

”Så du hentede mig for at prøve at komme i bukserne på mig?” hun løftede spørgende det ene øjenbryn og fikserede ham med blikket.

”Nej … Vi skal se film,” han smilte uskyldigt og nikkede understregende.

***

Da Eden tændte for fjernsynet og udvalgte en film, kunne Laura ikke lade være med at ryste smilende på hovedet af hendes ekskæreste. Godt nok skulle de se film som han havde sagt, men i stedet for at se film i den store fjernsynsstue som de plejede, havde han taget hende med op i soveværelset under påskud af at man lå bedre i den luksuriøse dobbeltseng end i de store bløde læderstole der stod i fjernsynsstuen.

”Så vi skal se film?” hun grinte, samtidig med at hun lavede situationstegn med hænderne mens hun udtalte ordene ’se film’.

”Ja … The Notebook eller Løvernes konge?” Han kiggede på hende med et stolt smil.

Hun bed sig tænksomt i læben og kiggede på ham med et spørgende blik.

”Du ville se film, du bestemmer …”

”Så bliver det Løvernes konge,” han grinte triumferende og lagde sig i sengen.

Hun tog plads ved siden af ham, men nåede ikke at ligge for sig selv længe inden han havde lagt en arm om hende og trak hende ind til sig.

”Hvem siger jeg gider ligge sammen med dig?” sagde hun barnligt og kiggede drillende på ham.

”Det siger jeg, og jeg bestemmer for det var mig der ville se film,” han grinte og kyssede hende kysk på munden.

Hun rystede let på hovedet med et smil og lod afslappet hovedet falde ned på hans brystkasse. Beroliget af hans vejrtrækning lod hun sig opsluge af Simba, Mufassa og Scar, der tonede frem på skærmen foran hendes blik.

Selvom Løvernes konge var en Disney-film, og hun langt fra var et barn mere, fangede Disney verden hende fuldkommen. Sangene, historierne, det hele gik lige ind. Så da Scar slog kløerne i Mufassa og han faldt ned i kløften og blev dræbt af de løbende gnuer, løb en tårer ned over hendes kind. Irriteret tørrede hun den væk, i stedet kom bare en ny da Simba løb alene ud i vildmarken.

”Græder du?” spurgte Eden blidt og løftede forsigtigt hendes hoved, se han kunne se hele hendes ansigt.

”Nej …” sagde hun trodsigt og kiggede ned.

”Hvorfor græder du?” han aede blidt hendes kind, og fik samtidig fjernet den tårer der netop trillede ned over hendes kind.

”Jeg græder ikke ... Jeg fik bare noget i øjet,” hun nikkede bestemt og smilte opmuntrende til ham.

”Okay så. Hvorfor fik du så noget i øjet?” han smilte og kyssede hende blidt på panden.

”Det var sørgeligt,” hun snøftede en enkelt gang.

Han slog en let latter op og trak hende tættere indtil sig, inden hans læber mødte hendes.

Hun gjorde kysset dybere og lagde lidenskabeligt en arm om nakken på ham. Hans arme gled ned af hendes krop og landede på hendes røv, inden han hurtigt fik skubbet hende op, så hun lå på ham.

Hun brød kysset, kun for at rette sig op og hive bestemt i hans t-shirt. Hurtigt fik han armene op, så hun kunne få den af ham, inden han passioneret kyssede hende igen. Hans kørte en hånd gennem hendes hår, mens han med den anden utålmodigt prøvede at knappe hendes skjorte op. Da hans tålmodighed ikke rakte mere, slap han hendes tag om hende og brugte begge hænder til at rive skjorten fra hinanden.

Han smilte vel tilfreds da knapperen røg af og skjorten afslørende åbnede op, så han kunne nyde synet af hendes overkrop.

”Hvad skulle det til for?” spurgte hun hastigt inden hun igen lod sine læber møde hans.

”Den ville ikke som jeg ville,” han trak kort på skulderne inden han vendte hende, så hun lå under ham – og var helt i hans kontrol.

Følelsen af at være så tæt på Eden igen uden hæmninger, fik blodet til at strømme vildsk rundt i kroppen på hende. Alt hun kunne tænke på var ham, følelsen af ham mod hende og den intimitet mellem dem, der selv efter deres brud, på ingen måde var kompromitteret. Inden længe var deres beklædningsgenstande spredt over soveværelsets guld, og de smeltede sammen som om de aldrig havde været fra hinanden.

***

”Se film sagde du …” Hun smilte lykkeligt og rullede overdramatisk med øjnene.

”Klager du?” han løftede spørgende øjenbrynet, mens han lod fingrene køre i cirkler over hendes mave.

”Hvad hvis jeg gjorde?” hun nikkede og måtte hive efter vejret, da hans læber blidt kyssede hende mellem brysterne.

”Så må jeg jo se om jeg kan få dig til at trække din klage tilbage,” han grinte som han lavede et spor at blide kys, ned af hendes mave.

”Eden …” hviskede hun, som hans kys fik det til at kilde i hele hendes krop.

Pludselig stoppede hans kys, men hun vidste præcis hvorfor, da hans fingre tegnede et hjerte lige ved siden af hendes hofte.

”Jeg troede du havde fået den fjernet,” hviskede han, mens hans fingre stadig fulgte tatoveringens form.

Hun hev sig op på albuerne og betragtede hvordan hans blik var stivnet på hendes hofte. Hans grimasse var modløs, og det eneste han gjorde var at køre sin finger over tatoveringens kant igen og igen.

”Hvordan skulle jeg kunne det …” hviskede hun og lukkede øjnene, da minderne begyndte at vælte frem for hendes blik.

”Jeg er så ked af det Laura,” hans stemme var knap hørlig, og hans ansigt var vredet sammen i en smertefuld grimasse.

”Lad være med det Eden, vi kan alligevel ikke ændre på det.”

Han rystede stille på hovedet og lod endnu en gang sin finger glide over tatoveringen. Han smilte lidt da han lod fingrene glide ind i hjerteformen og fulgte ordene. Stille kyssede han tatoveringen inden han lagde sig op til hende og trak hende ind til sig.

”Forever mine. Forever yours. Forever ours,” han kyssede hende blidt og smilte sørgmodigt til hende, som en tårer forlod hendes øjenkrog og trillede ned ad hendes kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...