Ellas sorg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 7 feb. 2014
  • Status: Færdig
Ella bor i kløfteborg med grevinden, hendes to brødre Bryn og Alda og drengen Jason. Ella har altid troet, at hun levede et normalt liv, men efter en særlig aften ændrer hendes liv sig for altid...

2Likes
1Kommentarer
243Visninger
AA

4. Døden

Grevinden trådte ind ad døren og så sig om. Hun havde været sikker på, at hun hørte Ellas stemme, men der var kun drengene. ”Sikke tidligt i alle sammen er oppe” sagde hun og smilede. ” I ville måske være så venlige at lave en kop te? Jeg har noget, jeg skal tale med jer om. ”
Jason gjorde tegn til Bryn og Alda og lod hånden glide ned over kniven i bæltet. Det kunne lige så godt være nu som ellers.

Ella løb gennem skoven med hjertet helt oppe i halsen. Uglerne skreg over at blive forstyrret, og dyr flygtede skræmt. Ella græd og lod tårerne få frit løb. Hvordan kunne man være så grusom at dræbe grevinden. Selvom hun aldrig rigtigt havde gjort noget for Ella, følte Ella sig alligevel stærkt knyttet til grevinden. Hun var den eneste person, Ella kendte, som ikke prøvede på at udnytte hende.
Ella løb i blinde, mens tankerne væltede rundt i hovedet på hende. Hun kom forbi en landsby, hvor folk kiggede undrende på hende. I Ellas hoved hang de en løkke om halsen på dem alle. En mand prøvede venligt at berolige hende, men Ella så en stor bøddel for sit blik. Hun løb videre ud af landsbyen og sank sammen i en gammel rønne. Hun lagde sig træt til at sove, og hun drømte om en hær på tusind gange Jason. Hun vågnede ved et sæt. Hun følte sig underlig. Kunne… kunne ikke føle noget! Mærkede ikke vindens kølige brise. Følte ikke træernes bark. Hørte ikke fuglenes skrig. Var… Var Død.
Ella sank sammen. Eller gjorde hun?
Hun traskede viljeløst hen mod et klippefremspring. Da hun stod ude på spidsen, kunne hun se ned i en stor sø.
Søen bandt hendes blik til et bestemt punkt, og Ella så i søen den døde grevinde. Snart begyndte billeder, fra alle de gange Jason havde udnyttet hende, at dukke op. Den ene gang efter den anden så hun ham, slå ud efter hende. Hun så, da han vinteren forinden havde skubbet hende ned i den store sø, og da han om sommeren altid fik hende til at køre til det store marked tre dagsrejser derfra, bare for at købe nydt læder til ham. Ella brød ud i fortvivlet gråd.

Hendes skrig af psykisk smerte jog i lang tid alt levende langt væk derfra.
Hun sad der endnu, syv år senere, da Jason, Bryn og Alda havde forvandlet Kløfteborg og omegn til det mest frygtelige sted i landet.
Hun så, da den smukke hvide borg med de fem tårne blev malet sort af utallige undersåtter, og et sort flag hejst i alle vimplerne.
Den lille by, hun var rejst igennem syv år forinden, var brændt til grunde, og end ikke de sodsværtede rester stod tilbage. Kløfteborg var dødsdømt.



Hej igen.
Det er så nu, at den lykkelige slutning skulle komme, hvor folk synker lettet sammen i skuldrene og smiler for sig selv…
Men sådan en slutning kommer ikke. Ella fik aldrig sit gamle hjem tilbage, og hendes sjæl hang hvileløst på klippen i tusinde år.
Jeg har prøvet at hjælpe hende op til os engle ved mere end en lejlighed, men hun rykker sig ikke fra den gudsforladte klippe.
Det var så den historie, jeg havde om Ella. Håber du brød dig om den.

Selene.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...