The Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexander en en 20 årig fyr, der bor I L.A, lever sit liv fra pige til pige. Han har ingen familie, ingen venner, ingen grund til at leve. En dag, ændres alt. En normal aften nede på det locale disko, opdager han at der findes en anden verden, som han snart bliver en del af. I en gyde bag diskoteket, ser han en kvinde kæmpe mod nogle monstre, han aldrig har set før. Men denne pige bruger ikke sine hænder. Hun bruger magi. Snart finder Alexander ud af der er en anden verden, under hans egen, en verden der indeholder det magiske samfund. Pigen, Telissa, bringer ham til hendes verden, efter hun opdager han besidder magi. Men da Alexander aldrig er blevet oplært I magi, viser det sig at Alexander er den stærkeste magiker på jorden. At blive bragt ind I en anden verden er ikke nemt for Alexander. Han må bekæmpe Feromonaer. men også en mørkere side som vil dræbe ham. Han bliver også udsat for den hårdeste kamp mennesket nogensinde har hørt om: Kærlighed. Læs med, og find ud af mere.

0Likes
0Kommentarer
112Visninger
AA

2. Kapitel 2.

~~Alexander var på vej hjem, efter en lang dag i svømmehallen. Han røg endnu en smøg, og kiggede ud mod solen, som var ved at forsvinde, da han rendte ind i en af sine venner.
”Ey Joe, hvad så? For du scoret?”
”Naarh, du ved, ingen stor fangst endnu. Hvordan går det med dig? Du ser fit ud!” Joey var ikke så høj, havde blond hår og et fair godt udseende. Men det kunne slet ikke hamle op med Alexanders.
”Ja, jeg har sgu fået det bedre. Jeg tuller bare rundt, bare det sædevanelige. Men jeg synes sgu det går bedre.. Kommer du ned på diskoteket i aften? Jeg har inviteret et par piger.” Sagde Alexander muntert.
”Hvilken kvalitet?”
”Ikke ringe. Kun en af dem er mega grim, men hun er til gengæld fræk, så hvem end der scorer hende, skal sgu nok få hvad han kom efter.” Grinte Alexander. ”Og hun har også store bryster.”
”Hun lyder sjov!” Grinte Joey med.
”Men hey, så ses vi, ikke? Jeg skal hjem og gøre mig klar. Fedt lige at rende ind i dig!” Smilede Alexander.
”Yup, ses bro.”
De to drenge gik hver fra sig. Alexander gik hjem, smed jakken og kiggede rundt, på rodet, på gulvet.
Så faldt han pludselig hårdt om på gulvet, og vred sig i smertekramper. Han stønnede og skreg mens han følte hans krop blive iskold, og brand varm, hundrede gange i løbet af 1 sekund. Der lå han i et par sekunder. Efter omkring 30 sekunder holdt smerterne op, og Alexander stønnede udmattet ud. Han lå længe på gulvet og trak vejret hurtigt, med lukkede øjne og slap krop.
Sandheden var at Alexander var vant til det. Ingen vidste hvad der forsagede disse anfald, ingen vidste om det var farligt, ingen vidste noget. Lægerne sagde Alexander var et medicinsk mysterium. Heldigvis kom anfaldende ikke hver dag. Kun ca, hver 3 dag.
Alexander rejste sig endelig op og gik ud og så sig i spejlet. Der var intet sved, intet tegn på udmattelse, alt var normalt. Ikke engang hans hår var uglet efter at have rullet rundt på gulvet. Alexander tog det som et godt tegn og fortsatte så sin normale rytme med at gøre sig klar.

Det var som om alt var timet da Alexander trådte ind. Efter en kø ved diskotekets indgang, var Alexander kommet ind, da en ny sang startede. Den hed ”Prima Donna.” Han kendte den godt. Christina Aguilera var en af hans yndlings sangere, og specielt Prima Donna som netop hentydet til at feste, var blandt en af de bedste hun havde lavet mente Alexander. Det var som om at alle øjnene var rettet mod Alexander. Sådan følte han det i hvert fald, det kunne også være ego der var blevet blæst lidt op, ved den overdrevne entre. Han gik hurtigt op til baren og bestilte. Bartenderen syntes han så for ung ud, men Alexander havde et falsk ID han viste ham. Ikke længe efter havde han allerede drukket sit 3. shot patron. Musikken var høj, og der var mange flotte piger der bevægede sig på dansegulvet.
