The Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
Alexander en en 20 årig fyr, der bor I L.A, lever sit liv fra pige til pige. Han har ingen familie, ingen venner, ingen grund til at leve. En dag, ændres alt. En normal aften nede på det locale disko, opdager han at der findes en anden verden, som han snart bliver en del af. I en gyde bag diskoteket, ser han en kvinde kæmpe mod nogle monstre, han aldrig har set før. Men denne pige bruger ikke sine hænder. Hun bruger magi. Snart finder Alexander ud af der er en anden verden, under hans egen, en verden der indeholder det magiske samfund. Pigen, Telissa, bringer ham til hendes verden, efter hun opdager han besidder magi. Men da Alexander aldrig er blevet oplært I magi, viser det sig at Alexander er den stærkeste magiker på jorden. At blive bragt ind I en anden verden er ikke nemt for Alexander. Han må bekæmpe Feromonaer. men også en mørkere side som vil dræbe ham. Han bliver også udsat for den hårdeste kamp mennesket nogensinde har hørt om: Kærlighed. Læs med, og find ud af mere.

0Likes
0Kommentarer
115Visninger
AA

1. Kapitel 1

~~     1.

Alexander blinkede et par gange i det skarpe lys. Klokken var snart ti, og solen stod allerede højt i L.A. Manden kiggede rundt i sit lille værelse; Beskidte, tynde vægge, sådan nogle man kunne høre alt igennem. Tyndslidt revnet gulv, og en lampe der næsten ingen styrke var i. Et lille usselt køkken, uden opvasker, og megen lidt bordplads. Huset var sjusket og let indrettet. En enkelt seng, en rullestol, der manglede armlæn, og en kommode. Tøj flød alle steder. Alt i alt, et crap hus. Men Alexander elskede det. Han syntes det var fint nok til bare at bo i. Desuden sov han sjældent hjemme. Det var ret tit han crashede på en gade, efter en fest på diskoteket 'X-Ray'.
Alexander satte sig op, i sin seng. En skikkelse bevægede sig ved siden af ham. Alexander drejede hovedet ved lyden af en kvindelig stemme.
”Hvorfor står du op?” Pigen kiggede på ham. Hun havde blond hår, blå øjne og smilede i øjeblikket til ham.
Alexander smilede igen. ”Jeg skal på arbejde.”
Pigen klukkede. ”Bare ring og sig du er syg. Kom tilbage i sengen til mig..” Pigen viftede lagnet væk, så Alexander nemt kunne ligge sig ned igen.
Men han rystede på hovedet og smilede. ”Det kan jeg ikke. Ingen arbejde, ingen penge. Ingen penge, ingen kondomer. Ingen kondomer, ingen sjov.” Han smilede til hende da hun sukkede. ”Du må også til at hjemad. Dine forældre er nok bekymrede. De tror sikkert du er blevet bortført af en fremmede mand.”
”Er jeg ikke også det?” Pigen lagde sig på maven og svingede benene sensuelt op i luften. ”Behøver det at være nu?”
Alexander lod blikket glide over hendes krop som udstrålede vild ophidselse. Men så rystede han på hovedet. ”Desværre smukke. En anden god gang. Afsted.”
Pigen lod benene falde i irritation, rejste sig op og fik tøjet på, som lå spredt over hele gulvet. ”Så ses vi vel på et tidspunkt? Jeg har lagt mit nummer på natbordet.” Hun blinkede til ham og gav ham et luftkys. ”Vi ses, flotte.”
