Dig og Justin.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2014
  • Status: Færdig
Det hele starter med at du er en stor fan af Justin Bieber. Du har ikke så mange penge, og tvivler på at du nogensinde kommer til at møde ham. I starten kan din far slet ikke lide at du er fan af ham, men senere hen får han respekt for Justin. Inde på shots of me begynder Justin at svare dine beskeder, og like dine billeder. Her begynder alt at udvikle sig.

100Likes
24Kommentarer
75068Visninger
AA

69. imagine 67

Næste dag:

------- Din Synsvinkel ------ 

Du var taget hjem fordi din mor havde ringet, og sagt det. Hun ville ikke fortælle hvorfor, men det var vigtigt. Du skyndte dig hjem, så du hurtigt kunne komme tilbage til Justin.
Da du endelig var nået hjem, gik du irriteret ind. Hvad var det der var så vigtigt? 
"Mooor?" kaldte du. 
"Jeg er her" råbte hun. Lyden kom indefra stuen af. 
"Hvad?" sukkede du. 
"Din inspektør har ringet, og sagt du skal hente alle dine ting fra skolen af" 
"Omg! Var det bare det?" Uf! Skulle du bare forlade Justin på grund af det?!
"Ja... Jeg blev nødt til at kalde dig hjem, ellers ville du ikke" 
Jaer okay... Det ville du helt klart ikke. Der var ikke langt til din skole, så du kunne sagtens gå dertil. 

---- På skolen ---- 

Der var time for de andre, så du kunne hurtigt hente dine ting i dit skab, og smutte inden de kom. Der føltes så langt ned til dit skab, men endelig var du der. Du åbnede den, og begyndte at tage ting ud. 
Klokken ringede. Oh god... Det kan kun betyde at alle stormer ud af deres klasser om lidt, og så ville du helt klart blive kaldt øgenavne og alt muligt andet. Dine hænder begyndte at bevæge sig hurtigt ind og ud af skabet, imens du lagde alt ned i din taske. Du kunne mærke en hånd på din skulder. 
"Y/n" lød det. Du kunne godt genkende stemmen, så du vendte dig med det samme om. 
"Lisa!" udbrød du, og krammede hende. Hun var en af dine helt vildt gode veninder på skolen. Hver gang du blev mobbet eller noget andet, hjalp hun dig. 
"Omg hvor har du været?" 
"Har du ikke set min status på facebook?" 
"Jaer, men det tror jeg sgu ikke lige på" grinte hun. Du grinte kort med, og vendte dig om, for at tage dine ting ind igen. Du havde ikke lyst til at bringe Justin på banen. 
"Hey.. Er du sammen med Justin?" hviskede hun i dit øre. Du sukkede, og færdiggjorde det du havde gang i. 
"Please fortæl mig" plagede hun. Du vidste jo ikke helt om du kunne stole på hende, for så tætte venner var i ikke. Faktisk havde du aldrig haft en bedsteveninde, du kunne dele alt med. 
"Nej jeg er ikke..." 
"Du er på forsiden i næsten alt? Og alle på skolen ved det er dig... Der er billede hvor du smutter ind og ud af hans hus, og han ha også lagt billeder op af dig. Helt seriøst y/n? Det er ikke noget du kan gemme på..." 
Du blev irriteret på hende, så du tog din taske, og vendte dig om. 
"Ej det var ikke min mening, at gøre dig sur... Jeg har savnet dig utrolig meget.." 
Man kunne høre på hende at det var sandt. du vendte dig om mod hende.
"Jeg har også savnet dig" smilte du. Et smil dukkede op på hende. Hun skulle til at tale men blev afbrudt af en stemme bag dig. 
"Ej heeeeeej skatter!" 
Wtf? Hende der altid mobbede dig, og var skolens populæreste stod, og kaldt dig for skat? 
Du kiggede på hende med det ene øjenbryn hævet. 
"Hvordan går det med Justin?" smilte hun, på sin klamme måde. Så det var derfor hun var sød mod dig... Alle havde jo set dig med Justin, og nu render de op i røven på dig, bare for at blive kendt, eller for at blive venner med dig. Lige præcis som du havde sagt til Justin. 
"Øh..? Hvad mener du?" 
"Justin Bieber?" sagde hun flabet, men smilte hurtigt. 
"Ja hvad er der med ham?" Justin havde lært dig at være kold, så du gjorde alt for at være kold og flabet imod hende. Hun kiggede overrasket på dig, for du plejede altid at være en stille pige, og ikke sige noget, hvis hun sagde noget flabet til dig. 
"Er i ikke venner?" 
"Nej?" sagde du og kiggede på hende, som om hun var den største idiot. Du kunne grine, over hendes ansigtsudtryk. Hun var så fandens overrasket over din flabbethed. 
Hun hev sin mobil frem. 
"Jo du... Jeg har et billed med dig og Justin" Hun viste dig det billede du havde slettet fra Justins twitter. 
"Hallo kvindemenneske... Der er mange der ligner mig hvis du ikke ved det? Og jeg har også skrevet det på Fb putte, så bare smut med dig..." Du følte dig virkelig tilfreds med dig selv, da du gik væk efter du havde sagt det. Hvorfor havde du dog ikke lært det noget før, så var du jo aldrig blevet mobbet... 
Der var nogen der piftede, men du reagerede ikke. Du var jo ikke en hund? 
"Du ser godt ud y/n!" råbte en dreng. Du vendte dig om for at hvem det var. Skolen lækreste dreng stod og gav dig flirtende blikke. Hvis ikke du havde været kærester med Justin, havde du helt sikkert også flirtet med ham, men istedet rullede du med øjnene, og gik væk derfra. Han sagde det sikkert, af samme grund som alle... Fame... Hvor er det latterligt af dem. 
Du tog bussen, ud til hospitalet. 

