Flugten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
*Historien er fra mit eget liv* Det er en historie der handler om hvad jeg skulle igennem for at få lov at bo hos min far, jeg ligger det her ud på nettet for at andre kan se hvad jeg gjorde, hvis de kommer til at stå i samme situration :)

3Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

2. Flugten efteråret 2011

Jeg løb ind på mit værelse forenden af gangen, som havde en terassedør ud til haven. Min mor løb med mig og fik mig stoppet, jeg løb tilbage til hoveddøren og fik låst mig ud. Min far så jeg græd. Min mor kom ud, mine forældre begyndte at skændes. Jeg kunne ikke klare mere, jeg græd. Jeg brød løftet til min mor og løb. Jeg løb hen til en sidevej og sad ved en lygtepæl.

 

Min far kom lidt efter løbende ned til mig. Min mor fik hurtigt alle naboerne blandet ind i det der var sket. Så min nabo kom ned til min far og jeg, og sagde ”kom Emilie, du skal hjem.” Jeg sagde nej og løb igen. Min far løb med mig, vi løb, jeg mente vi skulle løbe på politigården. Men min far sagde vi skulle løbe op til Birgittes veninde. Hun boede ikke langt derfra. Da vi kom derop var hun ikke hjemme, men det var hendes søn. Vi fik hurtigt forklaret hvem vi var, og hvorfor vi var der. Han lukkede os ind.

 

Far fik ringet til Birgitte, hun lånte min onkels bil. Hun kom så hurtigt hun kunne og fik mig ned i bilen. Vi kørte og endte på en rideskole i Kertemine, cirka 25 kilometer væk. Jeg græd igen. Birgitte besluttede sig for at køre ud i min farmor og farfars sommerhus som lå på Nordfyn. Min far kom senere. Vi fik jo ikke mit pas. Så vi kom ikke til Paris. Vi tog turen tilbage til Nordjylland.

 

Den dag forandrede meget. Vi tog op til vores sommerhus i Skagen, og var der. Ham der boede i huset ved siden af var advokat i tvangsfjernelse af børn og han sagde vi straks skulle få fat i nogle fra Børns Vilkår. Vi fik fat i en dame der hed Susanne, hun kom og snakkede med mig i sommerhuset. Susanne var en stor hjælp for mig fordi hun var med mig overalt hvor jeg havde brug for hende. Hun var som en ekstra voksen, der altid lyttede. Hun var ligeglad med hvad mine forældre synes, hun gik op i hvad jeg synes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...