Alexander smilede til hende inden hun gik, mens han rakte hen og tog nummeret. Han tog papirlappen, krøllede den sammen og smed i skraldespanden. Arbejdede kaldte og smuttede videre ud på badeværelset. Et badeværelse, af samme kvalitet, som resten af huset, var hvad han trådte ind i. Beskidte gulv, nogle steder hvor der manglede fliser, en rusten bruser, som kun gav isende koldt- eller brandvarmt vand. Et skævt, klamt toilet, der bar præg af gammelt opkast, og en håndvask hvor den ene tap ikke virkede. Men alt dette irriterede ikke Alexander. Han trådte ind i bruseren, og tændte for den varme hane. Dampende varmt vand fossede ud og ramte den trætte Alexander i håret. Han tog distræt hånden op, og vaskede håret med en håndsæbe. Derefter vaskede han hurtigt overkroppen og lemmen. Så slukkede han for hanen og trådte ud. Han tog et nusset håndklæde og bandt om livet. Et ordenligt kast med håret, fik det duggede spejl til at blive helt vådt. Han tog en hånd og gned spejlet en enkelt gang, og kiggede. Sort pjusket hår, alt for grå øjne og markerede kæber med små fine skægstubbe, var synet der mødte ham. Han tog en hurtig tandbørste i munden, og lod en deodorant gnide i armhulen. Så trådte han ud af badeværelset, da han hørte der blev fumlet ved sprækken i døren. Postbudet, tænkte han. Alexander trådte over og åbnede døren. En ung pige, der leverede reklamer, aviser og annoncer, stod med hovedet forover, foran ham, med hoved rettet mod hans mellemgulv. Hun spærrede øjnene op ved synet af den drivvåde attraktive dreng, kun iført et håndklæde, der stod med et muntert udtryk.
”Halløj, postmand. - Eller postkvinde er det jo nok nærmere.”
Hun kiggede en smule lamslået på ham, fik sig så op og stå i fuld højde, og rakte ham den post hun havde forsøgt at få igennem sprækken.
”Jamen mange tak.” Han tog imod posten, men kiggede ikke på det. Han betragede pigen og spurgte så om hun boede i omegnen.
Pigen blev lidt paf, men svarede at hun boede lige i nærheden.
”Skidefedt, så kommer du vel ned til diskoteket i aften, ikke?” Han kiggede hende direkte i øjnene og sendte hende et spillende smil, som afslørede fine hvide tænder.
Postpigen svarede men gloede bare på Alexander.
”Bare kom omkring klokken ti.” Så lukkede han døren i hovedet på postbudet. Alexander kløede sig distræt i nakken og kastede posten hen i hjørnet, hvor der allerede lå en ophobet bunke af gamle reklamer og aviser. Han gik igennem tøjet på gulvet, og lugtede sig frem til hvad der var rent, og hvad der lugtede, enten af sved, sæd, eller kusse. Endelig fandt han en sort t-shirt, et par grå matte bukser, og et par rene underbukser. Endnu et hurtigt kig i spejlet fortalte ham, at alt sad som det skulle. Så fandt han sin læderjakke og trådte ud af lejligheden. Ned af de mange trapper og ud i den friske luft. Hold kæft, hvor han trængte til en smøg. Et hurtigt fisk ned i lommen efter lighteren og cigaretterne, og så et heftigt sug. Han pustede røgen ud gennem næsen. Hvad skulle man lave i dag? Man kunne tage til stranden, og bade, måske finde en butik og score lidt mad, eller skulle han tage ned til baren og få sig en morgenbajer? Så slog det ham igen; Det var stadig kun fredag. Han skulle ned til svømmehallen og arbejde. Han sukkede, og begyndte turen til hallen. Der var mange blikke der rettede sig mod Alexander, når han gik ned af gaden. Han var en høj flot fyr, på tyve år, en flot ren teint på huden, takket været en masse motion og gode vejr i L.A. Hans specielle træk, det sorte hår, og usædvanlige flotte skulpturerede ansigt, fik mange af tøserne i byen til at vende sig om og kigge en ekstra gang.
Endelig efter et stykke tids vandring, nåede Alexander hallen. Han trådte på smøgen, snuppede en mintpastel fra lommen og gik ind. Den kloragtige lugt, og de svage råb og plask kunne høres, ude i forhallen. Alexander trådte som altid ind af døren, hvor der stod ”Staff” og klædte om til livredder badebukserne. En af de andre kvindelige livredder hilste muntert på ham, og Alexander gav hende et tæt kram og sagde godmorgen. Så trådte han ud i badehallen og mødte alle de tidlige badere. Der var et par få af de sædevanelige piger der altid kom om formiddagen for at glo på Alexander. De råbte alle som en ”Hej Alexander” Og Alexander råbte muntert tilbage ”hej tøser”. Derefter sprang han på hovedet i vandet, i et flot dyk, og svømmede over på den anden side. Da han trak sig selv op af vandet, hørte han pigerne huje og pifte af ham. Han smilte ud til dem og rystede sit hår. Så kravlede han op i livredder stolen og kiggede ned på dem. En gang i mellem, kastede de en bold op på ham, hvorefter han for sjov tyrede den tilbage lige i hovedet på en af dem. De grinte stort, og piftede engang imellem af ham. Nogle gange var de endda frække nok til at lade som om de var ved at drukne. Selvom Alexander vidste de bare spillede skuespil, så hoppede han ned fra stolen og i vandet. Det var frygtelig kedsomt at sidde og glo deroppe. Han fiskede den falsk-druknende pige op, og i stedet for at redde hende, sagde han, ”jeg håber du kan svømme, fisk!” Så hev han hende under vandet, og talte i sit hoved, sekunder, og hev hende så op, da han vidste hun ville få brug for luft. Hun hostede og skrattede lidt, blev lidt sur og kiggede olmt på ham.
