One Lover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Igang
Its Hard To Live Without A Lover.

0Likes
0Kommentarer
148Visninger
AA

2. Garnie og hendes flok.

Jorden er kold. Det føles underligt nok, som om nogen holder øje med mig. Jeg kigger mig omkring. Jeg ser ingen. Det er mørkt. Jeg mærker et hårdt stød i hovedet og falder. Jeg kan mærke smerten runge i mig. Mine hænder er bundet sammen. Min hjerne tænker, på hvad der mon kan have været sket. Jeg kigger ned. Mine ben er også bundet sammen. Men det er først dér jeg finder ud af, at jeg er bundet til Aswen. Det største træ i mit land. En mand kommer hen til mig. Lyset fra ilden, lyser ham i ansigtet. "Ta! My yanne olí." råber han til nogen personer længere væk. De er alle malet i hovedet. "Øhm... Hvem er i?" manden gir et hop bagud og falder. Han rejser sig tøvende op. Han peger på en pind. Jeg kigger skuffet på ham. Ja, jeg har levet i skoven i 15 år, og mit navn er Rose... Men jeg ved godt, at det bare er en pind. "Qenawa, misúe!" han kalder på en eller andet, som åbenbart gemmer sig bag et træ. "Ja?" det er en pige på omkring 10 år. Hun har langt lyst hår og fregner. Hun går hen til mig. "Du er fra Skeize? Ikk?" spørger hun og løsner rebene. "Jo, kan du forstå mig?" hun griner lidt. En mand kommer hen. Han skal vidst forestille en vagt, med nederdel. Jeg kigger på ham. "Selvfølgelig, det er min hjemby." svarer hun og følger mig hen til et telt. Manden med nederdelen følger med. "Men hvad laver du så her? Og hvorfor har i fanget. Mig?" hun gav mig et tæppe og en lommelygte. "Jeg er blevet valgt som tolk, jeg kan 13 forskellige sprog. Og vi har ikke 'fanget' dig, vi vil bare vide hvem du var, nu hvor du sov alene ude i skoven." svarede hun og lagde sig ind i teltet. Jeg tog tæppet over mig. "Okay. Men.. Mine forældre er begge døde, så jeg lever i skoven." hun kiggede medfølende på mig. "Hvad hedder du? Jeg hedder Garnie." sagde hun, nok mest for at skifte emne. "Jeg hedder Rose." svarede jeg. Garnie, det betyder Stråle, på Asice. Det er en meget stor, men fremmed ø. Langt ude på vandet. Der er ikke mange der kender til den og derfor er det et fantastisk sted at bo. Garnie lagde sig ned. "Godnat." sagde hun og lukkede øjnene. Jeg kiggede på hende i lidt til. "Godnat." sagde jeg så og lagde mig ned. Hvad mon der skulle ske med mig nu?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...