In love with my brothers best friend..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 5 jul. 2015
  • Status: Færdig
Den nitten årige pige, Felicia er Niall Horans søster. Hun er forelsket i sin brors bedste ven, Harry Styles. Det ved hun godt selv, men problemer opstår. Hun har været i seng med Harry, hvor Niall endte med at opdage det. Niall har intet i mod forholdet mellem Harry og Felicia, men det kan ikke bare gå sådan. Niall må have noget i mod det, men hvad? Harry har været Felicia utro, hvilket han fortalte en dag, hvor hun flippede ud. Felicia tilgav Harry, men er det virkeligt sandt det der skete? Eller er der en lille hemmelighed bagved den? Hemmeligheder kan ødelægge deres forhold, men er de klar på det? Klar på at skulle ofre alt for hinanden? Find ud af det her!

36Likes
79Kommentarer
6356Visninger
AA

4. The morning.

Kapitel 4

The morning.

 

Jeg vågnede hurtigt med hurtige vejrtrækninger.

''Er du okay, Felicia?'' Kom det fra min side.

Det var min bror. Han har vidst været ved min side hele natten lang. Det er sødt af ham. Han  er rigtig sød når man har det dårligt. Ellers er han bare en drilsom bror, som de fleste andre brødre.

''Jeg er okay.'' Smilte jeg.

Jeg er faktisk okay, selvom jeg nu lige drømte om at min så kaldte søn dræbte mig. Det kommer man sig vel hurtigt over? Haha, no. Jeg har det fint nok, men er stadig overvældet. Harry og jeg var gift. Det gik hurtigt. Og jeg havde også allerede fået børn. Han så ikke gammel ud. Så ved ikke rigtig hvor gamle vi var. Men skal i hvert fald ikke have børn lige nu. No.

''Jeg tror så jeg går i seng. Jeg hørte dig bare vågne.'' Sagde min bror.

Nå, han har ikke været her hele natten. Troede lige han var blevet omsorgsfulde Niall. Men næ nej. Han er stadig gode gamle Niall. Kald ham nu ikke gammel, han er kun et år ældre end dig. Jajajaja. Han virker som en på 30.

''Gør du bare det. Uomsorgsfulde Niall. I don't like you any more.'' Svarede jeg og så fornærmet væk.

''Felicia. I have never like you.'' Sagde han og skred.

Mange tak for hjælpen, Niall. Føler mig en smule dumpet. Har du en pige der inde eller hvad?

Jeg grinte lidt af mig selv.

Jeg så hen på klokken og den var kun lidt over otte. Det er da ikke sent. Burde de ikke snart vågne? Jeg kan også bare selv gå ind og vække dem?

Mens jeg sad fast i mine tanker kunne jeg lige nænne en skygge ved siden af mig.

''Felicia? Felicia?'' Ja, der var en. Harry. Han var vidst vågnet.

''Hvad?'' Kom jeg til at svare snobbet tilbage.

''Undskyld, skal nok gå nu.'' Han rejste sig og begyndte langsomt at gå.

''Nej, Harry. Bliv her.'' Sagde jeg og han begyndte at gå tilbage.

''Du..'' Sagde han og stoppede mit i det.

''Hvad?'' Svarede jeg igen med et smil.

''Bare glem det, æh.'' Sagde han.

Hvad var det han var ved at sige? Jeg forstod det ikke. Du unormal. Du underlig? Hvad kunne det være? Har ingen idé.

''Sig det nu!!'' Sagde jeg barnligt til ham.

''Nej, Felicia.'' Grinte han.

Jeg kravlede ned på gulvet og tog fat om hans ben. Sad nu rundt om hans ben.

''Jeg giver ikke slip før du siger det.'' Grinte jeg igen.

''Hold op hvor du barnlig, Felicia.'' Grinte han.

''I know, and I love it.'' Svarede jeg.

''Uha. Harry, score du hende allerede?'' Det var Louis. Der sagde det.

''Nej.'' Grinte han.

''Giver stadig ikke slip, og nej. Louis. Jeg kan ikke lide ham som kærester. Just saying.'' Svarede jeg.

''Jo du kan, Felicia.'' Grinte han.

''Nej! Hold op hvor du barnlig, Louis.'' Svarede jeg barnligt tilbage.

''Barnlig er mit mellemnavn.'' Grinte han. Jeg kiggede bare væk.

Harry begyndte lige så stille at gå rundt med mig.

''Hey Niall!'' Råbte Harry ind af døren han var gået hen til.

''Ja?'' Svarede min bror træt tilbage.

''Gider du tage din søster af mit ben?'' Råbte Harry tilbage.

Niall begyndte så stille at rejse sig og gå hen til mig. Han tog sine arme om mig og prøvede at hive mig af Harrys ben.

I stedet endte det med at Harry han faldt med mig.

''Upsi!'' Grinte Niall.

''Niall!!!'' Råbte Harry, mens han grinte.

''Giver stadig ikke slip.'' Grinte jeg.

''Der er morgenmad!'' Blev der råbt.

Jeg slap Harrys ben og skyndte mig at prøve at finde mad stedet, eller hvad man kalder det.

''Jeg kommer igen, Harry. Du slipper kun ved mad tider!'' Råbte jeg til Harry.

Intet svar.

Det tænkte jeg ikke rigtig over. Jeg gik bare rundt og ledte til jeg fandt det.

Rummet var stort. Gulvet var af træ, hvide vægge og gennemsigtigt bord. Stolene var af dejlig bløde hvide puder. Der duftede af pandekager, mums.

Og så kom der ellers pandekager!

Jeg skyndte mig at sætte mig til bords mens de andre kom.

Jeg sad ved siden af Niall og Zayn.

Jeg guffede og guffede, spiste og spiste. Ingen sagde et ord da vi spiste.

Pudseligt var vi alle færdige og på vej ud af døren.

''Hvad skal vi?'' Spurgte jeg.

''Vi skal ud og shoppe. Vil du da med?'' Svarede Liam.

''Ja for katten!'' Råbte jeg.

Jeg skyndte mig og finde noget nyt tøj og hoppe i det. En jakke og nogle sko. Jeg skyndte mig og tage det på og var lige ved at være klar.

''Nu kommer jeg shoppingcenter!'' Råbte jeg og vi alle begyndte at gå ud af døren.

Sikke en dejlig morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...