a trip to remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2014
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Clary Wesley mistede sine forældre i en bilulykke og nu har hun mistet sin tante til kræft. Clarys eneste levende familiemedlem er hendes farbror Kyle som bor i Florida, men hvordan kommer hun fra London til Florida uden nogen penge? Da hun forvirret flakker rundt ser hun pludselig en stor bus, og i forvirringen hopper hun på. Følg Clarys rejse rundt i verden i en bus med fem helt specielle drenge.

10Likes
7Kommentarer
455Visninger
AA

3. Kapitel.2: Clary’s rescue

”Jamen jeg ved da ikke hvad vi skal gøre. ” Var der en stemme ikke så langt væk der sagde. Jeg var stadigvæk virkelig træt, så jeg orkede ikke at åbne øjnene. ”Zayn nogle ideer? ” Der var et par sekunders stilhed. ”Jeg er fuldstændig blank. Tror i det er en fan? ” Endnu en lang tænkepause ”Det ved jeg ikke, men jeg så hende på Dineren i går. Hun så ikke ud til at vide præcis hvem vi var.” Åhh gud de snakkede om mig! Hvad nu? Okay tag det roligt Clary, sagde jeg til mig selv, men det var for sent.

Jeg sprang ud af skabet, stadigvæk med lukkede øjne og ramte ind i noget blødt men alligevel solidt. En brystkasse? Forsigtigt åbnede jeg øjnene og så op i de to grønne øjne, jeg havde set i Dineren.

”Hej, ” sagde han, næsten en lille smule for muntert. Clary sig nu ikke noget dumt, sagde jeg til mig selv, men igen var det alt for sent. Nu ville der komme en lang plapre strøm. ”Åh gud. Det her er jeg virkelig ked af. Jeg ville bare gerne til Orlando. Det her var en tåbelig ide. Hvad tænkte jeg dog på? Mine fornuft er vidst forsvundet. Jeg håber ikke jeg har ødelagt nogle af skoene, har jeg det? Øhh undskyld jeg skal nok gå nu, i kan bare sætte mig af, virkelig virkelig undskyld! ” så stoppede min plapre strøm endelig.

Jeg så rundt, og alle de fem drenge kiggede mærkeligt på mig. Pludselig gik det op for mig at jeg stadigvæk stod i ham Harry fyrens arme, så jeg bakkede hurtigt tilbage til væggen ved siden af skabet. Jeg følte mig virkelig ikke godt tilpas foran fem helt fremmede personer. ”Det er okay. Jeg er Niall, ” sagde ham med det lyse hår, altså Niall. ”Zayn, ” sagde ham der lignede en bad-boy. ”Louis, ” sagde ham med det lysebrune strithår. ”Liam, ” sagde ham med det lysebrune hår og sjove smil. ”Jeg er så Harry og vi er One Direction, ” sagde Harry og smilede. One Direction? Det var det band min veninde Ashley var så vild med, desværre havde jeg ikke rigtigt haft mulighed for at høre deres musik på grund af min tantes sygdom, men jeg vidste at de var verdenskendte. Alle One Directions fans ville have været total misundelige på mig hvis de vidste at jeg stod lige foran dem, ikke at det rørte mig overhoved, jeg var jo ikke fan.

”Ja jeg har hørt om jer, men har desværre ikke hørt noget af jeres musik” sagde jeg ligeud og trak på skuldrene. ”Nåh okay, men hvis du ikke er en fan hvorfor gemte du dig så inde i skabet? ” spurgte Liam og satte hovedet på skrå. Det så ud som om han selv prøvede at finde en grund. ”Åhh, ” startede jeg og så op i loftet ”DET er en lang historie. ” Drenge så rundt på hinanden ”Vi har tid nok! ” sagde de alle sammen i kor. Vi satte os i lædersofaerne, og jeg begyndte.

