Dig og Justin.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2014
  • Status: Færdig
Det hele starter med at du er en stor fan af Justin Bieber. Du har ikke så mange penge, og tvivler på at du nogensinde kommer til at møde ham. I starten kan din far slet ikke lide at du er fan af ham, men senere hen får han respekt for Justin. Inde på shots of me begynder Justin at svare dine beskeder, og like dine billeder. Her begynder alt at udvikle sig.

100Likes
24Kommentarer
75205Visninger
AA

63. imagine 61

Det var blevet aften, og dine forældre skulle til en eller anden fest, for voksne. De havde gjort sig klar, og var på vej til at tage afsted. 
"Lad vær med at sætte høj musik på, for så vækker du bare din lillebror. Der er mad ude i køkkenet, og du har vores nummer hvis der sker noget ik?" spurgte din mor. 
"Ja mor... Jeg er ikke et lille barn...Jeg ved hvordan man passer sig selv og et hus..." sukkede du. De troede vel at du ikke kunne håndtere det. 
"Det er godt min skat" sagde hun, og kyssede dig på panden. Du lukkede døren efter dem, og smuttede op på dit værelse. Du gik ind på Youtube og begyndte at høre Justins sange. Gud, hvor du savnede den dreng. Dy begyndte at fælde tårer, fordi du savnede ham. Det ringede på, på døren. Du skyndte dig at fjerne din tårer, og gik derned. Det var sikkert din mor der havde glemt noget. Sådan var det altid med hende. Du åbnede døren, og som sagt var det din mor. 
"Jeg glemte lige min gave, som jeg skal have med" sagde hun, imens hun gik ind i huset. Du stønnede irriteret. Det var så typisk dine forældre at glemme noget. Din mor skyndte sig ud af døren, og ud til bilen. Du smuttede ind på dit værelse, og hørte sangen videre. "Catching Feelings" var du igang med at høre. Det ringede på endnu engang. 
"Omg! nu igen?!" sagde du irriteret, og skyndte dig ned igen, for at se om det var dine forældre der havde glemt noget. 
"vi glemte også husnøglerne. Du sover jo når vi kommer hjem, så det er jo bedst at tage nøglerne med" sagde din far, imens han ledte efter dem. Du rullede med øjnene. Mega irriterende.... 
"Jeg fandt dem" hørte du din far sige. Han skyndte sig ud igen, og du gik op på dit værelse. 
"Hvis det ringer på én gang til, så går jeg amok..." hviskede du for dig selv. Du hørte sangen færdig, og satte "Be Alright" på. Du sang stille med, imens du græd. De tårer kunne du bare ikke holde tilbage. Det ringede på, igen. 
"Arrghhh!!! Det kan de ikke være bekendt!" råbte du, og skyndte dig ned. Du flåede døren op. 
"I har jo nøgl..." Du stoppede din sætning. 
"Stay..." sagde han. Ja det var Justin... Han stod med en stor buket blomster, og en pakke chokolade. Han tog sin hættetrøje og solbriller af. Justin havde sikkert, prøve at skjule sig under hættetrøjen og hans solbriller. 
"Hvad vil du?" spurgte du koldt. Du havde slet ikke lyst til at spille kold. Du ville bare tage imod hans ting, og kysse ham. Du savnede ham jo... 
"Fejre valentine med min skat" 
"Jeg er ikke din skat" 
"Baby hør. Jeg er ked af at jeg ikke troet på dig. Jeg ved ikke hvorfor fuck jeg var så dum... Please tilgiv mig..." 
Du lukkede døren, men Justin tog hurtigt sin fod frem, så du ikke kunne lukkede den. Du slap døren, og gik stille op ad trapperne til dit værelse. Justin fulgte lige efter. 
"Please baby tilgiv mig..." 
"Nej jeg gider sgu ikke" sagde du, uden at vende blikket mod ham. Da du nåede til din dør, tog Justin fat i dine hofter, og vendte dig om. Du kiggede lige ind i hans dejlige, brune øjne, men kiggede hurtigt ned. Han tog blidt fat om din hage, og løftede dit ansigt op mod ham, så jeres blikke mødtes. 
"Du ved vi ikke kan leve uden hinanden..." sagde han stille. 
"Det bliver vi vel nødt til" sagde du med et flabet smil. 
"Du ikke klar over hvor meget du tænder mig, når du spiller flabet" sagde han. I stod helt tæt op ad hinanden. Du prøvede virkelig at lade vær med at smile. Du skubbede ham stille væk, og var på vej ind i dit værelse. Han tog fat i din hånd, så du vendte dig om. 
"Før du smider mig ud, så ser den her tatovering jeg fik lavet" Han slap din hånd, og løftede op i sin trøje. han pegede på sin ny tattoo. "Forgive" stod der. Du blev lidt rørt, men du havde ikke lyst til at tilgive ham. Måske lidt... Du trådte ind på dit værelse, og låste døren. 

---- Justin synsvinkel ----- 

Hun lukkede døren lige op i mit ansigt. Jeg tror sgu aldrig, jeg har savnet en person så meget som hende. 
"Tænk Justin, tænk!" hviskede jeg lidt til mig selv. Aha! Jeg fik en idé. Med vilje prøvede jeg at få trapperne til at knirke, så hun hørte det. Trapperne knirkede ret meget, Fordi jeg på en måde trampede på dem, så der var ingen tvivl om at hun nok, ville høre det. Da jeg nåede ned til døren, tog jeg fat i den, og smækkede hårdt med den, så det skulle ligne at jeg var gået. Jeg gemte mig på ved siden af trapperne, så hun ikke kunne se mig. Lidt efter hørte jeg hendes dør gik op. Nu gjaldt det bare om at være så stille som mulig. 
"Justin?" kaldte hun. Hun ville se om jeg var der, men jeg trådte ikke frem, for så ville hun bare smutte ind på værelset igen. Hun gik ned af trapperne. Nogen gange stoppede hun lidt op. Nok for at se om jeg kom frem, eller for at høre om jeg var der. Da hun nåede helt ned, overraskede jeg hende, ved at dukke frem hvor jeg skjulte mig. Jeg pressede hende op ad væggen. Det var klart at hun var chokeret. Jeg gjorde alt for at spille sexet, for det tændte hende helt vildt meget. 
"Du vil altid være min" sagde jeg. 
"Kan du tilgive mig?" spurgte jeg. Hun svarede mig ikke. Hun kiggede bare på mig. Hun kiggede lidt på min læber, og skyndte at kigge på mig igen. Så det var altså mine læber hun ville have? Fint, det samme ville jeg. Jeg kyssede hende blidt på munden, og trak mig forsigtigt. Hun nød det... 
"Det tager jeg vel som et ja, siden du ikke gøre modstand" smilte jeg. Et lille smil, dukkede frem på hende. Hun kiggede hurtigt ned, for at skjule det. Damn, hvor havde jeg savnet hende... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...