”Slap nu af, søde, der sker dig ikke noget. Jeg er livredder husker du nok. Så hvis du drukner skal jeg nok give dig mund til mund.” Han hævede det ene øjenbryn og kiggede lunefuldt på hende. Så svømmede han tilbage, og satte sig atter i stolen. Snart kom der flere og flere piger. På et tidspunkt kom der en lille fnisende pigeflok ind. De var omkring på Alexander alder. De grinte og plaskede til hinanden, så hvem der kunne holde vejret længst, legede med badeudstyret og kiggede på de andre under vandet. En af pigerne var ved at flække af grin, og pegede på en af de lidt ældre mænd. Han var omkring de fyrre. En af pigerne hviskede noget til de andre, hvorefter de alle sammen begyndte at grine. Alexander undrede sig kort over hvad der var morsomt ved ham men fandt selv ud af det; Manden dykkede i vandet, og idet hans røv vendte opad så han det; Små tangabadebukser og hans lem kunne spottes fra dem. Pigerne kunne nu ikke dy sig og grinte højlydt. Alexander kunne heller ikke lade vær. Hvem fanden gik også med tangabadetøj, og hvilken gammel mand kom i svømmehallen alene? Alexander grinte højt, hvilke fik pigeflokken til at kigge op på ham. Så måbede de alle sammen og fniste hysterisk. De samlede sig i en lille klynge inde i på det lave vand, talte lavmælt sammen. Engang i mellem kiggede de frækt på ham, og fniste så igen. Endnu engang fandt en pigeflok på at lave det falske ”Jeg drukner” trick, og Alexander hoppede i vandet igen. Lige så snart hans hoved kom op igen, var han omringet af tre piger. En rødhåret, en med meget grimt blond hår og en med leverpostejfarvet. Pigerne kredsede om ham så han ikke kunne komme ud. Han kiggede munter på dem og hilste på dem. Pigerne begyndte igen at fnise hysterisk og blafre vipper.
”Goddag, du!”
”Halløj lille frøken. Var det dig der spillede druknende? Det må du ikke.” Alexander kiggede drillende på hende med det alt for blonde hår. ”Det var frækt gjort! Pas nu på ikke at gøre det igen, ellers må jeg straffe dig.” Han smilede skævt til hende og blinkede frækt. En hysterisk fnisen spredte sig blandt dem.
”Hvad hedder du?” Spurgte hende med det røde hår.
”Gæt!” Sagde Alexander muntert og snurrede i vandet.
Pigerne grinte igen, og kom med mange gæt.
Peter, Christian, Lukas, og Mark. Alexander rystede på hoved af dem alle sammen og grinte højt da pigerne foreslog ”Hans”.
”Ligner jeg måske en Hans, gør jeg var?” Han trådte meget tæt på pigen som havde foreslået det, og kiggede hende ind i øjnene. ”Kom nu, gæt.” Han smilte blidt til hende, mens hun stod med hjerter i øjnene. Så fortsatte gætværket.
Dean, Justin, Danny, Graham, Alexander..
”Bingo!” Udbrød Alexander og dykkede under vandet.
Han fik et hurtigt glimt af pigernes bryster, i det uklare vand, og så susede han op igen. Han kastede med håret igen, og sprøjtede vandet i hovedet på dem. Pigerne grinte og spurgte om han virkelig hedder Alexander.
