Flugten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
*Historien er fra mit eget liv* Det er en historie der handler om hvad jeg skulle igennem for at få lov at bo hos min far, jeg ligger det her ud på nettet for at andre kan se hvad jeg gjorde, hvis de kommer til at stå i samme situration :)

3Likes
0Kommentarer
153Visninger
AA

3. 2011, det værste år af mit liv.

Det var november, og jeg skulle i fogedretten, for at få en midlertidig bopæls tilladelse hos min far. Susanne var med. Vi sad i en stor sal og ventede. Jeg følte en ubehagelig stemning. Jeg var langt fra glad. En lidt ældre dame kom ned og kaldte mig ind. Jeg gik op ad nogle trapper. Jeg kom ned af en lang gang, jeg følte den forsatte i en evighed. Pludselig kom der nogle venteværelser på siderne af gangen. På den ene side var der min far, og den anden min mor. Jeg greb fat i Susannes hånd og satte farten op. Det var ubehageligt, jeg følte mig klemt. Klemt imellem mine forældre. Jeg kom endelig til enden af gangen et lille lokale, med en sagsbehandler og en psykolog.

 

Jeg gik igennem den gang jeg gik på tideligere, jeg følte det samme pres, tænkte de samme tanker, og ville bare væk.

Jeg blev kørt hjem af Susanne. Jeg skulle have været i retten den 14. februar 2012. For at få, ikke bare min midlertidige, men min endelige bopæls tilladelse. Men min mor opgav retsagen den 13. februar 2012. Jeg følte glæde, men var stadig knust, jeg havde ledt efter min mors anerkendelse hele mit liv. Jeg har aldrig fået den.

 

Den dag i dag kæmper jeg stadig med sådanne ting. Jeg ser ikke mine søskende hos min mor længere. Jeg har det godt uden kontakt til min mor. Så snart hun bryder roen fra hende, bliver jeg trist og kommer til at tænke tilbage. Jeg vil aldrig ønske nogen bliver udsat for det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...