****

”Og det var sådan jeg endte i skabet, ” sluttede jeg af. Det havde taget en time at fortælle historien fra da mine forældre døde til jeg endte i skabet, også selvom drengene ikke havde sagt et ord, og selvom jeg var færdig så fortsatte tavsheden. Jeg så rundt på dem alle sammen, men ingen sagde noget. Jeg tog det hurtigt som et negativt tegn, så jeg rejste mig op. ”Jeg skal nok gå nu. Der må være andre måder at komme til Orlando på. ” Jeg tog min kuffert som stadigvæk stod inde i skabet. Det var også dumt tænkt at de ville hjælpe mig.

”Nej selvfølgelig skal du blive. Vi skal til Florida om nogle uger, vi skal bare lige rundt i Europa først. Det ville være dejligt at have en pige med der ikke er bange for at spise Burgers, ” udbrød Niall pludselig. Jeg havde fortalt dem om at jeg havde spist burgers på dineren og mødt Dave. Det overraskede mig at han kunne huske den lille del. ”Jeg er enig med Niall. ” Harry så på mig og smilede skævt. Der var et eller andet ved ham, der fik det til at krible mærkeligt i min mave. ”Også mig, ” sagde Zayn, Liam og Louis til sidst. ”Så er det afgjort du bliver her, men der er lige en ting jeg bliver nød til at spørge om, ” sagde Niall og smilede.

Åhh gud de lod mig virkelig blive. En boblende varm følelse spredte sig i min krop. Hvad var det for en følelse? Nåh ja glæde, det var ved at være længe siden at jeg havde mærket det. Nu kunne jeg komme til Orlando og få mit liv tilbage. Jeg lagde kufferten igen og satte mig i sofaen ”Fyr bare løs. ” Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi nu så alting bare lidt lysere ud. ”Øh hvad er dit navn? ” spurgte Niall. Jeg havde glemt at fortælle mit navn, hvordan kunne jeg glemme det? Dumme mig. ”Clary. ” Der kom et lille grin ud af mine læber.

”Harry kan du ikke vise hende lidt rundt, så går vi andre ud og laver morgenmad. ” Louis smilede til Harry og traskede så hen mod køkkenet med Liam, Zayn og Niall lige i hælene. ”Okay er du klar til den store rundvisning? ” Harry hævede øjenbrynet. Hans øjne blev dobbelt så store, og mærkeligt nok så det ret sødt ud. Det lignede to store jadesten eller smaragder. Okay fokus Clary. ”Selvfølgelig. ” lige efter at ordene havde forladt min mund, så greb Harry mit håndled og begyndte at trække mig ivrigt rundt.

Han fortalte om indretningen, hvilke ting de havde ødelagt og hvor de havde skrevet sange. Det var virkelig interessant. For eksempel hvem havde troet at Liam havde knækket ryglænet på en sofa bare ved at kaste sig oven på den? Og hvem have lige regnet ud at Niall havde revet en skabslåge af fordi han blev så forskrækket da drengene havde gemt sig og pludselig sprang frem? Vi gik igennem det rum hvor alle drengene sov, og Harry forklarede, at de ofte blev nød til at skrifte senge, fordi de alle sammen hadede at sove øverst.

Vi endte turen ved værelset med dobbeltsengen. ”Og her skal du så sove. Der er alligevel ikke nogen der bruger det. Du kan jo lige nå at pakke ud før vi spiser. ” Harry var lige ved at smutte ud af døren, da jeg stoppede ham. ”Tak, ” sagde jeg og mente det virkelig. ”Tak for hvad? ” spurgte han. ”Tak fordi i lod mig blive. Det er der ikke mange der ville have gjort. ” Jeg blev pludselig genert og måtte se ned. Jeg følte mig som en lille mus. Harry grinede stille af min generthed ”det var så lidt, men der er heller ikke mange der ville have modet til at spørge fem fremmede om de ville hjælpe, ” sagde han og gik.

Værelset var faktisk virkelig hyggeligt. Der var vinduer hele vejen rundt på væggene, men jeg gik ud fra at det var envejsglas. På gulvet var der et blødt hvidt tæppe, og ved siden af døren stod et skab og en lille kommode. Jeg begyndte at pakke mine ting ud. Der var overraskende meget nede i den lille kuffert, men det der lå i den kuffert, var jo også det eneste jeg havde tilbage.