”Selvfølgelig gør jeg det, hvad fanden skulle jeg ellers hedde?” Han lavede et stort plask i vandet og fik alle pigerne til at skærme ansigtet. De fortalte ham straks hvad de hed. Iris, Angela and Sophie. Han kiggede rundt på dem.
”Sikke dog nogle kedelig navne. De rimer ikke på noget!” Han kiggede drillende på dem.
En af pigerne svarede igen, og sagde det altså var de eneste de havde.
”Er det virkelig kun de eneste? Har i aldrig givet hinanden et kælenavn?” Han kiggede vurderende på dem. ”Hvad hedder hende derovre?” Han nikkede og pegede på en pige med langt brunt hår, og blå øjne, som engang i mellem kiggede over på dem. Hun så temmelig mut ud. Da hun så at han kiggede på hende, kiggede hun hurtigt væk, og svømmede væk derfra.
Pigerne så overrasket på ham. ”Hvordan ved du at hun var med os? Har du udspioneret os?” Hun kiggede med overspillet vantro, og han grinte.
”Nej fjollehoved, det kaldes at have en hukommelse. Måske skulle du få dig en.. Men så igen.. Du spare vel op til en hjerne, først ikke?” Pigen, som hed Iris måbede af ham og gav ham for sjov en knytnæve på skulderen, hvorefter Alexander tog fat i hende, hev hende op, af vandet og smed hende hårdt ned igen. Da hun kom op var hun ved at kvæles af grin.
”Ja du har ret, jeg spare op! Jeg skal have mig en dyr en, en drengehjerne.” Hun kiggede bedrevidende på Alexander, som himlede med øjnene. ”Ja-ja, fordi de aldrig bliver brugt, ha-ha, men de nævner aldrig hvilken en hjerne de snakker om!”
Pigerne kiggede et kort øjeblik uforstående på ham men så gik det op for dem hvad han mente. Så flækkede de af grin, og en af pigerne gjorde endda en meget sjofel fagt med sin hånd foran sit underliv; Hun lavede den til en ring, og kørte den op og ned af en usynlig genstand. Alle pigerne rødmede, og Alexander lo højt. ”Ja hende her har lidt omløb i hjernen!” Svarede Alexander og gjorde et kast med hoved mod den overblonde pige som lavede fagten. De grinte alle sammen højt, da en fløjte lød. Alexanders chef syntes skældte ham ud for ikke at passe jobbet og sagde han kunne få lov til at moppe gulvende efter arbejdet, og bad ham om at komme op i den stol. Alexander undskyldte, men da han dykkede tilbage mod livredder stolen himlede han med øjnene og mumlede lavmælt ”røvhul.”

Dagen var næsten forbi, og de sidste gæster var gået for længst. Det havde selvfølgelig været den flirtende pigeflok, som Alexander havde spurgt om de kom ned til diskoteket, lige inden de gik. De nikkede ivrigt, og med håndklæderne løst om livet, og fremskudte bryster, forlod de hallen. Den sidste pige han aldrig havde fået navnet på, forlod lidt mut. Endelig da lyset blev slukket, stod Alexander stadig i sine badebukser og en moppe i hånden. Kæft en lortechef, han havde, tænkte han. Han nåede til gangen, der førte ned mod pigernes omklædningsrum, da han så en bunke tøj ligge på gulvet, samt et par våde bikini-dele. Han genkendte ikke tøjet, men bikinien kendte han. Det var den tavse brunettes. Hvad i alverden lavede den her, tænkte han. Han stilte moppen op af væggen, og gik ned mod omklædningsrummet. Han åbnede stille døren, men hørte så en lavmælt snøften.
”Hallo?” Spurgte han og gik ind.
Snøftelyden standsede brat og blev erstattet af en blød varm stemme. ”Hvem er det?”
”Alexander.” Svarede Alexander forvirret tilbage. ”Er det dit tøj det her, en gul trøje et par shorts..”
”Har du mit tøj?!”
Alexander kiggede på det.
”Hvis du går med en lille sort g-streng-”
”Hold din kæft og ræk mig det.” Stemmen lød ikke venlig men nærmere frastødt.
”Hvor er du?” spurgte Alexander muntert.
