Dig og Justin.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2014
  • Status: Færdig
Det hele starter med at du er en stor fan af Justin Bieber. Du har ikke så mange penge, og tvivler på at du nogensinde kommer til at møde ham. I starten kan din far slet ikke lide at du er fan af ham, men senere hen får han respekt for Justin. Inde på shots of me begynder Justin at svare dine beskeder, og like dine billeder. Her begynder alt at udvikle sig.

100Likes
24Kommentarer
75182Visninger
AA

48. imagine 47

Du var ankommet til Justin's hotel. Der stod rigtig mange udenfor hotellet. Da du var på vej ind ad glasdøren kunne du høre fansene skrige efter et billede, og spurgte om du kunne kalde på Justin. Du ignorerede dem, og gik. En vagt kom over til dig, for at standse dig. 
"Hey. Her må du ikke være" sagde han, og prøvede at skubbe dig ud. 
"Jeg bor her med Justin! Slip mig!" 
"Ja det siger de alle" 
"Omg.. Jeg har det der hotelkort!" 
"Så vis mig det" han slippede dig. 
Du hev kortet frem fra din taske, og viste ham det helt op i hans fjæs. 
"Fint. Gå med dig" 
"Tak!" 
Du skyndte dig op til dit hotelværelse. Hvad skulle du sige... Dit hjerte bankede rigtig hurtigt. Du tog hotelkortet frem og scannede den. Døren låste sig op, og du gik stille og roligt ind. Du forventede at Justin var der, men istedet sad Pia og Amy på sengen. 
"Omg! Vi har savnet dig helt vildt meget!" de kom nærmest løbende hen til dig, for at kramme dig. 
"Hvor er Justin?" 
"Sammen med drengene... De hjælper ham" 
"Hjælper ham med hvad?" spurgte du.
"Han har grædt rigtig meget på det sidste... Så ja de trøster ham og hjælper ham med ikke at være så ked af det" 
Det ramte dig dybt i hjertet, at han havde grædt. 
"Han vidste ikke selv hvad han havde gang i den dag. y/n please tilgiv ham! Han er en helt vildt fantastisk person, som jeg ved du ikke vil miste" sagde Amy. 
Du satte dig på sengen, sammen med dem, og bare kiggede ned. Vidste han virkelig ikke hvad han havde gang i? Eller er det bare noget du blev bildt ind? 
Midt i dine tanker, kom Justin ind. Han havde ikke opdaget dig, fordi han stod med ryggen til, og ledte efter noget i sit skab. 
"Jeg skal bare lige have noget, inden jeg henter y/n" sagde han. 
"Vi går lige ud" hviskede Amy. 
Justin hørte det og vendte sig om. Jeres blikke mødtes. Du havde ikke rigtig lyst til at kigge på ham, så du kiggede ned, og flettede fingre med dig selv. Døren lukkede efter Pia og Amy. 
"Du.. Du er tilbage" sagde Justin. Både på en forvirret, og en glad måde. Du gik over til et mini skab, og lod som du ledte efter noget. 
"Baby... Jeg vil så godt forklare det hele for dig" Han tog et skridt i mod dig. Du tog et skridt tilbage, som for at sige han ikke skulle nærme dig lige nu, selvom du gerne ville være i han's arme. 
Han forstod det med det samme, og stoppede med at gå mod dig.
"Jeg ville slet ikke drikke mig fuld den dag. Drengene tvang mig nærmest... Jeg vidste jeg måske ville gøre noget dumt, hvis jeg drak for meget, så jeg ville ikke for din skyld. Men drengene, fik mig til at fremstå som en svans hvis jeg ikke gjorde det. Baby jeg virkelig ked af det" sagde han. En tåre trillede ned af han's kind. 
Du kiggede forsigtigt op på ham. Det han sagde var sandt. Det vidste du med sikkerhed. Han skulle til at åbne sin mund igen for at snakke, men du løb over til ham og plantede dine læber på hans'. Hvor havde du dog savnet de læber! 
Forvirringen i ham kunne du godt mærke. Til at starte med, kyssede han ikke med fordi han var forvirret, men efter få sekunder kyssede han med. Du trak dig hoved tilbage. Det var stadig rigtig tæt på. Du kiggede ham dybt i øjnene. 
"De læber tilhører mig..." sagde du og kyssede ham igen. 
"Så du tilgiver mig?" spurgte han med et smil. 
"Jeg tilgiver ikke fordi jeg er svag, men jeg tilgiver fordi jeg er stærk nok til at vide, at mennesker kan begå fejl" sagde du med et lille smil. Justin kyssede dig inderligt, og løftede dig op, imens han drejede stille rundt. 
"Jeg er så glad for at min prinsesse er hjemme igen! Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig baby" 
Du holdte fast om hans hoved og gav ham et kys.
"Du aner heller ikke hvor meget jeg har savnet dig skat" 
Han smilte stort, og kyssede dig inderligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...