Dark - Harry Styles (Dansk) 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 18 jun. 2015
  • Status: Igang
Jeg har valgt at oversætte Dark Fra engelsk til dansk. OBS. Dette er ikke min historie, så det er ikke mig der ejer ophavsretten, men en englænder der hedder Hannah. Alt "Ros" Går til hende og ikke mig, da det er hende der har skrevet historien.

52Likes
46Kommentarer
4347Visninger
AA

7. Kap. 6

 

 

Som sagt, Dette er ikke min fanfiction, så alt ros går til en englænder der hedder

Hannah, som har skrevet den.

 

 

 

Jeg formåede at undgå de nysgerrige spørgsmål fra min mor, hvad angik mit udseende. Jeg var gået direkte op på mit værelse, hvor jeg kunne gemme mig. Jeg gav hende ikke så lange og uddybende svar, da hun spurgte ind til daten, næste morgen. Jeg havde ikke rigtig lyst til at fortælle om min aften, hvor jeg flygtede ud gennem et vindue på toilettet, blev jagtet af min “date” og derefter faldt i havnen. Jeg er ikke sikker på, at hun ville tro på mig, da hun jo havde en perfekt forestilling om Harry.

***

"Undskyld?"

"Hej, hvad kan jeg hjælpe med?" Jeg smilede til damen foran mig.

"Ja, jeg leder efter det nye McFly album. Min datter elsker dem og jeg vil gerne give hende det i fødselsdagsgave."

"Selvfølgelig, følg med mig." 

Jeg fulgte hende ned ad gangene med musik og CD’er, hvor jeg stoppede ved “M”-sektionen. Mine fingre kørte hurtigt CD’erne igennem, før jeg hev den rigtige frem.

"Værsgo’." Smilede jeg. "Det er et super godt album, din datter vil elske det."

"Tak for hjælpen."

Hun gengældte mit smil, før hun gik mod kassen. Mine tanker drev væk, mens jeg begyndte at sætte nogle CD’er, som var blevet sat forkerte steder, på plads. Jeg skubbede noget hår væk og satte det om bag øret. Mit blik løftede sig, da jeg hørte nogen træde ind i butikken. Mine øjne spilede sig op og blev paniske, da jeg så de mørke krøller. 

Min første reaktion var at gemme mig. Jeg faldt ned på alle fire og skyndte mig at kravle langs gangen, ned mod baglokalet, uden at blive opdaget. Hvordan vidste han overhovedet at jeg arbejdede her? Jeg drejede om hjørnet, da jeg mente at kysten var klar og fortsatte mod mit mål.

"Bo?"

Jeg bandede mentalt, da jeg hørte Steve kalde på mig. Nej, nej, nej! Min hastighed blev øget, mens jeg gradvist nærmede mig min flugtvej. Et gisp lød fra mine læber, da et par hvide converse trådte ind foran mig. Mine øjne kiggede tøvende op ad hans lange ben, før jeg blev mødt af et par skinnende grønne øjne. Han smilede ned til mig; hans smilehuller var tydelige.

"Hej, smukke."

Harry greb fat om mine arme, før han hev mig op at stå. Jeg trak mig ud af hans greb; hans lange fingre fjernede mit hår fra mit ansigt.

"Hvad lavede du på gulvet?" Han sendte mig et drillende smil.

"J-Jeg tabte noget."

Han fnes, det var tydeligt at han ikke troede på min løgn. Jeg var glad for, at vi var et offentligt sted; på den måde var Harry tvunget til at være lidt mere tilbageholdende. Ved nærmere eftertanke vidste jeg, at han faktisk var lidt ligeglad med det, da jeg straks tænkte tilbage på hans påtrængende adfærd på restauranten. 

"Hvorfor har du ikke svaret på mine SMS’er?"

Det ville have været et uskyldigt spørgsmål, hvis det kom fra alle andre end Harry. Det var komplet modsat i hans tilfælde. 

"Du spurgte, hvad jeg havde på." Svarede jeg, frastødt.

"Og jeg fik ikke et svar, så jeg gik ud fra, du var nøgen." Smågrinte han.

Jeg sukkede dybt, frustreret. Var dét det eneste han tænkte på? Min krop vendte rundt, så jeg kunne gå væk fra ham, men Harry tog fat om mit håndled. Han puttede mig ind til hans krop igen; hans læber plantede et varmt kys på min mund. Jeg brugte alle mine kræfter på at skubbe ham væk. Han gav ikke efter, men jeg ville have ham til at vide, at jeg var imod hans handlinger. 

"Bo?"

Vi blev afbrudt af Steve, hvilket var til stor irritation for Harry.

