Det femte element!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Denne Movellas handler og Jessica, der elsker at skøjte, men pludselig forandres alt Jessica er ikke den hun troede hun var, og intet hænger længer sammen!❄️⛄️❤️

2Likes
6Kommentarer
182Visninger
AA

4. kapitel 3 Is åh is

"Ixia hjælp os! Hjælp os!!!" Denne gang var det en ny og mere venlig stemme, men stemmen var bange. "Ixia!" Det var en kvinde stemme "Ixia du må hjælpe os!" Der var helt stille i et kort øjeblik. Jeg kiggede mig omkring men der var stadig bare tåget. Et skrig flænsede stilheden, og alle lydene kom tilbage med fornyet kraft! Den onde stemme fra igår grinede ondt "AHAHAHAHAHAHAHAHA, NU ER DET FOR SENT, DU KAN IKKE REDE DEM!!! OG DU ER DEN NÆSTE!!!" Blod flød hen af skovbunden og imod mig. Jeg kiggede skræmt omkring jeg måtte væk. Jeg hørte en lyd inden i tågen. Jeg kneb øjnene i for at se hvad det var. Jeg gispede højt, det var ulvene. Åh Gud! Jeg måtte væk. Jeg løb alt hvad jeg kunne, mens stemmen bare grinede ondt. Jeg faldt over en gren, og faldt ned i en blanding af mudder og blod. Nu var ulvene helt over ved mig. "Nej, gå væk" skreg jeg, men selvfølgelig gik de ikke væk. "NEEEEEJ, ARRRRRGGGGHHHH!!!!"

Jeg vågnede op, med et skrig, og tåre der trillede ned mine kinder. "Jessica!?!?" "Hvad sker der, Jessica!?!?" Mine forældre var kommet stormende ind. Jeg kunne ingen ting sige jeg hulkede bare. Min mor satte sig hen ved siden af mig, og tog mig i sine arme, og vuggede mig blidt. "Så så Jessica" sagde min mor blidt. Min far stod bare og så til, med et bekymret blik. "Det nok bedst du bliver hjemme imorgen skat!" Sagde min far. Jeg nikkede bare til svar.

Jeg havde fået lov til at blive hjemme i fire dage nu, og det skreg i mig for at skøjte. Jeg gik ud i køkkenet hvor min mor sad. Hun havde arbejdet hjemme mens jeg var syg. "Moar?" "Ja, hvad så skat?" Spurgte hun, og kiggede spørgende op på mig. "Må jeg ikke komme til skøjtning Idag?" Spurgte jeg bedende. "Ej skat, er du frisk nok til det?" Spurgte hun, og jeg vidste at jeg var ved ikke at få lov. "Kom nu mor, du.. Du kunne jo tage med og holde øje med mig!" Sagde jeg. "Joooo, okay så!" Sagde hun og smilede. "Yes, mor du verdens bedste!" Sagde jeg og hoppede op og ned. Jeg løb ind på mit værelse og pakkede mine ting, og tog tøj på. "Jeg er klar mor!" Råbte jeg. "Godt så køre vi!"

Jeg trådte ud på isen, med Marcus bag mig. Vi begyndte at køre og Marcus skulle øve et meget svært hop. Man kunne slå sig meget slemt hvis det gik galt. Han gjorde sig klar han hoppede. Alt gik i slowmoticen, mens jeg så ham falde. Jeg tog min hånd ud "Nej, Marcus!" Råbte jeg, en mærkelig kræft skød igennem mig, og is kom ud af min hånd. Isen lavede en slags rutsjebane, så Marcus bare rutsjede ned uden at slå sig. "Jessica!" Råbte min mor, hun var løbet hen til banden. Jeg stod målløs og stirrede på min hånd. Min mor løb hen til mig "Vi skal hjem NU Jessica!" Hun trak mig ud i bilen. "Mor, hva... Hvad sker der med mig?" Spurgte jeg bange "Ikke nu Jessica!" Sagde vredt. Hun nægtede at svare mig hele vejen hjem.

Da vi kom hjem var min far hjemme. "Poul, det sket!" Sagde min mor "Allerede det for tideligt!!!" Sagde han. "Hvad sker der!" Spurgte jeg bange. De kiggede på hinanden og tøvede. "Det nok bedst du sætter dig over i sofaen." Sagde de. Jeg gik derhen og satte mig, og de satte sig overfor mig. "Øhm skat, din mor og jeg var nygifte, og prøvede at få børn, men vi kunne ikke, og vi var helt knuste." Sagde min far, og min mor fortsatte "og så en dag bankede det på døren og der lå en lillepige det var dig!". Jeg var målløs jeg var ikke deres barn, alle disse år, jeg lignede dem ikke, men men, jeg vidste ikke længere hvad jeg havde tænkt dengang "Der lå også et brev hvor der stod at du var et særligt barn, du.. Du havde magiske kræfter! Du kan styre isen!" "Hvad!" Sagde jeg, de nikkede "Der stod at dine kræfter ville komme frem når du blev 16!" Sagde min far "Og det kunne vi ikke lade ske så vi gik til en mand der sagde han kunne magi og sådan, og han lagde et magisk skjold over dig! Så du ikke kunne bruge dine kræfter, vi ønskede at du fik en normal barndom og livsstil, Men efter dine mareridt må det have været blivet brudt." Jeg var sur skuffet og ked af det. "I vidste det hele tiden uden at fortælle mig det!" Sagde jeg og rejste mig. "Men vi gjorde det for at beskytte dig!" Sagde de "Beskytte mig fra hvad? Fra den jeg virkelig er!" Sagde jeg og gik. "Jessica.." Råbte de jeg vendte mig om "Heder jeg overhovedet det!" Råbte jeg de svarede ikke. Jeg gik ind til mig selv og smækkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...