Stay - 1D {Short story}

Hun prøver at skrige, men kan ikke. Hun prøver at råbe, at han skal blive, men han kan ikke høre hende. Det er der ingen der kan. Hun er fortabt, helt uden at kunne fortælle nogen, om hendes inderste følelser. Det er et levende mareridt, som hun bliver nødt til at vidne til hver dag. | Når din kæreste ikke længere kan tale, hvad gør du så? Når du aldrig mere skal tale med hende igen? Aldrig mere høre hendes blide stemme? Når du føler, du mister mere og mere af hende du elsker, for hver dag der går, og ikke mindst dig selv? Begge tager de sig selv i, at stille det samme spørgsmål; er kærligheden overhovedet værd at kæmpe for, når det kommer til stykket?

37Likes
33Kommentarer
1217Visninger
AA

2. 1/ Miss it

 

En uge inden Valentines dag

Endnu engang tog jeg mig selv i, at observere hende. Alt fra hendes lange, lyse hår, til hendes fyldige og rosenrøde læber. Hun så så fredfyldt ud, som hun lå der, fortabt i en drømmeverden. Langsomt lod jeg mine fingre løbe gennem de bløde lokker, der som altid duftede så sødt af roser.

Jeg sukkede for mig selv, da jeg endelig havde flyttet mit blik. Selvom hun lå lige her ved siden af mig, så savnede jeg hende. Jeg savnede hende mere end noget andet. Hendes stemme, hendes latter... De simple ting, jeg havde forelsket mig i. Det var som om, at jeg ikke kendte hende længere. Som om, at pigen der lå ved min side var en fremmed. Jeg slugte den klump der havde sat sig fast i min hals. Sådan måtte jeg ikke tænke.

Jeg efterlod et blidt kys på hendes læber, inden jeg stod op. “Jeg elsker dig,” hviskede jeg til hende, selvom jeg vidste, hun ikke kunne høre det. Det var efterhånden de tre enkelte ord, jeg savnede allermest, at høre hende sige.

Pandekagerne duftede dejligt, da jeg stegte dem på panden. Det mindede mig om dengang, vi altid lavede mad sammen. Dengang, hvor hendes latter altid var til at finde i luften, lige meget hvad hun foretog sig. Nu var den væk.

“Godmorgen,” sagde jeg med et prøvende smil. Hun strakte sig lidt, inden hun satte sig ned på den nærmeste stol. “Har du sovet godt?” Mine øjne stirrede ind i hendes, da hun langsomt nikkede. Jeg prøvede at kigge væk, men kunne ikke. Det var som om, at jeg ventede på, hun skulle sige noget mere. Sige det, hun plejede at gøre. Fortælle mig om hendes drømme, grine og kramme mig. Det ville bare aldrig ske på samme måde længere. Hendes tynde fingre fandt en lokke hår, og trak det om bag hendes øre. Hun stirrede stift ud i luften. Det var som om, at hun tænkte. Præcis som jeg gjorde.

***

Harry trak mig ind i et langt, varmt kram, da han stod i døråbningen. Jeg kunne dufte duften af hans hår, der af en eller anden grund altid duftede lidt af kanel. “Skriv hvis der er noget, ikke?” hviskede han stille, inden han trak sig selv ud af krammet. Jeg sendte ham et lille smil, efterfulgt af et nik. Vores læber mødtes i et blidt kys, som jeg bare håbede ville vare til evig tid. Det var sådanne øjeblikke, der fik mig til at føle, alt var normalt igen.

Mit blik flakkede rundt i min lille lejlighed. Det var helt underligt, at Harry ikke var her. Han havde været her så meget her på det seneste, så det nærmest føltes som om, at han boede her. Sådan så det også ud, fordi mange af hans ting lå lidt rundt omkring. Jeg havde ikke noget imod det, for jeg havde brug for ham. Jeg havde brug for, at have ham omkring mig, så jeg i det mindste kunne føle mig bare en smule normal. Brug for hans nærvær og kærlighed.

Lige meget hvor meget vi begge to havde prøvet at glemme det hele, kunne vi ikke. Det var som om, der altid var et eller andet, der bandt os sammen. Nu var jeg dog ikke så sikker på det mere. På det seneste, var alt gået langt mere skævt end det plejede. Han havde sagt så mange gange, at han elskede mig og vi nok skulle komme igennem det her... Jeg var bare ikke sikker på, at han mente noget af det længere. Jeg havde set ham være trist så mange gange, og det pinte mig, at jeg ikke kunne gøre noget. Sige noget, så han igen blev glad. Sige at jeg elskede ham, når han sagde det til mig. Det var nok det, der pinte ham allermest. At jeg ikke bekræftede, jeg elskede ham længere.

 

___________________________
 

Jeg har tænkt virkelig meget over denne her... og jeg glæder mig virkelig til, at dele de andre kapitler med jer! De kommer ikke til at være særlig lange, men det håber jeg ikke, I har noget i mod. Men hvad synes I indtil videre? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...