Inden længe dukkede alle hans venner op, samt pigerne han havde inviteret. Selv den flotte pige, Juliet, som havde været næsvis overfor ham, var dukket op. Hun havde en fræk azurblå kropsnær kjole på, cuttet af lige midt på lårene, med dyb udskæring, og høje hæle, der glitrede. Hendes hår var piftet op, og hun havde tegnet sine øjne op med eyeliner. Alexander syntes han kunne have fået stådreng lige på stedet, hvis ikke det var fordi at en af hendes grimme veninder stod ved siden af, helt dullet op. Hendes alt for blonde hår, var pumpet op, til en mærkelig facon, og der var sprayet noget lyserødt stads i, for at give farvenuance, derud over havde hun en meget gul blonde kjole på, som næsten afslørede alt. Alexander mente hun så ret billig ud. De andre tøser, fra svømmehallen, havde stort set alle valgt en simpel sort, klædelig sag. De kom straks hen, og hilste på ham. Den blonde pige dristede sig endda til at kysse ham på kinden, og Alexander grinte bare.
”Så kom i! - Kæft i ser lækre ud!” Sagde han højt, for at overdøve den høje musik.
Pigerne fniste, mens Juliet holdt sig i baggrunden. Hvad lavede hun mon, med sådan en gruppe duller?
”Skal vi få drukket os lamme, eller hvad!” Råbte den blonde, ved navn Iris, og grinte højt. Alexander bifaldt den idé og købte dem drinks, da de sikkert alle så for små ud. Snart stod de alle med drinks. Juliet forholdte sig tavs, og sad i hjørnet, ved et bord. Den ene efter den anden pige hev Alexander ud på gulvet for at danse, selv piger han var sikker på han ikke havde sagt hej til, et par stykker dristede sig til at kysse ham på kinden. Alexander grinte højt af deres frækhed, og løb op for at hente flere drinks. Endelig fik han et pusterum. Han skævede over til Juliet, der stadig sad i hjørnet og nippede lidt til sin drink. Alexander glemte alt om drinksene og luntede over til hende.
”Halløj smukke!” Smilede han glad.
Hun blev lidt overrasket over at se ham der.
”Øh, dav.” Sagde hun tøvende.
”Har du tabt stængerne?” Råbte Alexander i larmen fra musikken.
Juliet så forvirret ud og svarede, ”Nej?”
”Jamen så kom ud og dans med mig!” Råbte Alexander tilbage og rakte en hånd frem, som indbydelse. Men hun trak sig lidt tilbage.
”Nej, jeg.. øh, jeg kan ikke danse..”
”Det kan jeg heller ikke, kom nu med ud, alle er for fulde til at gide tænke over om du sætter foden på dem!” Smilede Alexander og holdte stadig hånden fremme.
Juliet overvejede det, men sukkede så opgivende og satte sin drink fra sig, og tog modvilligt imod Alexanders hånd. Alexander smilede og hev hende ud på dansegulvet.
Lige så snart de kom ud på dansegulvet, hvor alt var sindssygt, lod Juliet til at glemme hun var bitter. Der blev sat Gangnam style på, og snart dansede hele diskoteket gangnam style.
”Det er årets største LØGN at du ikke kan danse, smukke! - Du bevæger dig som en drøm!” Grinte Alexander højt og lagde hænderne på hendes rullende hofter.
Juliet grinte lidt og råbte tilbage, ”Det har måske noget at gøre med, at jeg danser ballet!”
”Hvad?!” Udbrød Alexander forbavset. ”Det da løgn! - Danser du ballet?!”
”Har du tabt øreene?!” Råbte Juliet tilbage, i et tonefald meget lig Alexanders.
Alexander grinte højt, og sagde så, ”Så er det derfor du er så skidelækker!”
Juliet fnøs og puffede til Alexander. ”Gu' er jeg ej, det er bare dig der konstant tænker med den lille hjerne!”
Alexander grinte igen. Hun var fantastisk. Efter et stykke tid på dansegulvet havde de begge brug for en pause. De smuttede over i et affolket hjørnet og begyndte at snakke lidt.
”.. startede jeg til ballet og så endte det med at det kongelige teater ville have mig!” Fortalte Juliet muntert. Alexander nikkede.
