Can't Remember To Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Igang
Valentines Day nærmer sig, men for Laura bringer det udelukkende dårlige minder og fortrængte følelser op til overfladen. Da hun og ekskæresten mødes igen ved et tilfælde, flammer følelserne op igen - men er det ikke bare "yesterdays mistakes" all over igen?

7Likes
3Kommentarer
983Visninger
AA

3. 11. Februar 2014

11 Februar 2014

Da det blev Lauras tur til at vise sin billet i køen, summede luften af forventning. Hendes taske blev tjekket og uden problemer blev den unge kvinde instrueret i hvordan hun skulle finde sin plads.
Hun havde været på The Hawthorns før, men alligevel var noget anderledes denne gang. Hun var i god tid, så da hun fandt sin plads og satte sig ned, mødte det storslåede syn af banen omringet af blå sæder hende. Rundt omkring på stadion begyndte folk så småt at finde deres sæder. Blåstribede West Bromwich-klædte fans kiggede på blå eller hvidklædte Chleseafans, og enkelte gange lød slagssange hvis en fra den ene gruppe fik kigget lidt for provokerende på en fra den anden gruppe.

Hun kunne ikke lade være med at smile. Selvom hun ikke var den store fodboldfan, så var atmosfæren på de engelske stadions en oplevelse i særklasse. Hun havde endnu ikke overværet en kamp hvor lydkulissen ikke havde givet hende gåsehud.

”Laura?” lyden af hendes navn fik hende til at dreje hovedet, og hendes blik faldt med det samme på den høje, lyshårede spanier.

”Fernando! Hvordan har du det?” hun smilte stort, rejste sig op og gav den høje spanier et knus. Hun kunne næsten ikke huske hvornår hun sidst havde snakket med ham.

”Jeg har det fint, skadet du ved.”

Han trak på skulderne og satte sig på sædet ved siden af hende.

”Det er godt nok længe siden jeg har set dig til en fodboldkamp efterhånden,” han smilte venligt til hende.

Det faktum at han havde ret fik hende til at skamme sig. Da forholdet mellem hende selv og Eden ikke var gået mere, var det ikke bare ham hun havde undgået, men også de venner hun havde fået igennem ham.

”Ja. Det er jeg ked af Fernando,” hun kørte en hånd gennem håret og smilte undskyldende.

”Hvad fanen, jeg lever endnu,” spanieren grinte og daskede venskabeligt til hende.

”Er du her med Eden?” selvom han prøvede at skjule det, så kunne hun høre nysgerrigheden i hans stemme.

”På en måde.”

Med det samme ordene havde forladt hendes læber kunne hun mærke hvordan blodet strømmede til hovedet og varmen bredte sig i kroppen på hende. Genert kørte hun en hånd gennem håret og holdt blikket på banen, hvor spillerne kom ud for at varme op.

Hendes øjne fandt med det samme den hun søgte efter, og et smil spillede let om hendes læber. Eden vendte sig om og spejdede ud over publikum til hans blik landede på hende. Et kæmpe smil bredte sig på hans læber og han vendte sig hurtigt om igen.

”I er vidst busted,” kommenterede Fernando tørt og nikkede mod banen, hvor både Oscar og Samuel Eto’o drillende daskede til deres holdkammerat efter at have sendt et blik over tribunerne for at finde grunden til hans store smil.

”Åh gud,” mumlede hun og gemte ansigtet i hænderne.

Fernandos latter lød ved siden af hende og han lagde venskabeligt en arm om hende. Stille rystede hun på hovedet, inden hun tog en dyb indånding og mødte spanierens nysgerrige blik.

”Så … Er i sammen igen?”

”Nej. Aldrig gå tilbage til en fuser, vel?” hun kiggede tvivlrådigt på ham og ønskede et kort øjeblik at han ville ryste på hovedet og holde en moralprædiken om hvor dum en idé det ville være.

Den blonde spanier grinte igen og aede opmuntrende veninden på ryggen.

”Det kommer vel an på så meget. Hvis forholdet var dårligt og bruddet endnu værre, så nej, det er en dum idé. Men Eden og dig, det var noget andet,” de brune øjne betragtede længselsfuldt spillerne på grønsværen foran dem.

”Noget andet, hvad mener du? En fuser er vel en fuser …” hun vendte blikket mod spanieren og kiggede afventende på ham.

