I en anden verden

Dette er en stil vi fik for i 8 klasse. Det er ligesom en eksamens prøve man får i 9 klasse. Opgaven var at beskrive et billede og skrive en historie til. Man får 4 timer til det.

1Likes
0Kommentarer
1176Visninger

4. .

Jeg sad i bussen på vej hen til mosen lige ud for Afvænningen. Vi var kun 10 af gangen, så de voksne kunne holde styr på os alle. Jeg sad mellem Psykosigne og Kravlelaura.

Normalt ville man bo hos sine forældre selvom man led af skizofreni men eftersom at vi enten havde gjort noget eller bare var forældreløse blev vi sendt herhen. Jeg har hørt Psykosigne kom ind fordi at hun prøvede at kvæle sin 8-årige lillebror. Og at Kravlelaura sidder i kørestol fordi at hun sprang ud fra taget på sit hus. Det er i hvert fald hvad de andre siger.

Jeg træder ud af bussen som en af de sidste. Græsstråene kilder mine tær som er blå af Psykosignes hårde støvler mod dem gennem hele turen. Jeg strækker mig og fortsætter ud mod gruppen af forvirrede børn.  Det ville være bedre hvis de bare efterladte os herude for os selv. Det ville være billigere for kommunen og nemmere for dem.

Rosa er ikke med den her gruppe. Og det ærgede mig. Vi var blevet som søstre. Vi havde brugt så mange timer nede ved laden. Hun snakkede uafbrudt. Og engang spurgte hun mig hvorfor jeg aldrig snakkede. Jeg svarede hende selvfølgelig ikke. Det var ikke fordi at jeg ikke kunne. Jeg gad bare ikke. Vi kørte altid på traktoren. Den var levende men ingen andre end Rosa og jeg kunne se den. Jeg havde længe drømt om en ven som hende. Det var som om at hun kendte mig bedre end jeg selv gjorde.

Mosen er tæt på laden og noget siger mig at laden ikke er den eneste fatastiske ting I området. Jeg havde efterhånden samlet pillerne sammen fra forskellige måltider og lige nu kedede jeg mig. Vi skulle sikkert igang med en eller anden dum tiledesøvelse. Og jeg havde da godt nok ikke tænkt mig at være her når det fandt sted. Jeg maste pillen mellem mine tænder og den syrlige smag bredte sig i munden på mig.  Jeg blev næsten kvalt da der blev kastet en sten I nakken på mig. Det var so om at vi var I en en verden der.

Det røde hår kunne kun stamme fra en person. Rosa. Jeg trådte ud af mine klipklappere og spurdede efter hende. Det hele kom I røkkefølge. Først igennem skoven, så marken, og videre ud mod et sted jeg ikke havde været før. En eng. Det hele var så fredfyldt. Det var so om at tiden gik langsommere og langsommere. Til at den slet ikke gik mere. Jeg ville have lagt mig ned på det friske græs. Men I stedet faldt jeg. Jeg trillede ned af en bakke som var stejlerere end jeg havde troet. Pillens virkning gjorde det ikke bedre. Jeg kunne hverken se eller høre Rosa. Det var so om hun bare var forsvundet.  Jeg prøvede at gå lidt men endte med at kravle. Jeg havde det ikke så god tog hvis jeg gik tilbage nu ville de andre finde ud af at jeg havde taget piller. Jeg endte med at kravle tilbage til laden som for mig var det sikreste sted på jorden.

Jeg satte mig op på den blodrøde maskine. Jeg prøvede at sætte nøglen i, men den var blevet tungere. Alt var blevet tungere. Jeg kunne mærke det I mit hoved.  Da jeg endelig fik den startet brølede den. Men igen var der noget anderledes over det. Jeg hamrede mine bare tæer ned i speederen og hurtigt gik det. Vi kørten igennem marken. Og efter bare 2 minutter kunne jeg se mosen igen. Det røde hår var ikke til at se nogen steder men jeg var da ligeglad.  Det første jeg så var Kravlelauras lillae kørestol. Jeg kunne mærke at farten steg men havde glemt hvordan man bevægede sig. Jeg fløj ud over den lille skrænt og ramte mosevandet.

 

Hvad lærer man så af det? Stol ikke på pæne piger. Alle roser har torne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...