”Hvad lever du så af?” Spurgte hun ham.
”Jeg arbejder i en svømmehallen, det ved du jo!” Sagde Alexander og grinte lidt af hendes røde kinder. ”Er du godt klar over hvor sød du ser ud når du rødmer?”
Hun rødmede igen. ”Er det derfor du hele tiden for mig til det?” Spurgte hun genert.
Alexander smilte til hende. Hendes læber smilede blødt til ham. Alexander mærkede et rus i hans krop han ikke havde følt i lang tid. Han nærmede sig hende forsigtigt for at se hendes respons. Men hun trak sig ikke væk. Tværtimod, hun fattede hvad han ville og rykkede sig nærmere. Deres læber mødtes.
Alexander mærkede en ild i sin krop han aldrig før havde følt. Hendes bløde læber mod hans, hendes krop trykket op af hans. Den blomstrende duft fra hendes hår..
 Han kyssede hende ivrigt og lod sin ene hånd kører igennem hendes lange hår.
En velkendt, og i dette øjeblik idiotisk stemme, lød pludselig gennemtrængende, og de slap hinanden i en fart.
”Halløj tulle!” Juliets veninder dukkede op, med Iris i spidsen. Hun så enormt jaloux ud og skyndte sig at vise deres formål; De nærmest overfaldt så Alexander. De havde fundet en masse tusser og begyndte at skrive og tegne på hans arme. Alexander blev trængt op i en krog, hvor de tegnede på ham. Han sprællede og grinte og prøvede at komme løs, men de var i overtal. Så snart hans arme var helt tatoverede, fortsatte de. Nu måtte Alexander fandeme passe på for ikke at skrige, af grin. De hev op i hans trøje og tegnede sjofle tegninger. De fik endda mandet ham ned i en sofa, hvor de satte sig på hans ben og arme, så han hverken kunne gøre et eller andet. Flere gange kommenterede pigerne at han havde six-pack, og nogle gange kom de ”tilfældigvis” til at strejfe hans lem.
”Hvem af jer tegnede den ved min navle!?” Råbte han og løftede hovedet og kiggede ned af sig selv.
”Det gjorde jeg!” Råbte en pige, han ikke kendte.
”Den er sgu, fræk tøs!” Råbte han tilbage og lagde sit hoved tilbage i latterkramper.
Pigerne hujede og grinte højt, snart var hele maven fyldt, og snakkede om at tegne videre, længere nede, men nu måtte Alexander protestere.
”Arh, der sætter jeg grænsen tøser, juvelerne dernede, skal sgu holde mange år endnu!” Sagde han og blinkede.
”Bare rolig,” råbte Iris, den blonde. ”Jeg kan godt gnubbe det af, bagefter, jeg kender en effektiv måde!” Hun slikkede sig frækt om munden.
Heldigvis i det øjeblik dukkede gutterne op, og så Alexander begravet i tøser.
”Roooolig nu tøser, der nok til alle! - Hva' så Al? Du ser ud til at hygge dig!” Råbte Joey til ham.
”Alexander grinte tilbage og råbte ”Hjæææælp!”
Straks kom drengene til undsætning og kildede pigerne så de måtte fjerne sig. I alt forvirringen, var Juliet forsvundet. Alexander mente at han kunne trænge til noget luft. Det var blevet varmt, mens han havde ligget der i midten af alle de piger, med foroverbøjede kroppe, og udringede kjoler.
Han listede ud af bagud gangen og tog en dyb indånding i den kølige luft. Han følte sig små beruset, og rygetrængende. Han fiskede derfor en cigaret op fra lommen, og nåede kun at sætte den i munden før det skete.
En pige i en stramt siddende mørkelilla dragt, kom spurtende forbi, ned af den smalle gyde, med hvad Alexander blev nød til at nive sig i armen, for at tro på, i hælene.
6 vilde dyr, der ikke lignede noget væsen han havde set før, løb afsted, på 5 ben.  De havde store horn, og ansigt som en tiger. De var kulsorte og var på fuld ”femspring” efter pigen, som løb, ned mod enden af gyden.
Nu, tænkte Alexander, drømmer jeg. Det her passer ikke. Han spyttede cigaretten ud og kiggede som lammet på dyrene, der kom nærmere og nærmere. Pigen var nået enden af gyden, og stod nu over for en mur, og den eneste vej ud, var hvor dyrene kom fra. Men overraskende nok begyndte hun at kravle, som var hun magnetisk på betonmuren, og satte sig midt på muren. Alt gik så hurtigt.