”Laura, ingen forstod nogensinde hvorfor i gik fra hinanden. Jeg kan virkelig ikke svare på det. Det er op til dig at føle efter om en fuser virkelig er en fuser,” han mødte hendes blik og smilte opmuntrende.

Med tankerne kredsende om samtalen med den livskloge spanier vendte Laura opmærksomheden mod banen, hvor opvarmningen var overstået og spillerne igen befandt sig. Denne gang i spilledragter og linet op til kampstart.
Hendes blik låste sig lynhurtigt på nummer 17, og der gik et sug gennem hende da deres øjne kort mødtes inden dommeren fløjtede kampen i gang.

***

Ved anden halvlegs slutning var Chelsea foran 2 – 0, stemningen på The Hawthorns var stadig utrolig og den unge kvinde var guderne taknemmelig for at have en fodboldekspert i Fernando Torres ved sin side, til at forklare hende alle de ting hun burde kunne huske, men havde glemt.
Begge mål var scoret af den eneste spiller hun nogensinde havde interesseret sig oprigtigt for. Selvom hun havde set mange fodboldkampe, var det tydeligt at hendes ekskæreste var på toppen. De ting han lavede fik hende til at sidde tryllebundet, også selvom fodbold ikke sagde hende noget som helst.

De sidste sekunder af den ordinære spilletid var ved at rinde ud, da Eden endnu en gang fik bolden ved midtbanen og tog en dribletur op mod West Broms mål. Få sekunder senere var bolden sikkert placeret bag målmanden og belgieren løb med armene ud til siden mod midten, hvor hans holdkammerat ventede på ham.
Hun kunne ikke lade være med at grine over glæden der strålede fra ham, som han kiggede op på tribunen og blinkede en enkelt gang.

”Vil du med? Så kan vi måske nå ud før alle andre får samme idé,” spanieren smilede til den unge kvinde, der bare nikkede og rejste sig op.

Fernando, der mange gange havde været på The Hawthorns, ledte dem igennem folkemængden, gange og rum, Laura ellers aldrig ville have sat fod i. Til sidst endte de i en lounge, hvor de på ingen måde havde haft adgang hvis ikke den ene af dem havde været Fernando Torres.

”Nu fik jeg slet ikke spurgt, hvordan går det med Nora og Leo?” hun smilte stort til vennen, der lyste op som hun nævnte hans børn.

”Det går godt, de vokser fuldstændig sindssygt og æder os ud af huset … Men sådan er det vel med børn?” han blinkede drilsk og smilte lykkeligt.

”Det tror jeg da, men det er ikke lige mit ekspertiseområde,” hun trak på skulderne og kørte smilende en hånd gennem håret.

”Vær glad for det,” spanieren nikkede og smilte.

”Det er jeg også, jeg kan godt lide at sove hele natten uden at skulle op og hælde en falske mælk i et barn, eller skifte en lorteble,” hun grinte og daskede drillende til vennen.

”Men det er Nora og Leo vel efterhånden også ude over?”

”Ja. Ellers plejer jeg bare at overlade lortebleerne og nattefodringen til Olalla,” han smilte triumferende og kiggede mod døren, som de første af Chelseaspillerne netop bevægede sig igennem.

”Laura! Længe siden … Har Hazard endelig set lyset og vundet dig tilbage? Eller er du fri til os andre?” Cesar Azpilicueta grinte og gav den unge kvinde et fast knus.

”Så du går efter andres rester? Charmerende,” Eden dukkede op og smilte drilsk til sin bedste ven og holdkammerat inden hans blik faldt på hende og han lyste op i et kæmpe smil.

”Hej,” hans grå øjne mødte hendes, og pludselig blev hun opmærksom på hvordan alles opmærksomhed var rettet mod dem. Blodet strømmede til hendes kinder og genert kørte hun hånden gennem håret.

”Skal vi ikke smutte herfra?” han blinkede drillende til hende og lagde en arm om lænden på hende.

”Skal du ikke køre med holdet?” hun kiggede undrende op på ham og smilte forsigtigt.

”Laver du sjov? Det var svært nok at lade dig køre min bil alene herop! Jeg vil med.”

”Hvad tror du Mou siger til det?” hun løftede udfordrende øjenbrynet og stirrede ham direkte i øjnene, en kamp med holdets manager var ikke noget man frivilligt gik ind i.