****

Da jeg var færdig med at pakke ud, skubbede jeg kufferten ind under sengen, og besluttede mig for at skifte tøj. Jeg havde jo trods alt haft det på en hel dag. Det tog i hvert fald tyveminutter minimum før jeg endelig fik fundet et ordentligt outfit. Jeg fandt et par stramme læder busker, en hvid blonde bluse, et par rosa hjerteøreringe, og et par hvide sko der på mange måder godt kunne minde om stepsko. Det var et mere feminint look, eller det tror jeg da at det var, jeg havde nemlig aldrig været god til mode.

Drengene havde lavet morgenmad da jeg kom. Der duftede af røræg, pandekager og... bacon! Jeg elskede bacon. Bacon var en helt fantastisk opfindelse. Niall, Louis og Zayn satte sig i sofaerne. Deres tallerkner klirrede da de ramte bordet. Liam blev stående ved ovnen og ventede på at bollerne var færdige. Harry snuppede fadet med pandekager og vendte sig om. Jeg måtte holde mig for munden og vende mig væk fra ham for ikke at grine. Harry stod med en amerikansk pandekage i munden, også havde han på en eller anden måde fået mel i sit krøllede hår og ud over resten af hans ansigt. En lille snemand. ”Hvad? ” mumlede han, stadigvæk med pandekagen i munden. Uden at få svar trippede han hen til sofaerne og satte sig ned. Bollerne blev hurtigt færdige, og Liam satte sig også ned.

Nu var det så meningen, at jeg skulle sætte mig ned, men det føltes bare så akavet. Jeg kunne da ikke bare sætte mig ned, sammen med nogen jeg overhoved ikke kendte, eller kunne jeg? ”Hey Clary sæt dig ned! ” råbte Harry. Drengene gjorde alle tegn til at jeg skulle sætte mig ned, og de lavede en plads så jeg kunne sidde i midten af dem alle sammen. På den ene side sad Harry og på den anden Niall. Jeg maste mig genert ned mellem dem.

”Clary hvad siger du til en lille leg imens vi spiser? ” Louis snuppede en bolle og så afventende på mig. Det kunne vi vel godt. En leg det lød da hyggeligt nok. ”Det lyder godt, ” sagde jeg og smilede imens jeg trak på skuldrene. ”Okay vi skiftes til at sørge om et spørgsmål. Vi spørg dig om spørgsmål og du spørg os. Zayn du starter med at spørge, ” sagde Louis og kiggede hen mod Zayn. Zayn sad et øjeblik og så ud i luften, så udbrød han pludselig ”Første idol? ” Alle drengenes ansigter vendte sig mod mig. Jeg lod som om jeg tænkte over det, selvom jeg egentlig bare trak tiden ud. Mit første idol var virkelig nørdet. Pokker tag dig Annie fordi du introducerede mig for det kedelige idol! Langsomt trak jeg vejret ind ”William Shakespeare. ” Drengene åbnede alle sammen munden. De sad bare og så på mig, så for at bryde tavsheden fortsatte jeg ”Jeg har læst Hamlet, Othello og Antonius og Cleopatra og mange andre, men Romeo & Julie har jeg læst mindst en million gange. Han var mit første idol og er det stadigvæk. ”

Jeg snuppede et stykke toast og skovlede lidt røræg og bacon op på det. Det smagte bare så godt! Længe leve bacon og røræg! Drengene sad stadigvæk og gloede, undtagen Harry. Han lænede sig lidt tilbage satte hovedet på skrå og smilede skævt, men han så ikke på mig. Det fik hans krøller til at se meget stører ud. Jeg kunne simpelthen ikke klare stilheden mere ”Har i aldrig mødt en pige der kan læse? ” Som et lyn vågnede de alle sammen op. ”Jo jo og det er da bare cool, ” sagde Niall og smilede. ”Har egentlig ikke læste noget af William Shakespeare, men Perrie, hun er min kæreste bare til referatet, tvang mig engang til at se Romeo & Julie på film. Den var okay, ” sagde Zayn. Harry så stadigvæk ud til at være vildt betaget af at kigge på væggen i den modsatte retning af mig og de andre drenge. Han var tydeligvis ikke interesseret i deltagelse af vores samtale. ”Hvordan var det at du pludselig fandt udad at du ville læse noget af Shakespeare? ” Louis så på mig med et glimt af interesse i øjet. Altså interesse omkring emnet… håber jeg da. ”Øhh, ” jeg tænkte mig om i et sekund og fortsatte så ”Da mine forældre døde gik min verden ned og da Annie min tante så en dag lod mig vare alene hjemme gik jeg rundt i lejligheden. Hun havde en lille bogreol, og jeg tog den største og mest støvede bog ned nemlig ”Shakespeares samlede værker. ” Jeg begyndte at læse Romeo & Julie og da jeg var færdig blev jeg bare glad. Spørg mig ikke hvorfor. ” Det lød rimelig dumt, nu da jeg sagde det, men det var sandheden.

