The Note Boy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
På alle skoler er der sladder, og Wretney High er ikke anderledes på det punkt. Så da en mystisk person pludselig lægger sedler i Summer Rivers skab, bliver der med det samme hvisket i krogene. Er det nørderne på skolen, der har et crush på alle smukke piger? Er det en lærer, med en stor hemmelighed? Eller en helt tredje? Summer bliver i hvert fald sat på prøve, da hun sætter sig i hovedet af finde ud af det. Og hvad så, når hun opdager det? Bliver hun chokeret over svaret? Og hvem er det egentlig, der er personen bag sedlerne? |1D er ikke kendte|

8Likes
12Kommentarer
378Visninger
AA

3. ,,You're late''

Liams POV:

For at være ærlig var jeg overrasket over, at ægget holdt og at Harry fik 12. Han havde sørget for, at resten af drengene - inklusiv mig - havde fået topkarakterer også. Zayn virkede dog fuldkommen ligeglad, han havde travlt med Perrie. Og jeg mener; travlt. Når de ikke var 'sammen' hjemme, så snavede de på skolen. Det var jo sådan set sødt nok, at de ikke kunne undvære hinanden, men han var fraværende.

Jeg mærkede nogen klappe mig på skulderen og så hen på Niall, der tyggede på en sandwich. Hvordan han havde fået den ud af kantinen, ved jeg ikke, men jeg droppede at spørge ind til det.

"Nå, 12, hvad?" smaskede han og sank sin mad. Inderst inde væmmedes jeg hans spisemåde, men man blev vant til det. Jeg trak på skuldrene og lod mit blik glide rundt i gangen, hvor elever myldrede frem og tilbage, mens de forsøgte at få kontakt med venner og veninder. Nogle forsøgte endda at kontakte mig, og med nogen mener jeg Bella Asher - min eks. 

Hun havde en underlig grund til at tro, at vi forblev sammen, selvom jeg gang på gang måtte bede Harry om at bære hende væk, når hun blev lidt for påtrængende.

"Liiiiiammm!" kvidrede hun og maste sig igennem nogle elever, der stod i vejen. Niall spærrede øjnene op og forsøgte at gemme sandwichen bag på ryggen.

"Så, nu starter tosseorkanen. Ses, mate," sagde han hurtigt og klappede mig på skulderen, inden han vendte om og gik med hastige skridt. 

"Halløj, skatter." Bella tog fat om min arm, som jeg blidt vred fri af hendes greb - ja, jeg sagde blidt. Trods jeg ikke kunne klare hende som en kæreste, var hun en fantastisk veninde, og hun gjorde mig glad - på vennemåden, altså.

"Bella, vi er ikke kærester mere," smilede jeg undskyldende og hun sukkede trist.

"Jeg ved det, og du behøver altså ikke tvære i det." Hendes stemme var lidt for skarp, men jeg lod det ligge.

"Jeg kommer bare for at sige, at Denise forventer, at vi følges til hendes fest i aften. Vi var et af skolens mest populære par, husker du?" Hun lod sin hånd glide op og ned af min arm. Jeg sukkede.

"Bella..." begyndte jeg, men hun cuttede mig af.

"Det er ikke en date, trust me - vi skal bare følges. Som venner," lovede hun og jeg mumlede et 'jamen okay, så'. Hun lyste op i et smil, inden hun forsvandt igen.

Jeg mærkede nogen puffe mig i ryggen, og vendte mig mod den velkendte krøltop, charmøren over alle charmører, kvindernes prins - Harry Styles. Han havde sine Ray-Ban solbriller på og et smil på læben. Det der 'uh-så-har-vi-Belladen, hvad?'-smil, og igen; ja, jeg sagde Belladen. Det kaldte alle på skolen det, efter vi - undskyld, jeg - slog op.

"Jeg troede, I var - du ved... done?" Han rodede op i sine krøller og grinede. 

"Det er ikke en date, Haz. Vi kommer sammen som venner," forklarede jeg og han rystede på hovedet, mens han så på mig gennem de mørke brilleglas. 

"Du ved godt, at Denise Hendersons forældres soveværelse altid bliver valgt som kneppe-rummet, ikke? Og at Bella bare vil have dig derind. Det er du klar over, håber jeg." Han lænede sig op ad væggen og slikkede sig med tungespidsen på underlæben.

Det første vidste jeg udmærket. Det andet... var jeg lidt i tvivl om.

"Det ved jeg nu ikke, Haz - hun er altså sød." Jeg kløede mig i nakken og Harry rystede igen på hovedet.

"Dengang I var kærester, havde I så nogensinde sex overhovedet?" spurgte han og lød meget naturlig, da ordene forlod hans mund. Nu ville enhver pige fnise og rødme, indtil hun lignede en overmoden tomat, inden hun løb væk sammen med sine veninder.

"Næ," svarede jeg kort og stak hænderne i mine bukselommer.