”Ham må Cesar tage sig af,” Eden kiggede drillende på holdkammeraten, der et kort øjeblik så meget skræmt ud.

”Gør det selv, han er lige der,” Cesar nikkede triumferende mod døren hvor Mourinho netop var trådt ind.

”Shit. Ses gutter!” mumlede Eden hurtigt, inden han greb Lauras hånd og begyndte at løbe mod den eneste anden dør i rummet.

”Hazard! Kom tilbage!”

Døren smækkede i inden den portugisiske træner nåede at sige mere, men belgieren satte ikke farten ned, før de stod forpustede i den affolkede parkeringskælder.
Deres øjne mødtes og inden længe, grinte de begge så meget at tårerne trillede ned ad kinderne på dem.

***

Selvom de sad komfortabelt i den luksuriøse bil på vej tilbage mod London, smertede Lauras mavemuskler af at have grin uafbrudt i parkeringskælderen under The Hawthorns i hvad der virkede som flere timer. Bare tanken fik et smil til sprede sig på hendes læber, og hun rystede svagt på hovedet af sig selv.

”Hvad sidder du og smiler fjoget af?”

”Bare dig. At stikke af fra din træner,” hun grinte og rystede igen på hovedet.

”Det er din skyld,” han kiggede kort på hende og smilte drillende.

”Min skyld?” spørgende kørte hun en hånd gennem håret og kiggede afventende på ham.

”Du er dårlig indflydelse,” han kastede et triumferende blik på hende og grinte, da hun fornærmet gav ham et dask på armen.

”Mig den dårlige indflydelse?” hun løftede et øjenbryn og stirrede på ham.

”Chelseas halloween fest sidste år?”

”Åh gud … Glemmer du aldrig noget?” pinlig berørt gemte hun ansigtet i hænderne, da hun mærkede hvordan hendes ansigtskulør ændrede farve.

”Er du gal? Glemme hvordan du næsten drak halvdelen af holdet under bordet?” han grinte og gav hendes lår et klem.

”Aldrig i livet. Det minde går med mig i graven!”

Han grinte triumferende og betragtede kort kvinden på passagersædet, der tomatrød i hovedet, mødte hans blik.

”I det mindste var det ikke mig, der udfordrede dine holdkammerater til strippoker!” hun nikkede selvtilfredst.

Eden kastede et kort blik på hende inden han ikke kunne holde latteren inde mere. Hele hans muskuløse krop rystede af latter, og det tog ikke lang tid før tårerne trillede ned af kinderne på ham.

”Var du virkelig så fuld?” han nåede kun lige at få fuldført sætningen før han begyndte at grine igen.

”Hvad snakker du om? Jeg var mere ædru end du var,” hun løftede udfordrende et øjenbryn.

”Hon, det var dig der udfordrede de andre til strippoker,” han tørrede hurtigt en lattertårer væk.

”Hvad? Nej …”

”Jo, og du fik rent faktisk nogen med på den!” han nikkede med et kæmpe smil.

”Så giver det pludselig mening hvorfor et billede af John Terry i underbukser hjemsøger mig,” og så kunne hun heller ikke lade være med at grine.

”Det er lige før jeg får ondt af dig,” han blinkede drillende til hende og rakte ud efter hendes hånd.

”Kun lige før?” hun kiggede spørgende på ham og lod ham tage hendes hånd i hans.

”Ja, du ender altid i underlige situationer når der alkohol involveret.”

”I det mindste skal der alkohol til før jeg ender i underlige situationer,” fornærmet lagde hun armene over kors og stirrede ud af vinduet, inden hun vendte hovedet mod ham og smilte drillende.

”Du synger Gavin Degraw sange i badet!”

Han slog en kort latter op og kastede et hurtigt blik på hende inden han igen koncentrerede sig om vejen og sin kørsel. Uden at tage blikket fra vejen trykkede han hurtigt på nogle knapper der sad på rattet og kort efter begyndte toner Laura efterhånden kendte alt for godt, at spille.

” So many people gonna say that they want you,
To try to get you thinking they really care,
But there's nothing like the warmth of the one who has put in the time and you know he's gonna be there,” Uden tanke for hvordan det lød, sang han med og smilte stort til Laura, det blot dækkede sine ører.

