Huset

Alina flytter ind i sin tidligt afdøde fars hus. Hun har næsten ikke set ham, da han flyttede til Australien da hun var tre, men har efterladt hende et faldfærdigt hus i en lille landsby. Men alt er ikke som det ser ud...

0Likes
1Kommentarer
112Visninger

1. Prolog

Jeg stod på gangen, og mærkede plastik knivskaftet hvile tungt i min hånd. Fodtrinene lød hurtigere og tungere oppe på loftet, end før og jeg kunne mærke den tilbagevænende frygt, skylle ned over mig, som et klæbende tæppe. 
Jeg gik med rystende skridt op af trappen til lofts lemmen, og åbnede den. Idet lemmen ramte loftets gulv, blev der stille. 
Alt for stille. 
Alle mine nerver stivnede, og jeg kæmpede med mit indre for at komme op af trappen.
Der var intet at se oppe på loftet. Til min lettelse.

 

Troede jeg.



Jeg gik rundt oppe på loftet, i jagten på det der fremmanede lyden. Nu måtte det stoppe.
Jeg hørte en skramlen i det ene hjørne af loftet og en papkasse væltede, tungt ned på gulvet. Lyden af smadret glas nåede mine øre. 
Jeg gik med hastige skridt over til kassen, og åbnede den. Det der var ødelagt, var et gammelt billede, af mig og min far. Men jeg havde aldrig set dette billede før. 

Lidt længere henne, væltede endnu en kasse, og lyden af smadret glas, kom igen. 
Jeg lagde langsomt det andet billede ned i kassen og gik over til den anden kasse, hvor jeg fandt endnu et billede af min far og et spædbarn i armene, som jeg formodede var mig. 
Glasset var flækket på langs, og inde i mellem revnen, var der en papirs seddel stukket ind. Jeg kiggede mig rundt, og tog med rystende hænder papiret ud, og udfoldede det.

Mine øjne skimmede det korte ord på kortet, og med ét blev det omgivende mørke, lidt mørkere, og den kolde, fugtige luft, blev iskold. 
Alle muskler og nerver stivnede. Jeg var ude af stand til at røre mig, og papirsedlen faldt ud af min hånd og ned på gulvet. 


Det jeg havde læst på sedlen, var uvirkeligt. 
Ordet, spillede sig i mit hoved.
Jeg tog sedlen op i hånden igen, for at være sikker på jeg havde læst rigtigt.
Det havde jeg.

Desværre. 

Med tyk, mørkerød, løbende skrift, stod der;
Løb....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...