Too Much Romance - One Direction. |Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2014
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Igang
Daisy Young er en rimelige normal pige. Men da hun møder One Direction ved en pool? Foranders alt. Og et ungt kompliceret pige liv med smerte og en MASSE kærlighed åbner sig op.

25Likes
3Kommentarer
1118Visninger
AA

3. Please?

Jeg nået hen til omklædningsrummet. Ingen. Jeg skyndte mig ind i badet og satte mit hår op bagefter, sammen med mit tøj. Jeg gik helt ud af motellet for at se Tori på den anden side af vejen, ved en café. Hun så mig og så surt på mig, da jeg begyndte at gå hen imod hende. 

“HVOR HAR DU VÆRET!?” Spurgte hun højt og surt. 

“Jeg har være sammen me-“ Jeg blev afbrudt af hende. 

“JEG HAR FÅET 3 STORE KOPPER KAFFE MENS JEG VENTEDE PÅ DIG!!” Sagde hun sur. 

“Jeg ved det, undskyld. Lad os komme afsted.” Prøvede jeg og smilede. Hun gloede lidt på og sagde. 

“NEJ! Du får ikke lift, du går selv.” Hun tog sin taske og stormede ud. 

“Det her kommer til at tage FOREVER... Urghh!” Sagde jeg til mig selv. Jeg satte mig ned på fortovet med min taske bag mig til at læne mig mod. En stor sort bil med mørke vinduer køre hen mod min retning. Jeg skreg da da den kørte op på kanstenen og nogle kom ud….

 

 

 

Det var Niall! 

“Brug for et lift?” Spurgte han og smillede ned til mig mens han rakte en hånd ud.

“Tak!” Sagde jeg og tog hans. Han jeg hjalp mig op jeg hive ham ind i et kram. Han grinede.

“Ingen proplemmer.” Han føre mig hen til bilen og jeg hopper ind til Liam, Harry og Zayn som jeg sad på da der ikke er så meget plads bag ved. Louis som køre ser forvirret rundt. 

“Jeg troede du skulle køres af din veninde?” Spurgte han.

“Det troede jeg også.” Sagde jeg og så lidt ned. Har jeg ingen bedste veninde mere? Zayn lagde en rolig hånd på min hofte, mens Harry holdt min hånd.

“Bare rolig. Så hvor bor du?” Spurgte Zayn.

 

 

*Springer lidt frem*

 

“Hvilket hus er dit, Dasiy?” Spurgte Niall da vi begyndte at nærme os mit hus. 

“Nummer 7.” Svarede jeg og fjernede Harry hånd for at kunne se ud af forruden. Louis nikkede og kørte lidt videre ind til vi holdte foran mit hus. Harry tog min hånd igen og førte mig ud af bilen.

 

 

 

"Drenge vær sød bare vente rundt om hjørnet okay?” Sagde jeg med store øjene

“Ikke et valg, du skæmmer måske Daisy. I har kun lige mødt.” Sagde Liam. Louis nikkede. “Ja vent til imorgen hvor hun måske kommer.” Sagde han. “Helt ærligt drenge. I alle har kærester, jeg vil bare snakke lidt med hende.” Sagde jeg og så over på Louis.

“Uhhm.. Undskyld mig, jeg har ikke nogen.” Sagde Niall og rakte hånd op.

“Men der ingen grund til at være bekymret, når jeg bare vil snakke med hende. PLEASSSEEEEE???” Prøvede jeg endnu en gang med mine største hunde øjne. De kiggede lidt rundt på hinanden og nikkede så. 

“Okay, men du tager opvasken i aften og hvis det tager mere end 5 minutter.”

“10!” Sagde jeg.

“6!” Sagde Zayn.

“8!” Sagde jeg.

“Okay men ikke senere!” Sagde Louis.

“Tak drenge.” Smillede jeg og lukkede bildøren. Jeg løb hurtigt over til Daisy, som stod foran sin hoveddør. 

“Umm.. Harry, dit lift løber fra dig.

 

“Hvorfor skulle du nu også sige det. Det lyder som om du ikke vil have ham her.” Tænke jeg til mig selv.

“Jeg ved det. De venter på rundt om hjørnet.” Sagde han.

“Oh okay…… Så..?” Spurgte jeg akavet. Harry så lidt på og rystet så på hovedet.

“Så hvornår kommer du imorgen?” Spurgte han og kløede sig akavet i nakken.

“Vil gerne se mig igen?” Spurgte jeg glad. “Vil de virkelig se mig imorgen?”

“JA TAK!” Sagde Harry og bliv hurtigt rød i hovedet. Jeg grinede og rørte hans kind. Jeg tog fat og gav ham et kys på kinden. Jeg skulle til at trække mig, men Harry tog fat i min nakke og.. Førte sine læber ned til mit øre. 

“Tak for det.” Sagde han med sig dejlige hæse stemme lige ind mit øre. Jeg kunne mærkelig al varmen sive op i mine kinder.

“Det var så lidt.” Sagde jeg lidt genert. 

“Skype mig ik?” Sagde han.

“Jo, selfølgelig.” Sagde jeg og smilede da han grab mig ind i et kram.

 

“Super.. Og er her er har du mit nummer.” Sagde han og trak sig mens han lagde et stykke papir i min hånd. 

“Tak.” Sagde jeg rødmede endnu engang. Han smilede.

“Så lidt. Men jeg må hellere gå. Drengene venter.” Sagde han og gav mig et hurtigt kys på kinden mens han holdte mig i hånden. “Husk at ring til mig. Jeg tror ikke jeg vente med at snakke til dig igen.” Sagde han og blinkede til mig. “Vi ses, smukke!” Sagde han til sidst og begyndte at gå. Jeg vinke bare tilbage uden at sige noget. Jeg lover jeg aldrig rødmet så meget i hele mit liv. 

Håber han ikke lage mærke til det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...