The daydreamer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily er typen der har det rigtig svært både i skolen og hjemme. Ja hjemme kan man vel ikke rigtig kalde det, da det kun er Emily og hendes storebror Mike. Ja, Emilys forældre døde da hun var 7 år gammel. Hun dagdrømmer sig altid ind i sin egen lille verden hvor alting er godt. Men det er dog knap så godt at hun dagdrømmer, da det påvirker hendes hverdag rigtig hårdt. Hun leder stærkt efter en mening med livet, men det er svære en man skulle tro at finde den. Hun har dog musikken som gør hendes hverdag værdifuld og forståelig. Men en dag sker der dog noget der forandre hendes liv FOREVIGT........

2Likes
0Kommentarer
202Visninger
AA

4. Kapitel 2

Her kommer så kapitel 2, håber i kan lide det, hvis i kan må i meget gerne trykke LIKE. :) 

***

jeg åbner øjnene, jeg ved ikke hvad der vækkede mig. Det er ligsom når man bare vågner, der er ikke noget der vækker en man vågnet bare. Men altså what ever, det er jo fuldstændig ligegyldig, ja helt ligemeget. Jeg orker faktisk slet ikke at rejse mig op, det tror jeg faktisk også alle vil kendes ved. Men ja selvfølgelig ender det jo med at jeg står op. Jeg går hen til vinduet, trækker gardinerne fra, og står bare og kigger ud. Klokken er ca 11 om morgenen eller nærmere formiddag. En masser børn render rundt og leger udenfor. Det får mig til at tænke på den gang mig og mine to gamle bedste veninder rendte rundt og legede fangeleg derude. Ja det var tider, tider med ingen problemer og ingen grimme tanker. 

Jeg bliver flået ud af mine egne tanker da døren til mit værelse går op. I døren store Mike altså min bror. 

"Hvor er mine træningssko?", er det første han siger. Ja ikke engang godmorgen eller noget i den stil, men som sagt sådan er han bare. 

"Hallo, så svar mig dog din hæk", siger han surt. 

"Jamen, det ved jeg da ikke noget om", siger jeg og går hen til mit tøjskab 

"så find dem dog forhelvede!", udbryder han. 

"det kan du da selv gøre", siger jeg og tager noget tøj fra skabet. 

"jeg er den store her og jeg bestemmer hvad du skal, og hvad du ikke skal. Du skal finde dem NU, ellers ved du godt hvad der sker!!!, råber han nærmest. Jeg er ikke bange for ham på nogle måde, eller jo man må ikke lyve, det er jeg faktisk. Men jeg gider vare ikke finde mig i det han gør mod mig. 

"GØR HVAD DU VIL, JEG VIL IKKE VÆRE DIN LILLE TJENER LÆNGERE!", råber jeg så højt jeg kan. 

"ja undskyld mig", siger han og presser mig op af den nærmeste væg. En stor smerte breder sig i hele min krop. 

"Vi ved vist godt hvem der er stærkest af os to, ikke sandt", råber han mig nærmest op i ansigtet. Jeg nikker bare så hurtigt jeg kan. Jeg kan mærke tårerne presser på nu, mit hjerte begynder at hamre så hurtigt som tre heste kan løbe tilsammen. Han tager en hånd frem. Jeg ved godt hvad han skal til nu. Han svinger sin hånd op til mit ansigt. En stor hånd rammer min kind. 
"SÅ SIG DOG NOGET DIG SÆK", råber han mig op i hovedet. 
"undskyld", siger jeg og kigger ned i jorden. 
"JA DET TÆNKTE JEG NOK", siger han og slipper det heftige greb om mine arme. Han går hen til døren og smækker den så hårdt i han kan. 
Jeg tager en hånd op til min ene kind. Tårerne kommer nu, det kan jeg mærke. Jeg smider mig i min seng med hovedet direkte ned i min hovedpude. Det brænder i min kind, det føles som om at der er ild i mit ansigt, men at tårerne ikke kan slukkes. Nu forstår i nok hvorfor jeg ikke kan lide min storebror. Ja, det er jo en perfekt start på ens 17 års fødselsdag. Jeg rejser mig op og går ud på badeværelset. Jeg kigger mig i spejlet. "Ja jeg ligner vel en sæk, når han siger det.", siger jeg og kigger mig selv i spejlet. Jeg er helt rød i hele ansigtet. Jeg gider bare ingen ting lige nu. Men måske kan et bad hjælpe. Jeg tager min t-shirt, sokker og undertøj af. Jeg tænder for bruseren. Vandet er dejlig lunt, ja helt tilpas. Jeg mærker vandet risle ned over min krop. Jeg har altid elsket at starte dagen med et dejligt lunt bad, det føles på en måde som at starte på en frisk. da jeg har været i bad, tager jeg et håndklæde og tørre min krop. Jeg vinkler det rundt omkring mig, og går ind for at finde noget tøj at tage på. Det bliver bare til et par grå jeans og en lilla top med et eller andet mærkeligt mønster på. Jeg går ud på badeværelset igen. Jeg tager min hårtørrer og tørre hele mit lange brune hår. Lægger noget makeup og børster tilsidst tænder. 