Louis skulle lige til at sige noget, men Harry afbrød ham. ”Hvorfor gør du egentlig det der? ” Han vendte sig mod mig stadigvæk med et skævt smil på læberne. Hvad snakkede han om? Gjorde hvad? Jeg rystede uforstående på hovedet ”Hvad mener du? ” Harry smilede endnu mere og grinede stille, imens han nikkede ned mod den hånd, jeg havde holdt under bordet. Ligesom på dineren var jeg begyndt at slå med mine fingre efter den musik, der meget svagt kørte i baggrunden. Det var en af de mange meget belastende ting, jeg gjorde uden at kunne gøre noget ved det. Det var ligesom en refleks.

”Åhh det. ” Jeg smilede og blev lidt pinlig over at han havde lagt mærke til det, men også smigret over at han rent faktisk havde lagt mærke til det. ”Dét er en refleks, jeg gør det ret tit uden rigtigt at tænke over det. ” Jeg håbede virkelig at han ikke ville forbinde det med klaver fordi det var et meget ømt punkt. Jeg havde aldrig nogensinde spillet for andre end min lære, ikke engang Annie havde hørt mig spille. Det med at være genert havde aldrig været et problem med mig, men omkring klaver så var jeg den mest generte person i verden. Tro mig!

Harry så på mig som om han ikke rigtigt var overbevist. Han åbnede munden men nåede ikke at sige noget, fordi pludselig væltede han det glas med æble juice som stod foran mig med sin ene hånd. Juicen sprøjtede ud over mit tøj, og glasset landede på gulvet og smadrede. ”Åhh gud det er jeg så ked af! ” sagde Harry og skyndte sig at finde papir frem for at tørre op. Jeg rejste mig op og prøvede at redde mit tøj. De andre drenge var ved at d af grin, og til sidst begyndte jeg også. Harry kravlede ind under bordet for at finde glasskårene, hvilket bare fik os andre til at grine meget mere. ”Nåh kravler du på dine knæ for tilgivelse din onde tøj ødelæggende glasknusende klodsmajor? ” råbte Liam og grinede endnu mere. ”Hey! ” udbrød Harry og prøvede at rejse sig op, men han bankede bare hovedet op i bordet. Drengene skrald grinede, men jeg gled hurtigt ind under bordet for at se om han var okay.

”Er du okay? ” spurgte jeg. Der var noget rødt på gulvet hvilket bare gjorde mig nervøs. ”Åh ja ja, ” sagde han og bed tænderne hårdt sammen. Den hoppede jeg ikke på. Hans venstre hånd var knyttet og han gemte den bag ryggen. Hurtigt greb jeg hans håndled og åbnede hans hånd. Han havde tydeligvis skåret sig på et glasskår, for der var et langt sår som blødte. ”Kom, ” sagde jeg og trak ham op og begyndte at gå hen mod vasken i køkkenet. Jeg vaskede såret, og heldigvis brokkede han sig overhoved ikke, selvom det nok gjorde ondt. ”Undskyld, ” sagde han pludselig. Jeg så overrasket på ham. Hans øjne strålede. ”Det er helt okay. Virkelig. ” Han smilede, da jeg sagde det. ”I morgen tager vi ud og køber noget nyt tøj på min regning. Ingen diskussion. ” Han lagde armene over kors. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt og smile skævt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...