Historien om manden, som kunne mærke andres smerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Simon Thewlis, som i grunden er godt tilfreds med sit liv, udsættes for en stor omvæltning i sit liv, da nogen udfordrer hans syn på livet, ved at lade ham føle andres smerte. Gennem én dag, vil han føle naboens, medarbejderens, den tilfældigt forbipasserendes smerte på egen krop - både fysisk og psykisk.

2Likes
2Kommentarer
216Visninger
AA

2. Kapitel II

De første tegn på, at dette ville blive en ekstraordinær dag, viste sig allerede i bussen. Den var fyldt, men da en ældre dame stod af ved næste stoppested, sneg han sig ind på en plads ved siden af en ung kvinde. Men lige da han satte sig, ændrede alt sig. Han forblev den samme, men nogle oplevelser han ikke mindes at have oplevet, blev presset ind i hans hukommelse. Han blev svimmel, besvimede måske, og en film af scener blev spillet for hans indre blik.

En mand. En kvinde. Måske hende der sad ved siden af ham nu? De skændtes. Der blev vekslet hårde ord. Had. Gråd. En dør der smækkede.

Var det en forudsigelse? Noget der allerede var sket? Han syntes at kunne føle den tomhed, den sorthed, der spredte sig i kvindens krop, efter opbruddet med kæresten.

Da kvinden rejste sig for at stige af bussen, forsvandt følelsen fra Simon, men han kunne stadig huske den. Han undrede sig, blev næsten bange. Bange, som han altid var overfor det fremmede og uforklarlige. Realist. Det var nok i grunden det, Simon var. Han mente nok, at han troede på Gud. Men gør man det, hvis man tænker: hvorfor tro på noget man ved, ikke eksisterer? Men lige nu, var det ikke spørgsmålet, om hvorvidt Gud eksisterer eller ej, men trangen til at få en ideel forklaring på, hvad han netop havde oplevet. Ville han opleve det igen? Eller var det once in a lifetime? Hvorfor skulle lige netop han udsættes for lige netop denne kvindes smerte? Men vigtigst af alt: hvem havde bestemt, at det skulle være sådan?

Simon havde aldrig troet på ånder og magter, der bestemte over mennesker og deres skæbne, og han nægtede at tro på, at det var noget Gud havde sat i værk. Historier om mænd, som bygger skibe til alle jordens dyr, og mænd, der overlever på trods af, at han er blevet slugt af en hval. Nonsens. Det var trods alt mennesker, som havde skrevet Bibelen. Men Simon vidste også, at selvom der måske fandtes en realistisk forklaring på alt, ville man ikke altid være i stand til at finde den.

Hans tankerække blev afbrudt af bussen, der med et blødt bump, stoppede ud for det stoppested, hvor Simon skulle af. Bussen forsvandt bag ham i en sky af os og larm, og efterlod ham i forvirret og forandret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...