Jeg går hen til døren til mit værelse, jeg åbner den forsigtigt og lister ud. Jeg kigger i alle rum og han nu skulle være hjemme, men det er han heldigvis ikke. Jeg tager bare et æble, da jeg ikke orker og lave noget morgenmad. Jeg sætter mig i sofaen og tænder for tv'et. Jeg følger faktisk ikke rigtig med. Jeg tænker bare. Ja, jeg kan sidde i flere timer og bare være i min egen lille verden, og det er det jeg hader. Jeg har ikke et normalt liv, det hele er irriterende, DET HELE. ja, det var faktisk en af de ting jeg blev drillet med i skolen. Jeg fuldte aldrig med i timerne, jeg tænkte kun på min mor og far. Jeg ville bare ønske at de var hos mig nu. 
jeg slukker for tv'et, der er jo ingen grund til at bare sidde her og lave ingenting. Jeg går hen i entréen, finder en jakke og et par store støvler, da det er koldt udenfor. Det er efterår og snart vinter, hvilket også gør mit humør mere og mere dårligt. 

Jeg åbner døren ud til, og låser efter mig. Jeg lægger nøglen under en potteplante i haven, der gemmer vi den altid. Jeg går ned af gaden, og ned i parken ca 400 meter fra vores lille hus. Jeg sætter mig på en bænk, og kigger ned på en lille sø der er et stykke væk fra mig. En lille dreng og hans søster står og kaster små sten i vandet imens de griner og har det sjovt. 
Ja, mig og min bror har også en masse gode minder fra lige præcis den her park. Jeg kan tydeligt huske da jeg var 5 og min bror var 9, vi legede altid sneboldkrig her om vinteren i den her park. Det var tider. Jeg rejser mig op, går lidt videre hen af gaderne. Der er så mange børn der løber rundt og leger, det får mig altid til at tænke på mig og min bror da vi var små. Hvis jeg engang får et barn vil jeg sørge for at han eller hun får et godt liv med gode minder, ikke et liv som mit, med dårlige venner og tanker der ikke bør være der. Jeg vil sørge for at være der for ham eller hende, jeg vil nok gøre alt for at de har det godt. Ja, lige nu er et perfekt svar på hvornår jeg bare er i min egen verden og glemmer alt omkring mig. Ja ALT, eller i hvert fald næsten alt. Nogle gange hader jeg det, og andre gange er det helt fantastisk. 

Jeg kigger mig for, går over vejen. En bil kommer rundt om hjørnet. Der flyver tusinde af tanker rundt inde i mit hoved. En høj dytte kommer fra bilen. Jeg tænker ikke på at løbe, tankerne tager helt over. Jeg står bare og glor. Dyyyyyyyyyt, er det sidste jeg hører............ 

*** 
Det var så 2 kapitel af "the daydreamer". Jeg ved godt kapitlet stoppede på et lidt dumt tidspunkt, men der skal jo også være lidt spænding. Skriv gerne lige en kommentar om hvad i syntes om movellaen, og ideer til andre kapitler. Vi ses i næste kapitel :) ;) :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...