Føniks og de transsylvanske vampyrer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Færdig
Føniks Graves er 14 år. Han er maget interesseret i computere. Hans far, John Graves arbejder med computerspil og har været med til at udvikle spillet Sanghelt!. Det var oprindelig meningen, at der til dette computerspil skulle høre en parallel realitydragt. Nej, man kom rigtigt ind i Sanghelt!s verden og kæmpede med computerspillets figurer. Mens faren arbejder med at udvikle Sanghelt!, var føniks med som en slags forsøgskanin og kom således via dragten selv ind i spillet. Det blev dog alt for uhyggeligt og farligt, så da computerspillet udkom, var det uden den parallel realitydragt. Vi begynder fortællingen hjemme hos føniks.....

2Likes
2Kommentarer
343Visninger
AA

2. Bidet

Den nye version af Sagnhelt! er stadig ikke udkommet men findes på en cd i føniks' fars arbejdsværelse. Føniks har stadig de to parallel realitydragter liggende i en kasse på sit værelse. Det nye spil foregår i en verden befolket med hære af blodsugende vampyrer - et rigtigt gyserspil. Føniks forbereder sig - uden forældrene ved det - på at gå ind i det nye spil med dragten på, så han har "lånt" cd'en på farens værelse. Han vil ind i spillet, selv om han ved, det er farligt. Da han var inde i det første spil, Havde han sin bedste ven, larura, med, men denne gang vil han gøre det alene. Han har fremstillet et våben, en armbrøst, som han kalder Dødens Engel. Den tager han med sig ind i spillet.

Hans værste fjende, Steve Adams, har de sidste seks uger været sporløst forsvundet. Mordet på Chris Mørk er stadig uopklaret. I uddraget nævnes navnet Andreas. Han er en afdød slægtning i Føniks' familie.

 

Det var den aften, det var fuldmåne.

   Føniks havde aldrig følt sig så koncentreret i hele sit liv. Han mistede ikke overblikket et øjeblik. Ikke engang da hans mor helt uventet omtalte Andreas ved morgenbordet. Eller da Laura nervøst udspurgte ham om spillet. Han svarede fattet på deres spørgsmål uden på nogen måde at virke mistænkelig. Hvad de ikke vidste, var, at han havde cd'en, han havde dragterne, og han havde viljen til at kæmpe. Intet kunne bringe ham ud af fatning. Han tænkte kun på, hvad der skulle ske den aften: dragten, der sad tæt som et ekstra lag hud, cd'en, der skulle åbne porten mellem verdenerne, og Dødens Engel, der skulle synge for ham i kamp.

Jeg er rede.

Han mærkede et lille stik af anger, da han sagde farvel til Laura for enden af hendes vej. Hun havde været med ham på den første rejse, og hun havde været modig og snarrådig hele vejen igennem. Dengang virkede det, som om hun hørte lige så meget hjemme i sagnverdenen som ham. Men det her angik kun ham.

Skæbnen kaldte, og den kaldte kun på ham. Han kunne ikke være sentimental. Indsatsen var for høj. Spillets Herre var ubarmhjertig. Han havde tidligere brugt de mennesker, Føniks holdt af, imod ham. Nu måtte Føniks træde alene ind i mørket. Han så på sit ur. Halv fire om eftermiddagen. Han havde masser af tid til at gøre det hele parat, forberede sig og gå ind i spillet. Men han fik et chok, da han låste sig ind i huset.

" Far! " Han blev grebet af panik. Hans planer gik i opløsning for øjnene af ham.

" Hej, Føniks. "

Føniks blev pludselig meget bevidst om, at Dødens Engel hang bag kommoden, at cd'en lå under gulvbrædderne, at himlen var ved at blive mørk, og at det var lige før, det blev fuldmåne. " Hvorfor er du dog kommet så tidligt hjem? "

" Jeg har ventet på dig. Jeg har fundet ud af noget i dag. Om Chris Mørk. Det bekræfter det, vi havde på fornemmelsen. " Tiden gik. Den kostbare tid. "Om det dér med, at der var noget kultagtigt over mordet. Det lykkedes mig endelig at komme til at tale med den journalist, der skrev om det i lokalsprøjten. Det var svært at overtale hende, men til sidst rykkede hun ud med det. Helt uofficielt, selvfølgelig. "

Hvorfor kunne hans far ikke bare komme til sagen?

" Der var bidemærker på hans hals, Føniks. Chris Mørk var blevet bidt. Ikke af et dyr. Det var gjort med ufattelig vildskab; dybe, dødbringende flænger, helt ned til skulerens knogler. Hans krop var fuldstændig tømt for blod. "

Føniks havde næsten ikke hørt efter før nu. Han havde bare stået og ønsket, at hans far ville gå, så han kunne forberede sig. Men det her!

" Vampyrbid? "

" Det lyder sådan. Politiet har selvfølgelig set det som en galnings værk. Hvad skulle de ellers tænke? "

Føniks blev helt ude af det. " Hvordan kan det lade sig gøre? Dæmonerne kan ikke trænge igennem. Hvis de kunne, ville hele være forbi nu. "

" Det har jeg også spurgt mig selv om, Føniks. Jeg ved bare, at sådan er det. Chris Mørk blev fundet i sin egen lejlighed, dræbt af vampyrbid. "

Føniks mærkede, at hans hjerte begyndte at hamre og tindingerne at dunke.

" Du må passe meget på, Føniks. Dræberne kan måske komme her. "

" Hvorfor skulle han det? "

Faderen så forfjamsket ud. Han agtede ikke at fortælle Føniks, at han havde cd'en.

Og jeg siger ikke, at du ikke har den!

" Der ved jeg ikke, men hvis han gør, må du se at komme væk. "

" Bare rolig, far det skal jeg nok. "

Under hele samtalen havde John Graves virket lige så nervøs som sin søn. " Du må i hvert fald passe på. " Faderen kiggede på sit ur. " Jeg må tilbage på arbejde. Jeg har et møde klokken fem. Hvis jeg kommer ud på motorvejen før myldretiden, kan jeg lige nå det. "

" Men hvorfor tog du hele vejen hjem for at fortælle mig det? Du kunne da bare have ringet. "

Faderen rystede på hovedet. "» Jeg måtte fortælle dig det ansigt til ansigt. Du havde ret. Det her er ikke forbi. Langtfra. Nå, men vi ses i aften. "

" Ja ja, i aften. "

Men du får mig ikke at se i aften. Da er jeg væk.

I en anden verden.

Føniks så sin far gasse op og køre hen ad vejen. Han stod lidt ved vinduet og ventede på, at hans puls faldt til ro. Tiden var inden. Der var ingen vej tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...