Flugten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
*Historien er fra mit eget liv* Det er en historie der handler om hvad jeg skulle igennem for at få lov at bo hos min far, jeg ligger det her ud på nettet for at andre kan se hvad jeg gjorde, hvis de kommer til at stå i samme situration :)

3Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

1. Sommeren 2011

Tilbage i sommeren 2011, jeg var på sommerferie med min familie hos min far. Vi var i Italien og var på vej videre til Frankrig. Vi kører, og ankommer sent om aftenen. Et par dage senere hvor vi stadig er i Frankrig får min fars kone Birgitte en opringning fra Danmark. Hendes far var meget syg, så vi besluttede os for at køre hjem.

 

Da vi cirka havde kørt i 10 timer, fik jeg valget: At komme med til Nordjylland, hvor min far bor. Eller blive kørt hjem til min mor på Fyn før tid. Jeg valgte uden tvivl at komme, med op til min far. Jeg var vant til at når vi var på ferie fik jeg det dårligere og dårligere, jo tættere vi kom på Danmark.

 

Vi var hjemme dagen efter og jeg skulle ringe og sige til min mor at jeg var taget med op til min far. Jeg kan huske jeg fik sagt ”Hej Mor, jeg er oppe ved far. Vi kørte hjem før tid.” Jeg blev enormt lettet da jeg fik sagt det. Men i samme øjeblik blev der sagt med en hævet stemme i den anden ende af telefonen ” Jamen, hvordan har du så tænkt dig at komme hjem?” Jeg sank sammen på stolen jeg sad på, jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Den sætning sidder stadig fast i mig den dag i dag. Men hjem til min mor kom jeg.

 

Sommeren var gået, jeg kom som aftalt ved min far de ulige ugers weekender, og var ved min mor resten af tiden. En weekend skulle jeg i sommerhus i Skagen med min far. Min farmor og farfar, som også bor på Fyn ikke langt fra min mor, skulle også med. Weekenden gik som alle andre, og havde også som alle andre en søndag hvor min søster Freja og jeg skulle hjem til min mor. Jeg var ”syg” og ville ikke hjem.

 

Freja tog med min farmor og farfar hjem, det var en af de sidste gange jeg så hende. Cirka en halv time efter at de var kørt havde jeg det bedre. Jeg ringede og sagde til min mor at jeg var syg og ikke kom hjem. Om onsdagen blev jeg sat på et tog mod Odense Banegård. Jeg nåede ikke længere end til Hobro. Jeg græd, en venlig dame fra DSB spurgte mig om der var noget hun kunne gøre for mig. Jeg sagde jeg savnede min far og ville tilbage til ham. Hun fik hans nummer og ringede straks, hun fik lavet en aftale med hendes personale om at jeg måtte komme gratis med til Aalborg igen. Min far hentede mig og jeg græd. Det var her det hele begyndte.

 

Jeg fik efter langtid sagt til min mor at jeg ville bo hos min far, det resulterede i at min mor søgte Statsforvaltningen om at se mig. Det var efterår, og jeg havde lige fået efterårsferie og skulle til Paris. Dagen før min fars familie og jeg skulle afsted tog vi til Odense for at jeg kunne komme ned og gå en tur og snakke med min mor. Min far, min mor og jeg gik en tur ved Skovsøen i Odense. Min mor gik og hviskede til mig ”Jeg elsker dig Emilie, jeg elsker dig, det ved du godt ikke?” Jeg ved ikke hvad der skete senere men jeg fik ihvertfald sagt ja til at komme med min mor hjem, og være der i en time. Jeg så at min mor stadig havde mit pas, og jeg ville have det. Jeg skulle jo til Paris dagen efter.  

 

Jeg vidste hvor mit pas lå. Jeg gik hen til det og skulle til at tage det, men min mor stoppede mig og spurgte mig hvad jeg havde gang i. Der var gået en time og jeg skulle til at gå ud til min far som jeg så var kommet. Min mor låste døren lige foran mig hun sagde jeg ikke måtte gå. Jeg sagde jeg nok skulle lade være. Hun blev ved med at sige ”Lover du mig det? Emilie lover du mig det?” Til sidst råbte jeg ”stoler du ikke engang på din egen datter?!” Hun svarede mig ikke, hun blokkerede bare for døren så jeg ikke kunne komme ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...