Dyrene nærmede sig, og Alexander stod i vejen. Han lod sig ikke tænke et brøksekund, og vendte sig så om for at hive i døren. - Den var gået i baglås. Hurtig som lynet drejede Alexander om på hælen og løb ned af gaden, hvor pigen også var.
Det lod til at pigen først i dette øjeblik, havde set ham.
”PIS, mennesker!” Råbte hun og klatrede ned af muren igen, og stilte sig ved siden af Alexander.
Alexander var nu også nået muren, og så til med skræk, at dyrene nu havde trængt dem op i en krog.
”Du holder dig lige bag mig!” Råbte pigen. Alexander var mundlam, men gjorde som hun sagde. - Jeg drømmer, jeg drømmer, jeg drømmer, messede han i sit hoved om og om igen. Pigen gik til angreb.
Hun slyngede sig om halsen på det første væsen, og vred halsen om på den. De andre væsner brølede som en løve, og sprang på hende. Straks holdt hun hånden frem, og skød et blåt skær ud, som blændede dyret.
Alexander vidste slet ikke hvad der foregik. Det hele forekom ham, fuldstændig sindssygt. Han MÅTTE være gået fra forstanden. Ja han hallucinerede.
Pigen var blevet trængt op i en krog, og så ud til at ville tabe. Der var en meter, mellem hende og dyrene. Så sprang de på hende.
Alexander handlede instinktivt. Han spurtede hen mod dem, og holdt sin hånd frem. Han anede ikke hvad han lavede. Men så pludselig, skød noget ud af hans hænder, et gulligt skær, som fik dyrene til at vende sig om og kigge på ham. De betragtede disen, og med et faldt de om med et bump.
Alexander var helt stiv. Hvad var der lige sket?
Han faldt om på jorden, fuldstændig lam. Han stirrede tomt ud for sig, og pludselig kunne han mærke at pigen, kom ilende hen til ham og kiggede på ham.
”Hvad fanden..?!” Hun lød fuldkommen forbløffet. ”Aarh, kunne du ikke have hjulpet noget før!” Sagde hun så irriteret. Alexander fattede ikke en brik.
Pigen satte sig ned ved siden af ham og så på sine sår. Hun holdt sin hånd over sårene, og de healede på mystisk vis. Alexander så til med enorme øjne.
Pigen himlede med øjnene, ved Alexanders udtryk. ”Slap dog af man, det er jo bare lidt healing, din tard. Tak for hjælpen, jeg var vidst i undertal. Hvor har du lært det? Madam Flurrys Magi-akademi?” Spurgte hun nysgerrigt.
Pludselig huskede Alexander hvordan man talte.
”Madam, hva's akademi?!” Udbrød han og så dybt chokkeret på hende.
”Okay, lad være med at hvæse, nogle syntes faktisk det er en god skole. Men hvis du ikke har lært det der, hvor har du så?” Hun kiggede på ham, og Alexander så for første gang på hende. Hun havde silkeren hud, gyldent hår, og knaldblå øjne. Hun var omtrent på Alexanders alder.
”Øh.. Jeg har slet ikke.. Hvad snakker du om?” Alexander vidste slet ikke hvad han skulle sige.
”Forstår du ikke engelsk, menneske?! - Hvor har du lært din magi? Det var virkelig imponerende!”
Alexander gjorde store øjne.
”Magi?” Udbrød han vantro og så chok på den ukendte pige.
”Ej, seriøst, hvad er der galt med dig?! Jeg så dig jo lige udføre magi, og endda ret flot magi. Du vil da ikke sidde her og fortælle mig du aldrig har gjort det før!” Grinte hun, men blev straks seriøs, da hun så Alexander chokkerede ansigt.
”Har du slet ikke.. Er du slet ikke magiker?!” Udbrød hun skræmt.
”Jeg.. Hvad?” Alexander kunne slet ikke finde på mere at sige.
”Det er jo..!! - Umuligt! - Vil du sige, at du slet ikke har lært magi, nogen steder fra?! - Vil du sige at du bare er FØDT med det?!” Hun lød fuldstændig skræmt, men også forbløffet.
