Saltkrystaller

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2014
  • Opdateret: 4 jun. 2014
  • Status: Færdig
Hun er saltet. Vi er bølgen, opløsningen. Et pust og hun falder. Hun er saltkrystallerne i sin pragt. Hun er fuglen, der er ved at flyve fra pigen. Puf.

24Likes
40Kommentarer
639Visninger
AA

1. Saltkrystaller - Uddrag

Soveværelset er mørkt. Et kort øjeblik tror hun, at det er tomt. Omgivelserne truer med at briste, ende i tusinde stykker på gulvet. Men så opfanger hun lyden; et spinkelt, overfladisk hiv der gentages i en rytme, som kun et åndedræt kan.

Hun er så lettet, at hun ikke kan lade være med at hvile hånden mod panden. Roligt sætter hun sig på sengekanten, tæt på det blege hoved nær sengegærdet.

”Mor?” Hendes stemme er øm og hun stryger forsigtigt noget vildfarent, uredt hår om bag morens øre.

Morens stemme er hæs og monoton, kommer så dybt indefra, at den er et sort hul, som uvidende mennesker ville falde i, hvis de ikke holder fast. ”Engang sang fuglene. Jeg holdt af at kaste foder ud til dem i den hvide sne, se, hvordan de alle samledes og var så glade for et lille frø. Uvidende om, at det umuligt kunne holde dem i live. Kun for en kort stund mere og så, puf, så er de væk”

Lidt nervøs udglatter den unge pige en fold i lagnet på sengen, men vælger så at ignorer det. Lader som ingenting og prøver så entusiastisk at fortælle om sin dag. Ignorer de tomme, stirrende øjne og manglen på opmærksomhed. Lader for en god ordens skyld alle de ikke så rare ting ude af historien. Men da hun når til indkøbet, bliver moren pludseligt nærværende. Afbryder stilfærdigt, uden at lægge mærke til det.

”Huskede du at købe salt?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...