Føniks og de transsylvanske vampyrer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Føniks Graves er 14 år. Han er maget interesseret i computere. Hans far, John Graves arbejder med computerspil og har været med til at udvikle spillet Sanghelt!. Det var oprindelig meningen, at der til dette computerspil skulle høre en parallel realitydragt. Nej, man kom rigtigt ind i Sanghelt!s verden og kæmpede med computerspillets figurer. Mens faren arbejder med at udvikle Sanghelt!, var føniks med som en slags forsøgskanin og kom således via dragten selv ind i spillet. Det blev dog alt for uhyggeligt og farligt, så da computerspillet udkom, var det uden den parallel realitydragt. Vi begynder fortællingen hjemme hos føniks.....

2Likes
2Kommentarer
340Visninger
AA

4. En overraskelse

( SISDT DEL )

Føniks mærkede ikke Lauras rædsel. Han hørte ikke hendes halvkvalte skrig eller hendes skos skraben mod jorden, da hun blev slæbt væk. Han havde travlt. Han skyndte sig op på sit værelse og tog rygsækken, der lå oven på skabet. Han mærkede efter nede i den. Han havde allerede lagt det ned, som han havde købt til sit forehavende: en trækølle, teltpløkker af stål, stærk fiskesnøre og adskillige kraftige stavlygter. Han tog det håndværkerbælte på, som han havde købt i den lokale værktøjshandel, og begyndte at fylde lommerne i det. Før han trak sin lange trøje ned over bæltet, føjede han en sidste ting til sit arsenal, en lille økse, som han havde fundet i garagen. Den var næsten som ny. Føniks skyndte sig at pakke de sidste par dages værk sammen. De spidse stager, boltene og Dødens Engel selv. Det var først, da han vendte sig for at gå, han bemærkede, hvor koldt der var på hans værelse.

" Jeg har da ikke lukket vinduet op i det stormvejr. " Hårene rejste sig i nakken på ham. Han stirrede på det vidt åbne vindue. Føniks fløj hen til det løse gulvbræt, hvor han havde gemt cd'en. Den var der stadig. Så kiggede han efter, om det så ud, som om værelset var blevet gennemsøgt. Intet lå forkert. Alt var, som det skulle være.

Bortset fra vinduet. " Åh, hold nu op. Der hele er her jo. " Hans målrettethed vendte tilbage. Han tog rygsækken over skulderen og løb ned til arbejdsværelset. Han stillede den tunge rygsæk på computerbordet og trak den parallel realitydragte op af kassen. Dagslyset var ved at svinde hen. Solens sidste stråler gjorde skyerne blodrøde. Han trak dragten på. Så indtrådte den første nervøsitet. Han kunne ikke gøre for det. Han mærkede igen dragtens smygende stramhed, den måde stoffet syntes at vokse ind i hans hud og smelte sammen med den på, og da følte han frygten skylle igennem sig.

Ikke miste modet, Føniks. For alt i verden ikke nu.

Han rakte ud efter ansigtsmasken til dragten. Han skulle lige til at fæstne den til dragten, da han opdagede noget.

Den anden dragt var væk!

Han stak hånden ned i kassen. Der var ingen tvivl om det. Denne gang blev han ikke bare bange. Han blev opfyldt af håbløs, mavekrympende rædsel. Det var da ikke...det kunne da ikke være hans far. Føniks' nerver dirrede. Vinduet. Den manglende dragt. Hvad foregik der?

Så kom månelyset. Mørket syntes at vige af ærefrygt for den fulde måne. " Der er ikke tid til at tænke over det nu. Jeg er nødt til at gå i gang. Før det er for sent. " Han trak masken ned over hovedet, fæstnede de sidste lukninger på og satte dragtens stik i computeren. Mens cd'en blev læst ind, tog han rygsækken på og ventede. Han så skærmen blive tom, og spillets første billeder begyndte at dukke frem. Men det var ikke slut med overraskelser. I det her spil var det altid gode gange tre.

Først vinduet, så dragten, og nu....Budskabet på skærmen. Føniks vaklede, som om han blevet ramt af en økse.

Tre ord. En dum sætning, der var kommet til at stå for fare og forræderi.

Sikke en overraskelse!

" Steve Adams! "

Min fjende. Min nemesis.

Føniks rakte instinktivt ud efter den ledning, der forbandt dragten med computeren. Der var noget helt galt. Han kunne stadig nå at rive den ud og droppe det hele. Hans fingre lukkede sig om ledningen, men slap den lige så hurtigt igen.

" Nej, jeg bakker ikke ud af det. og hvad så, hvis du venter på mig? " Da det gyldne lys begyndte af hvirvle ud af computeren, glitrende af myriader af tal - tretaller, sekstaller, nitaller - Knyttede han næverne. Han knugede dem, så hans negle næsten borede hul i huden gennem dragtens tynde stof.

" Jeg vil bekæmpe dig! " råbte han. " Jeg vil bekæmpe jer alle sammen! " Et øjeblik blev hele arbejdsværelset badet i et pulserende lys, og så døde skæret hen uden en lyd.

Føniks var væk.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt det var en sjov slutning, kunne ikke finde på mere.

Jeg gå også på kostskole så jeg er kun hjemme nonge dage om ugen.

Hav en god vinter ferie kh. bella6069

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...