"Jamen, så er sagen opklaret," fastslog han og slog hænderne sammen med et klask. "Derfor vil hun knalde - I har aldrig gjort det, så hun vil nå det, og derefter droppe dig totalt. Det er jo win-win!" Hans latter fyldte derefter gangen, hvor bestanden af elever langsomt tyndede ud.

"Win-win? Hvad mener du?" spurgte jeg uforstående og løftede mít ene øjenbryn.

"Øh, jo - knald hende, og du er en lykkelig mand. Ser du; du knepper hende helt flad, hun dropper dig -hvilket vil sige, at du slipper for hende - og du får dig et godt knald. Win-win!" Han slog mig på skulderen og straks gik det op for mig.

Selvfølgelig. Det var genialt!

"Og derfor er du min bedste ven, Harry," takkede jeg og han bukkede galant.

"Det er det nemlig."

***

Jeg rettede lidt på skjorten, inden jeg åbnede den øverste knap igen, så jeg ikke så helt så artig ud. Harry mente, at hvis pigerne kunne se ens bryst, ville de gøre alt for en, men min mor mente, at den hardcore stil ikke var mig. Typisk mødre - bange for, at stilen vil ændre personen i tøjet.

Det her var et kompromis, men når jeg var inde i min bil, ville jeg helt sikkert åbne de næste to knapper også, så pigerne ville dåne totalt. Louis blærede sig stadig med dengang, han havde freaking tre piger, der kyssede ham på vildeste måde, mens Eleanor, hans nuværende kæreste, var på Hawaii på ferie. Hun vidste faktisk stadig intet, men som Louis siger: "Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af." 

Selvfølgelig kendte jeg det udtryk, men i dette sammenhæng syntes jeg ikke så godt om det. 

Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og lod mig få øjenkontakt med mit spejlbillede. 

Tiden løb, kunne jeg mærke, og jeg greb min jakke, hvorefter jeg skyndte mig nedenunder, hvor jeg kyssede min mor farvel. Et kindkys, og hun vidste, at hendes søn stadig var en engel.

"Bye, ma," smilede jeg og vinkede, inden jeg lukkede hoveddøren bag mig og gik over til min bil. En pæn Volvo, som jeg kun havde kørt lidt over de 30.000 km. Desuden havde min mormor ejet den, så jeg fik den gratis, da hun døde.

Jeg satte mig ind i bilen, og lænede mig tilbage i sædet. Denises fester kunne vare til langt ud på natten, hvor folk var trætte som bare fanden, efter at have danset og lånt hendes forældres soveværelse flittigt. Jeg burde nok gøre mig klar til en lang nat som Liam Payne, en af medlemmerne i Wretney Highs populære drengegruppe. Ikke for at lyde selvglad eller noget, men vi var de populære. Dem, som nørderne ville betale for at hænge ud med for en dag. På en måde var det for fedt, men på en anden måde følte jeg mig som et fjols. Svært at forklare.

Jeg satte nøglen i tændingen og bilen startede med et drøn. Forlygternes lys gled hen over vejen, da jeg begyndte at køre, og jeg nød at kunne sidde i en bil, i stedet for at gå. Vejret var skam varmt, men mig og gå? Nej, det var ikke en god kombination.

Jeg bremsede, da Audi'en foran mig standsede op, og mine fingre trommede utålmodigt på rattet. Jeg havde aldrig oplevet at en bil tage så lang tid om noget, og ingen var steget ud af den - så jeg formodede, at det ikke var noget, som jeg skulle blande mig i, og resolut pressede jeg på speederen, mens jeg drejede på rattet, så jeg svingede udenom bilen. Det tog umiddelbart ikke problematisk lang tid, men jeg ville ikke blive populær, hvis jeg ikke mødte Bella til tiden. Vi skulle trods alt følges. 

Jeg holdt ind ved fortorvet, da jeg så Denises hus. Jeg steg ud og låste bilen, hvorefter jeg vendte mig rundt, og mødte en yderst irriteret blondine, der holdt sin pung i et stramt greb. Bella.

"Hey," smilede jeg og undveg hende hårde blik. Hun vrissede til mig og tog resolut sin arm ind under min, så stemningen pludselig ændrede sig til formel. 

"Du kommer for sent," vrissede hun af mig og undgik mit undskyldende blik. 

"Sorry, Bella, men en idiot af en billist bremsede pludselig op og ville ikke køre igen, så jeg ventede, inden jeg besluttede mig for at dreje udenom," forklarede jeg og smilede til hende. Heldigvis blødte hendes blik lidt op, og hun trak på skuldrene.

"Fint nok. Men det sker aldrig igen, for så..." Hun pegede på mig med et truende, løftet øjenbryn og jeg lo hånende - men på den gode måde, altså.

"Let's go, Bella."

Hey venner!

Så fik vi også lige lidt fra Liam, juhu!

Undskyld for den lange ventetid, men lektierne hober sig op, og min engelsklærer vil bare ikke lade mig være i fred >:(

Stay beautiful, babies!

-Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...