”Ja, hvis du bare ligger tøjet, og går ud, så skal jeg nok selv tage det på, tak.”
”Javel javel, vær nu ikke sur. Hvad havde der sket hvis jeg ikke var kommet med tøjet? Så ville du jo have været her hele natten.”
Der var stille lidt.
”Okay, så tak. Læg nu tøjet, jeg fryser.”
Alexander smilte stille og lagde tøjet på en af bænkene. Så trådte han ud og ventede i et par minutter. Så åbnede døren, og han fik set på hende. Stramme små shorts, klipklapper, og en gul top, med en sort bh under. Hun var mega sexet, tænkte han. Ud over det, krøllede hendes hår i naturlige bløde krøller, præcis sådan nogle man ville få af et krøllejern. Hun havde sorte lange vipper, uden mascara på, og en lille fin næse, og smukke indbydende læber. Selv Alexander som havde været godt omkring, havde ikke set en pige så attraktiv før. Han smilte muntert til hende, men hun smilte ikke tilbage. Hun gik bare direkte ud af døren, og begyndte at gå mod udgang.
”Hov, klap lige røven engang.” Alexander løb efter hende. Hun vendte sig utålmodigt om mod ham, og spurgte træt, ”hvad?”
”Jeg fik ikke fat i dit navn, smukke.”
Hun klemte øjnene fjendtligt sammen.
”Og derfor kalder du mig smukke?” Spurgte hun arrigt.
Alexander trak fredeligt på skuldrende. ”Jaah.. Men du er jo også smuk.” Han smilede skævt til hende, og hun gjorde store irriterede øjne og rullede med dem.
”Jeg hedder Juliet, okay? Er jeg så fri til at gå?”
”Nej, jeg vil holde dig fanget lidt endnu.”
Hun rullede igen med øjnene og begyndte at gå mod udgangen. Hun hev og trak i døren, men den gav ikke efter. Hun stod et stykke tid og trak og flåede i den, mens Alexander afslappet lænede sig op af moppen, og betragtede Juliet. Så vendte hun sig vredt om og sagde, ”har du tænkt dig bare at stå der og glo til? Jeg vil faktisk gerne hjem!” Hun lød bitter og næsten på grænsen til at græde. Alexander slap moppen, gik hen til hende, og stilte sig tæt op af hende. Hun kiggede ind i hans grå øjne, og han i hendes blå. Han åndede blidt på hende, og spurgte så, hvorfor og hvordan hendes tøj var havnet ude på gangen.
”Det kommer ikke dig ved.”
”Hvis du gerne vil ud, så gør det.” Sagde Alexander roligt.
Juliet udstødte en rasende lyd, og sagde så i en rivende fart: ”Mine veninder syntes det var vældig morsomt at tage alt mit tøj, imens jeg var i bad, så jeg selv skulle ud og hente det, og da jeg bad dem om at hente det, grinte de bare og gik deres vej. Er du så tilfreds?” En enkelt tåre trillede stille ned af hendes kind.
”Du må ikke græde, smukke.” Alexander talte blidt, og aede hendes tåre væk. Hun slog hans hånd væk og kiggede arrigt på ham.
”Gider du godt lade være med at kalde mig ”smukke” , og flirte med mig hele tiden. Det er pisseirriterende.” Hun så vredt på ham og blussede blidt på kinderne.
”Slap dog af for fanden, det var jo ikke ment som noget, jeg ville jo bare..”
”Ja jeg kender godt din type, tak. Du går rundt og klæder dig godt, og tror du er noget! Jeg vil vædde med at du ikke har nogen kæreste har jeg ret? Du går bare rundt og scorer piger, som det passer dig, boller dem, og sparker dem ud. Har jeg ret?” Hun kiggede ildspyende op på Alexander, der afslappet stod og smilte.
”Korrekt.” Sagde han bare.
”Se selv. Du er ikke en skid værd. Og luk mig så ud!”
Alexander smilte roligt og varmt til hende. ”Skub, søde.” Han gjorde et hovedkast mod døren.
Hun rødmede så pludselig en hel masse, og gik så hen og skubbede døren op og løb hjem. Alexander syntes hun var den mest interessante person han nogensinde havde mødt.
”Hun har sgu nosser..” Mumlede han lavmælt, som han moppede videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...