Min vilje, Guds vilje

Det er en novelle med temaet "med livet i hænderne". Jeg har skrevet denne historie i forbindelse med en skole opgave. Den handler om en psykisk syg mand, hvis kæreste har forladt ham til fordel for hans bedste ven. Han bliver syg af jalousi og ønsker hævn.

0Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

2. Min vilje, Guds vilje

Min vilje, Guds vilje

 

 

Vi var lykkelige. Vi havde for nylig købt et smukt hus nær skoven. Bilen havde været til reparation og var så god som ny. Hunden havde vi fået fra internatet og møblerne var antikke og enkle. Alt var som det skulle være, og jeg havde glædet mig til at dele resten af mit liv med hende. Monica. Det var hendes navn. Et flot navn og samtidig et specielt navn. Jeg havde tit lyst til at råbe det højt. Med al min kærlighed til hende skulle det nok blive højt. Bare råbe ud over skoven og vide at al skovens liv ville kunne høre det. Ingen mennesker. For ingen mennesker skulle tage hende fra mig, og det ville heller aldrig ske. Det var i hvert fald sådan jeg havde det engang, men det holdt ikke ved. Ingen skulle tage hende fra mig. Det skete dog og besynderligt nok, havde jeg set det komme.

 

 

Vesterbro Nygade 3, 1 th. Jeg havde været lige ude foran døren hver dag. Stået og ventet på hende. Jeg kunne ovre fra hækken se hende gå ud hver dag. Om morgenen til arbejde og om eftermiddagen hjem igen. Desværre ikke altid alene, men med denne forræder. Min førhen bedste ven Claus. Jeg skulle nok få ham til at bøde for dette og Monica med. Jeg havde ikke udtænkt en plan, men det havde jeg heller ikke gjort med de andre. Jeg vidste bare, at det ville gå som jeg ville have det. Det gjorde det altid.  

 

For at få gode råd fra Herren, bevægede jeg mig hen til kirken. Normalt var det kun hver søndag, men jeg havde brug for klarhed på dette tidspunkt. Herren ville altid være med mig og være den eneste, jeg altid ville kunne stole på. Han ledte mig på rette vej og støttede mig i alt. Jeg hjalp ham med at gøre verden til et bedre sted. Jeg gør hvad Herren beder mig om, og skaffer os af med dem, der ikke har fortjent at være her. Jeg gjorde det rette og det rigtige.

 

 

Jeg var ved at være sulten og tog forbi mit sædvanlige spisested Lises Smørrebrød. Derefter tog jeg hjem og gik i seng kl. 19. Jeg kunne ikke slippe Monica fra mine tanker. Jeg vidste, at hun inderst inde elskede mig også selvom hun forlod mig i den lykkeligste tid i vores forhold. Jeg kunne aldrig tilgive hende, men kunne samtidig ikke undvære hende. Vi skulle være sammen, som Herren ønskede det. Der var nu gået præcis 33 dage og 7 timer siden hun forlod mig til fordel for ham fyren. Det var det navn jeg havde tillagt ham. Ikke mere Claus. Snart var han her ikke mere, og derfor var navnet unødvendigt. Jeg havde for sidste gang stået og ventet på dem ude foran døren. Snart var der ikke nogen dør mere, ikke noget dem mere, ikke noget Monica og Claus mere.

 

Det var aften og fyren var på vej til Døgn Netto som sædvanligt. Han nåede dog aldrig at handle ind, og det var en yderst morsom afbrydelse han fik sig. Jeg havde betalt fire store tatoverede mænd for at hente ham og sørge for, at jeg aldrig skulle se ham igen. De trak ham til side og forsvandt ind i en varevogn. Han var skræmt og så meget bange ud. Det glædede mig kun endnu mere. Nu var han væk, og så manglede jeg bare at få min Monica tilbage. Få det tilbage, der tilhørte mig. Gøre det rigtige.

 

 

Jeg greb chancen og ringede til hende. Min mobiltelefon havde kun hendes nummer og så min mors. Jeg havde ikke haft kontakt til min mor siden jeg var fjorten, og jeg havde heller ikke tænkt mig det nu. Hun skulle mærke den smerte hun udsatte mig for som barn, og det skulle nok ske. Monica tog ikke telefonen. Jeg ringede 6 gange før hun tog den. Jeg bildte hende ind, at hun havde glemt nogle lysestager i huset. De høje i hvid keramik. Hun besluttede sig for at komme forbi, da Claus jo alligevel var ude og handle. Vi havde snakket sammen før. Lige efter hun forlod mig, var vi blevet enige om at lægge alt bag os og bare være venner. Hun ankom i Claus’ bil, den sølvfarvede Mercedes. De sorte sæder var nu fyldt med hundehår, vores hunds hår. Det ringede på døren, og jeg lagde en af køkkenknivene frem på bordet. Hun trådte ind ad døren og jeg låste forsigtigt døren efter hende. Hun gik hurtigt ind i stuen og kiggede sig omkring. Jeg nærmede mig hende og dæmpede forsigtigt lyset. Det var mørkt udenfor og ingen naboer var i nærheden. Hun spurgte undrende ind til lysestagerne og jeg fortalte, at aftalen bare var for at se hende. Hurtigt gik hun ud mod døren, men jeg nåede at gribe fat i hende. Jeg måtte bare mærke og dufte hendes sødme for en sidste gang. Med den ene hånd mærkede jeg hendes bløde hud og med den anden holdt jeg den skarpe knivs kolde skaft. Det var mørkt og jeg kunne kun dufte hende. Det sidste jeg hørte var hendes skrig og der vidste jeg, at hun var min. Jeg havde længdes efter hende, og jeg måtte have hende. Nu fortrød hun sikkert, at hun havde forladt mig. Det var for sent nu, og det her var det rigtige. Nu var vi sammen. Jeg fik det, der var mit igen. Lysten til hende og trangen til at være hende nær var nu ved at forsvinde. Mellem mine fingre løb det tunge blod. Det varmede mine hænder. Jeg gemte hende af vejen og gik hen til håndvasken. Hendes liv var nu i mine hænder. Hendes liv i mine hænder. Med livet i hænderne. Jeg vaskede mine hænder uden sæbe og tørrede dem forsigtigt i et lille håndklæde. Det var nu blevet nat og jeg klædte mig på til seng. Tandpastaen smagte ikke som den plejede, den var mildere end normalt. Jeg lagde mig i sengen efter, jeg havde sat vækkeuret til kl. 8. Jeg faldt hurtigt og nemt i søvn med et smil på læben.

 

Jeg havde gjort det rigtige og gjort Herren tilfreds. Hun havde ikke fortjent livet efter, det hun havde gjort mod mig. Jeg får hvad jeg vil have. Altid. Jeg ved hvem, der er fortjener livet. Livets skakbræt. Mit og Herrens skakbræt.

 

(5272 tegn med mellemrum)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...