Din for evigt

Din for evigt handler om et gyldent venskab som bliver udfordret i lidt af hvert. Venskabet mellem Gustav og Josefine er langt fra slut!

4Likes
4Kommentarer
308Visninger
AA

1. Tilbage sigt

2005 7/7 August

Den store dag ventede foran mig, den første skoledag! Alt var blevet købt ind, ny skoletaske, penalhus, blyanter, drikkedunk og madkasse! Min mor havde stået og lavet en madpakke tidligt i morges til mig, hun var så stolt af mig da jeg stod op og kom ind i min fine nye kjole som jeg ville have på.

Jeg satte mig ud i min mors bil for at vente på hende, jeg rodede lidt igennem i min taske for at se hvad hun havde pakkede. Endelig kom min mor ud i bilen. "Glæder du dig søde?" sagde hun stolt og drejede nøglen så bilen tændte "Ja!" svarede jeg bestemt. På vej hen til skolen fortalte min mor mig om at jeg nok skulle finde nogle nye venner end dem jeg havde i den gamle børnehave. Jeg blev lidt trist, jeg havde helt glemt jeg ikke skulle gå i klasse med dem fra min gamle børnehave.

Min mor kørte ind på en fyldt parkerings plads, jeg tror vi kørte rundt i et kvarter for at finde en plads til bilen. Da vi endelig fandt en plads til bilen,steg jeg ud af bilen og tog stolt min flotte lyserøde med glimmer skoletaske på, jeg syntes selv at det var den pæneste dengang! Jeg tog min mor i hånden og gik hen mod de store hvide døre. Her lugtede bogstavelig talt af bil gas og røg herinde i København, jeg glædede mig bare til at kunne komme indenfor og få noget andet luft end alt det her bil røg herude!

Vi så en masse forældre stå med nogle andre børn ude foran den klasse jeg skulle gå i, jeg stillede min taske ved siden af min mor og spurgte om jeg måtte gå hen til de andre børn. Men hun holdte fast i mig og sagde at jeg ikke måtte gå nu, for vi skulle alligevel snart ind i klassen. Jeg rev mig irriterede ud af hendes arme og hun så ondt på mig.

"Alle forældre og de nye skoleelever som skal gå i 0.C bedes komme med" sagde en lille lav,  tyk mand. Jeg små fnisede lidt af ham, min mor daskede mig på hovedet og bad mig stoppe med at fnise af ham, han kunne jo ikke gøre for at han var så lille og tyk. Alle de travle forældre og børn gik ind i klassen, de masede alle sammen igennem den smalle dør.

Alle børnene og mig, stod foran vores forældre med vores nye smarte skoletasker! Jeg fandt ud af den lille tykke mand skulle være vores klasselære i 0.C, han bød os velkommen og havde sat nogle juice og rosin pakker på bordene ved siden af nogle navneskilte.

Vi måtte nu  gå hen og lede efter vores navn på navneskiltene som stod rundt omkring på bordene, jeg blev ved med at lede efter mit navn. "Josefine!" sagde en stemme højt, jeg fik et chock men kiggede op på læren "din plads er herovre" sagde den lille tykke mand. Jeg traskede hen mod min plads hvor der stod som manden havde sagt, en juice brik og en rosinpakke.

De travle forældre fik endelig lov til at gå, alle sammen skulle vidst på arbejde siden de skyndte sig så meget ud af døren, de maste hinanden og trådt hinanden over fødderne. Jeg skulle sidde ved et bord hvor jeg havde en sidemakker der hed Christian, han sad og gloede på min rosinpakke, jeg opdagede han allerede han drukket sin juice og spist sin rosinpakke. Jeg tænkte at hvis jeg måske gav ham rosinpakken vil han ikke se så sulten ud.

Jeg rakte stille rosinpakken mod Christian og sendte et lille smil "Her, du må gerne få den. Jeg vil ikke have den" sagde jeg stille. Han huggede den ud af hænderne på mig, rev kartonen i stykker og spiste grådigt rosinerne. Jeg kiggede forskrækket på ham da han tog min juice og sagde "Tak du, jeg er glad for at du deler med mig!" lige nu ville jeg ønske min mor var her tænkte jeg.

Dette er min første movella så jeg håber du kan lide den!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...