----- På hospitalet ----- 

-Inde i Justins hoved- : 

Jeg har bedt til dig gud. Hvad mere skal jeg gøre? der er jo ikke rigtigt noget jeg kan gøre. Herinde er der så ensomt. Godt nok har du vist mig mine allerbedste minder, men jeg vil tilbage til det virkelige liv. Uanset hvor barskt det er. Jeg vil have min familie at se igen. Jeg vil se mine venner igen. Men mest af alt, vil jeg se min prinsesse y/n igen. Uanset hvor meget jeg prøver at åbne mine øjne virker det ikke. Hvad skal der til? Jeg ved godt selv svaret... Der skal din kraft til, Gud. Please vær sød at bruge den. Jeg er ikke parat til at forlade, alle mine nærmeste. Jeg er for ung... Her er alt for mørkt... Her er for indelukket... Vær sød at lukke mig ud... 

---- din synsvinkel ---- 

Du ankom til Hospitalet, og spurtede hen ad alle gangene. Måske var han vågen? Måske var der sket noget med ham, imens du havde været væk? Tankerne kørte rundt i dit hoved. Du nåede endelig til hans dør, og gik stille ind. Pattie, sad på en stol, og kiggede på ham. Han var ikke vågnet... Så der var ikke sket noget. Hun opdagede dig og smilte. 
"Imens du har været væk, har de opereret ham i ryggen, og taget kuglen ud" smilte hun. Okay, så var der da sket noget nyt, men kunne man operere en, imens man er i koma? Mærkeligt... 
Du smilte glad. Så mærkede han nok ikke nogen smerter. 
"Hvor er de andre" smilte du, og gik over for at sætte dig på den modsatte side af Pattie.
"De skulle bare lige ordne et eller andet, jeg hørte ikke rigtigt efter hvad det var"
"Nå okay" 
"Jeg håber virkelig snart han vågner..." 
"Også mig..." sagde du, og holdte Justins hånd. En tårer faldt ned ad dine kinder. Han så virkelig fredfyldt ud imens han lå der, men hvad skete der egentlig i hans hoved? Kunne man tænke imens man var i koma? Der var mange ting, du gerne ville have svar på, men som du nok aldrig ville få. 
Dine øjne landede på hans læber. Du følte en trang til at kysse ham, men han var jo i koma... Pattie opdagede at du stod, og kiggede på dem. 
"Bare gør det" sagde hun. Du vendte dit blik mod hende. 
"Gør hvad?" 
"Kys ham... Også selvom han er i koma... Ja det er sikkert mærkeligt, men tænk hvis han kan mærke det" 
Ja tænk hvis han kunne mærke det... Wow det ville være vildt. Du overvejede virkelig at gøre det. Det var som om der var noget, der hev dig frem mod ham. Du bukkede dig ned, og plantede blidt dine læber på hans. Imens du gjorde det, faldt der tårer ned ad dine øjne. 
Pludselig kunne du mærke at han rykkede sig. Du blev virkelig chokeret, og kiggede overrasket på Pattie. Hun stod og måbede, for hun så det også. 
"Gør det igen!" sagde hun nærmest beordrende. 

________________________ 

Wow vildt ik? :O Et kys kan føre til så meget! Hvad tror i? Vågner han? 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...