"Er alt i orden?"

"Helt fint."

Steve var ikke meget lavere end Harry, men hans blonde strithår stod i stor kontrast til Harrys mørke krøller. Han kom gående imod os. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk, at han ikke fandt mit svar særligt overbevisende. 

"Poppy har brug for din hjælp ved kassen." 

"Ok."

Harry holdt stadig stramt fast om mit håndled. Jeg kiggede strengt op på ham; han stirrede intenst ned på mig.

"Du skal gå ud med mig igen." Sagde hans hæse stemme. 

"Harry." Advarede jeg.

Han sendte mig et tilfreds smil, før han sendte Steve et vredt blik. Prøvede Harry at fremprovokere en reaktion fra ham? Jeg prøvede at fjerne hans fingre fra min hud, men jeg kunne ikke. 

"Jeg tror, det er bedst, hvis du går nu." Sagde Steve specifikt til ham. 

Harry bevægede sig ikke, han stod fast. Jeg pev, da han strammede sit greb om mit håndled. Jeg kunne mærke hans varme udåndinger på min hovedbund. Steve tog min hånd og trak mig forsigtigt væk fra Harry. Han var vred. Han kunne tydeligvis ikke lide den måde Steve blandede sig på og trak mig væk fra sig. Lettelse spredte sig i min krop, da Harrys fingre langsomt løsnede sig om mit håndled og lod mig slippe ud af hans greb. 

"Vi ses senere, Bo." 

Han blinkede til mig, før han vendte sig om og gik. Hans muskler på ryggen blev tydelige, da han skubbede butikkens tunge dør op. 

"Er du okay?"

Mit blik blev fjernet fra det sted hvor Harry lige var forsvundet og landede på Steve. 

"Ja, tak fordi det gjorde det dér." Smilede jeg.

***

"Mange tak."

Jeg rakte manden posen med hans køb, før han vendte sig om og gik ud af butikken. 

"Jeg holder frokost nu." 

Jeg nikkede godkendende til Steve, før han forsvandt gennem butikken og ud af døren til baglokalet. Poppy og jeg småsnakkede mellem kundebetjeningen. Hun smuttede ud i butikken for at sortere albums i “S”-sektionen. 

Jeg drejede mit hoved, da jeg hørte en klapren bag mig. 

"Steve? Jeg troede du holdt pause?" 

Jeg spærrede øjnene op, da han hævede sit hoved. Mørkerødt blod fra hans næse var tværet ud på hans højre kind. 

"Hvad er der sket?" Gøs jeg.

Jeg skyndte mig over til ham, men før jeg kunne komme tættere på, holdt han en hånd op foran mig. 

"Bare rolig." Smilede han svagt. "Jeg faldt bare, det er okay." 

"Skal jeg hente noget til dig?"

"Nej, det er fint." 

***

Kort tid efter vinkede jeg farvel til Poppy. Steve havde sagt, at vi bare kunne tage hjem, eftersom at der ikke ville være så meget gang i butikken efter det her tidspunkt. Min sko sparkede til en sten på asfalten, mens jeg krydsede parkeringspladsen. Jeg løftede mit blik fra jorden og kiggede dovent rundt på de parkerede køretøjer. Jeg havde ikke en bil, så jeg var tvunget til enten at tage bussen eller gå hjem. 

Jeg var ved at kløjes, da jeg genkendte en sort bil. Jeg kiggede hurtigt omkring mig, for at tjekke mine omgivelser. Min krop sprang tilbage, da jeg kiggede tilbage mod den retning jeg gik. Harrys høje figur stod foran mig. Et smil spredte sig over hans smukke ansigt, mens han så ned på mig. 

"Har du brug for et lift?" Spurgte han. 

"J-Jeg…" 

"Kom nu."

Han tog min mindre hånd i sin, før han trak mig hen til hans bil. Jeg havde ikke tid til at protestere. Mit blik vandrede ned mod vores hænder. Jeg gispede; jeg trådte fast mod jorden og tvang derved Harry til at stoppe sin gang.

"Hvad er der sket?"

Min tommelfinger kørte forsigtigt henover hans knoer, de små skrammer så friske ud. Jeg skævede op til ham, hans øjne fulgte intenst mine bevægelser. 

"Intet." Svarede Harry.

Han løj. Han prøvede at hive sin hånd til sig, men jeg holdt fast om hans lange fingre. Jeg gik tættere på ham, mens han opmærksomt observerede alle mine træk. 

"Harry, har du…"

"Bo, lad være." Han afbrød mig. 

Han havde slået Steve, jeg vidste det.

"Gå nu bare ind i bilen." Befalede han, aggressivt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...