I en anden verden

Dette er en stil vi fik for i 8 klasse. Det er ligesom en eksamens prøve man får i 9 klasse. Opgaven var at beskrive et billede og skrive en historie til. Man får 4 timer til det.

1Likes
0Kommentarer
1173Visninger

3. .

Det bankede på døren og ind kom Rosa. Hun skulle åbenbart forestille sig at være min nye værelseskammerat. ”Vil du med ud og gå på opdagelse?” Hendes øjne glimtede af glæde. Da jeg ikke svarede hende tog hun et stykke papir op af lommen. Det var et gangpas. Det gav os lov til at strejfe rundt omkring. Selv udenfor. Når bare at vi blev inden for hegnet. Det var desuden også umuligt at komme væk herfra. Jeg tog mig sammen og rejste mig op. Hev det ene gangpas ud af hånden på hende og fortsatte ud mod døren. Hun fulgte trop og jeg kunne næsten mærke det bredde smil på hendes læber. Afvænningens grund var større end jeg huskede det. Det var et par dage siden at jeg sidst havde været udenfor. Og endnu længere tid siden at jeg havde været så langt væk fra basen. Vi nærmede os en lille skov. Træerne så døde ud. Og der var hverken blade eller spirer på.  Vi gik dybere ind i skoven indtil der ikke var mere.

Nu var vi på den anden side af marken. Her var helt tom. Bortset fra et lille hus. Et hus? Midt ude I ingenting. Det virkede mærkeligt. Rosa fortsatte som hun havde gjort helt herhen.

Måske vidste hun hvor vi var på vej hen. Jeg kunne kun håbe. Men alt det her virkede muggent.  Hvordan havde hun overhovedt fået gangpas når hun knap nok havde været her I en uge?

Det var ikke et hus, men en lade. Den var stor og så også ud til at være gammel. De to største døre var hverken lige store eller symetriske. Rosa hev den ene dør åben og jeg gjorde det sammen ved den modsatte. Da jeg så hvad der var inde i laden blev jeg skuffet. En traktor stod I hjørnet. Det var alt. Jeg vidste ikke hvad jeg havde forventet. Et rumskib måske? Rosa sad allerede på traktoren inden jeg nåede at træde ind i laden. Den så gammel ud. I hjørnet så jeg en nøgle hænge. Jeg kastede den hen til Rosa, og spøjst nok tændte traktoren. Det var næsten for godt til at være sandt. Hun gik ned for at åbne dørene helt. De var tunge men det virkede ikke som et problem for hende. “Hvad ser du egentlig når du kigger på traktoren?” Spurgte hun med et smil på læben. Men et eller andet sted kunne jeg se at det var et seriøst spørgesmål. Jeg er rimelig sikker på at jeg lignede en klovn efter at jeg hørte spøregesmålet. Jeg kastede min hånd ud mod den postkasserøde maskine og pegede med hele armen. “Forkert svar. Prøv at lukke øjnene” Svarede hun. Eftersom jeg ikke gjorde hvad hun bedte mig om tog hun et stort skridt imod mig og lagde hendes hænder op for øjnene af mig. “Forestil dig at traktoren har… ØJNE! Nej vent. Kun ET øje.” Hun fjernede sine hænder og jeg åbnede mine øjne. Jeg åbnede dem ikke bare jeg kunne rent faktisk mærke blæsten mod mine øjenæbler. Og nu hvor jeg snakker om øjenæbler. Traktoren havde fået et øje. Og ryggen på den havde fået et form sneglehus på sig. Med blækspruttearme rundt omkring. Hvis jeg ikke vidst bedre ville jeg tro at det var virkeligt. Men det var bare en del a min sygdom. Det vidste jeg fordi at jeg bare et bevis rundt om min hals. Men jeg stod og beundrede Traktoren havde Rosa allerede tændt for den. Jeg havde troet at den bare ville rumle lidt. Men jeg tog fejl. Traktoren brølede som et vildt dyr. Jeg sprang op ved siden af hende. Jeg nåede det kun lige.

Da vi havde kørt I et godt stykke tid kiggede Rosa på hendes armbåndsur. Klokken var mange. Og hvis vi ikke skyndte os ville ledelsen finde ud af at vi havde været væk i alt for lang tid. Vi parkede traktoren i, og lukkede lågen. 

Vi løb alt hvad vi kunne. Gennem den tomme mark og den døde skov. Vi var næsten ude fra skoven da jeg mærkede to pigge bore sig igennem mit kød. Jeg lå nu og kyssede jorden. En slannge havde bidt mig i foden. Jeg rejste mig op. Der var ikke nogen fare. Der fandtes jo ikke giftige slanger I Danmark. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...