”Hør her, pige, jeg aner ikke hvad der lige skete her, ud over jeg må have drukket eller andet, med et trip i!” Alexander tog sig til hoved og gned sine tindinger.
Pigen rykkede sig nærmere og kiggede med rynkede øjenbryn på ham. Så udbrød hun; ”Hold da helt KÆFT! Det er en løgn! Nu drømmer JEG! Er du godt klar over hvor fuldstændig unikt og utroligt det her er?!” Hun lød helt ekstatisk. ”KOM MED!” Hun hev ham i armen, og først da hun utroligt nok havde fået hevet ham op at stå, alene, kom Alexander til livs.
”Hvad? Hvorhen?!”
”Du kan ikke være her! Hvis de nogensinde finder dig, vil de bruge dig imod os, de vil gøre dig ond. Medfødt magi.. Du skal til min Mester, hun vil vide hvad der skal ske med dig, medfødt magi... Og du fatter ikke engang hvor fantastisk, unikt det er?!!” Alexander prøvede at følge med i samtalen, mens hun begyndte, med et godt greb i hans arm, at løbe afsted med ham.
”Hvor skal vi hen? Jeg.. Fortæl mig hvem du er!” Alexander prøvede at bremse farten, men det lod til at hun var meget stærkere end ham.
”Mit navn er Telissa Fern. Vi skal til en portal!”
”En portal? Hva-..?”
”- Der er ikke tid til at forklare, når de væsner reportere tilbage hvad de har set, så er du enten dødsdømt, eller på vej til at blive ond!”
Alexander forstod ikke et pip, men han var usikker på om hun overhoved var på den gode side.
I et par hårde, åndeløse minutter, løb de ned af forskellige gader. Byen var næsten affolket, og kun et par få prostituerede stod på gaden. Så endelig stoppede de op, i endnu en blindgyde, hvor det eneste der var, var en gammel stinkende skraldespand.
Telissa løb direkte mod den, men standsede så op. Alexander bukkede forover i sidesting og så gispende efter Telissa.
”Ja, vi kan bruge den her.” Så hun sikkert og kiggede på skraldespanden.
Alexander kiggede hen på skraldespanden.
”Er det der en portal?” Sagde han sarkastisk, næsten hånligt. Det var ikke hvad han havde forstillet sig.
”Ja, det er en portal. Vi kunne jo ikke så godt have en marmor port til at stå nede i blindgyde, vel din tard.” Svarede hun utålmodigt. ”Og kom så, vi kan ikke stå og hænge her for længe!”
Alexander gik nærmere, og stanken fra skraldespanden blev kraftigere. Han rynkede lidt på næsen.
”Har du tænkt dig jeg skal røre ved den stinkende skraldespand?” Sagde han vantro.
Telissa sukkede opgivende. ”Neeej, jeg vil have du skal hoppe i den, tard.”
Alexander fnøs af den åbenlyse joke, men blev straks alvorlig, da Telissa skyndte på ham.
”Kom nu, hop i forhelvede, vi har ikke hele natten!”
Alexander så chokkeret på hende. ”Du er seriøs! Vil du have mig til at hoppe ned i den ildelugtende skraldespand!? Hvor tager den mig overhovedet hen?!”
”Det er ikke en skraldespand, det er en portal! Og den tager dig til magikeres verden.” Sagde Telissa en smule irriteret.
”En stinkende portal..”
Telissa himlede med øjnene og skyndte på ham igen. ”Kom NU!”
”Jaja!” Sagde Alexander surt og rakte prøvende en hånd ud mod skraldespanden. Det er klamt, adr, det der ligner en bananskrald.. ad, ad, ad, tænkte Alexander. Hans fingerspids rørte et gammelt mælkekarton. Eller det troede han i hvert fald. Hans hånd rørte ikke ved noget, selvom han havde hånden helt inde i skraldespanden. Det lod til at skrællet kun var en mærkelig form for magisk dække. Stanken var også forsvundet lige så snart han havde rørt portalen. Mere sikkert svingede Alexander sine ben ned i skraldespanden, og med et sidste blik på Telissa, lod han sig synke ned.
Han mærkede hvordan hans fodfæste forsvandt, og hvordan han susede ned af en tunnel. Han kunne ikke holde et chokkeret udbrud tilbage, da han fortsatte sin susen ned. Alexander havde en klam fornemmelse af at suse ned gennem et vulkanhul.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...