“Hvor er jeg glad for at du er fodboldspiller og ikke sanger,” hun grinte da han blot rullede med øjnene, skruede op for lyden, fangede hendes blik og sang med på omkvædet.

” I'm in love with a girl who knows me better,
Fell for the woman just when I met her,
Took my sweet time when I was bitter,
Someone understands,
And she knows how to treat a fella right,
Give me that feeling every night,
Wants to make love when I wanna fight,
Now someone understand me,
I'm in love with a girl,”

Først da sidste ord havde forladt hans læber, kiggede han igen på vejen og efterlod hende med brændende kinder. Ingen af dem sagde mere, for sangen var slut og tonerne døde ud. Næste sang begyndte at spille og hun genkendte hurtigt tonerne af ’Not over you’, en sang hun havde hørt på repeat siden bruddet mellem dem. Den nåede dog ikke at starte ordentlig før Eden hurtigt fik slukket for musikken igen.

”Dig og dit Gavin Degraw,” hun sukkede opgivende, men smilte samtidig ad ham.

”Bare fordi han rammer spot on,” han grinte og rakte drillende tunge.

”Jeg synes nu Cheryl Cole er mere spot on,” hun kiggede udfordrende på ham med det ene øjenbryn løftet.

”Screw you, du ved …”

”Og her sad jeg og tænkte at du mente Fight For This Love,” han blinkede til hende og gav hendes hånd et klem.

”Nah, du kender mig. Jeg er en kriger, jeg går hellere til angreb,” hun knurrede let, hvilket fik dem begge til at grine.

Udenfor bilen kom London tættere og tættere på. Lyset fra storbyen lyste den mørke Februar aften op og følelsen af træthed begyndte at snige sig ind på hende. Stille sad hun og betragtede hvordan lysene blev tydeligere og tydeligere jo tættere på byen de kom.

”Mente du det med Screw You?” Edens stemme var rolig, da han stillede spørgsmålet, men hun kunne se nervøsiteten over svaret i hans blik.

 ”Nej, Eden. Du har aldrig såret mig og jeg har altid følt mig elsket sammen med dig … Du sårede mig først da vi gik fra hinanden.”

Genert kørte hun hånden gennem det viltre hår og undgik hans blik. I stedet fokuserede hun på husene der gled forbi bilens ruder og de mennesker der stille færdedes i aftens kun let oplyste mørke.

***

Et blidt kærtegn vækkede hende. Fortumlet kiggede hun ud ad vinduet og så den velkendte bygning tårne stolt mod himlen. Et kort øjeblik skyllede en skuffelse gennem hende. Skuffelse over at hun var faldet i søvn i Edens selskab når det var så sjældent at hun så ham.

”Jeg ville have båret dig op, men jeg har ikke nogen nøgle mere,” han smilte blidt og rødmede let da han nævnte nøglen.

”Mmh,” mumlede hun søvnigt og fandt hendes nøglebundt frem.

Søvnigt spændte hun sig op og skulle til at åbne døren, da han gjorde det for hende og lagde armene omkring hende. Uden at tænke over det lagde hun tilsvarende armene om hans hals og puttede hovedet mod hans stærke brystkasse, som han løftede hende op og begav sig mod bygningen.

Besværet fik han låst hoveddøren op og gik med faste skridt op ad trapperne. Da han nåede hendes lejlighed låste han op og gik lige ind. Selvom det var længe siden han sidst havde været i lejligheden, havde hun ikke ændret meget.

Han bar hende ind i soveværelset og lagde hende forsigtig ned på sengen. Så forsigtigt han kunne tog han hendes sko og jeans af, så hun ikke blev irriteret over dem mens hun sov.
Hun smilte let i søvne, da han trak dynen op over hende og blidt kyssede hende på panden.

”Eden?” hviskede hun og slog let øjnene op da han skulle til at gå.

”Ja?”

”Bliv. Vil du ikke nok?”

Hun smilte let, da han uden ord klædte sig af, lagde sig ved siden af hende og lagde armene om hende. Følelsen af hans hud mod hendes fyldte hende med en følelse af velvære. Hun havde aldrig følt sig så tryg, som hun gjorde når hun lå i hans arme og lyden af hans hjerteslag og åndedræt var alt hun kunne høre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...