Back On Track

Scarlet er berømt skuespiller, og er omgivet af fans og andre kendte personer. Men hun lider af stress og hendes venner forslår, at hun tager lidt afstand til hendes arbejde. Derfor rejser hun hjem til England, hvor hun vil opsøge sin barndomsven Harry. Hun har hørt så meget om hans karriere, og kan ikke vente med at se ham igen. Men berømmelsen har forandret dem begge, og Det er ikke så let som det altid har været. Hvad vil der ske, når kærlighed opstår og der rodes op i gamle fortidsmysterier?

3Likes
2Kommentarer
431Visninger
AA

12. What now?

Nialls Synsvinkel

 

Solstrålerne strømmede ind af vinduerne, da jeg åbnede øjnene den næste morgen. De dansede hen over det hvide sengetøj, og videre over Scarlets nøgne ryg, der lå vendt mod mig.

En boblende fornemmelse i min mave, fik mig automatisk til at smile. Jeg huskede ikke, at jeg nogensinde havde været så lykkelig som nu. Jeg indåndede den sarte blomsterduft der hang ved hende, mens jeg betragtede lysets spil i hendes kobberfarvede hår, der lå spredt hen over puderne.

 

Jeg tror, jeg har ligget der et kvarters tid, da Scarlet begyndte at røre på sig. Hun vendte sig langsomt mod mig, og da hun lå med front mod mig, smilede hun træt. Jeg kunne ikke andet end at smile fra øre til øre, og lod mine fingre stryge og og ned af hendes arm.

Hun strakte sig, og kyssede mig let på munden. Så vendte hun sig væk, og svingede benene ud af sengen.

 

Jeg lå lidt og betragtede hende tage tøj på, før jeg selv rejste mig. Jeg stillede mig bag hende, og flyttede hendes t-shirt lidt til side, så jeg kunne kysse hendes kraveben og op langs hendes hals. Hun tog mit ansigt i sine hænder, og kyssede blidt min næse, før hun drejede om på hælen, og ud af døren.

Jeg smilede for mig selv, da jeg log mig falde baglæns ned på sengen.

 

*******

Scarlets synsvinkel

Da jeg havde lukket døren bag mig, stod jeg lidt med lukkede øjne. Bare for lige at samle tankerne. Jeg mærkede efter hvad jeg følte, og jeg fornemmede straks den varme og lette følelse af glæde. Jeg forventede også at mærke den ubehagelige fornemmelse af tvivl, men den kom ikke. Der var kun glæde. 

Jeg åbnede øjnene, og så ud i den tomme stue. Man kunne svagt hører bilernes summen, og hvis man anstrengte sig, kunne man lige skelne lidt fuglesang. 

Døren blev åbnet bag mig, og Niall trådte ud. Jeg smilede sørgmodigt til ham. "Jeg er nød til at gå nu" Sukkede jeg. Han så trist ud, og udstødte en lille pibelyd. Jeg lo af ham, og trak ham ind et knus. Jeg stod og vuggede ham frem og tilbage, før jeg forsigtigt frigjorde mig fra ham. Ham bøjede sig frem og kyssede mig, mens ham smilede, hvilket fik mig til automatisk at smile med. 

 

Jeg nærmest svævede ud af hans dør, og ned af trapperne. Jeg nynnede for mig selv, mens jeg ventede på en taxa, og jeg smilede stort til chaufføren, da jeg satte mig ind.

Jeg hørte Harrys stemme ude fra badeværelset, så snart jeg havde låst mig ind. "I ned to know now, know now, can you love me again!!!" skrålede han, af sine lungers fulde kræft. Jeg grinede højt, og han stoppede brat med at synge (eller hvad man nu kalder det). Lidt efter stod en drivvåd Harry i døråbningen, med et håndklæde om livet. Jeg smilede bare til ham, og han smilede overasket til bage. Jeg tullede lidt rundt, før jeg opdagede at han så på mig med sammenknebende øjne. så spærrede han den pludselig op. "Der er vist nogen der har fået!" råbte han skadefro. Jeg rystede bare grinene på hovedet af ham, men jeg kunne godt mærke, at mine kinder blev varme. 

"Nå," smilede han, og lænede sig op af dørkammen. "Så dig og Niall er venner igen? Hvor tog i hen?" spurgte han.

 

"hvad?" spurgte jeg undrende. "ja, hvor tog i hen, en klub eller hvad? Hvor fandt du dit knald?" Sagde han, og gjorde en gestus med armene.

Jeg gloede lidt på ham med halvåben mund. Han troede, at jeg havde haft et One Night stan? 

"øhm... Vi var ikke nogen steder, Harry" sagde jeg langsomt, og kiggede indtrængene på ham. Han stod lidt, med et uforstående ansigtsudtryk, før det endelig demrede for ham.

"dig og Niall...Igen? Jeg troede..." Begyndte han, men jeg afbrød. "Ja, jeg var vred på ham. Men vores rejse, fik mig til at tænke over en del ting. Blandt andet Niall"

Han kiggede på mig, men nikkede så lidt efter. "hør, Harry. Jeg ved godt det her er hårdt for dig, men jeg håber virkelig på din støtte"

 

Jeg gik hen, og satte sig ved siden af mig. "Selvfølgelig vil jeg støtte dig. Altid"

 

*******

 

Min sidste uge i London fløj afsted. Derfor var jeg nød til at vælge, hvem jeg ville bruge mest tid på, Harry eller Niall. Og jeg valgte Harry, det var faktisk ikke så svært, jeg var jo ligesom kommet for hans skyld. 

 

Og så, alt alt for hurtigt, kom aftenen før min afrejse. 

 

Jeg baksede lidt med døren, eftersom mine hænder var proppet med chips, slik og film. Jeg læssede tingene af på spisebordet, idet Harry kom ud fra sit værelse. Hans blik blev fanget af det overfyldte spisebord. "Arh, det er vist ikke det, din plan for i aften er" Sagde han, med et skævt smil om læberne. "Hvad, Harry..?" sagde jeg overasket, da han greb min arm, og trak mig med ind på værelset. "Hvad skal vi?" undrede jeg mig, men han pegede bare på sengen, hvor der lå en lille brun pakke med silkebånd.  Han nikkede smilene til mig, og jeg tog den brune pakke, mens jeg holdt øje med ham. Han så glad og forventningsfuld ud.

Meget mærkeligt firma.

 

Jeg åbnede pakken påtaget langsomt, bare for at irritere Harry, der næsten trippede på stedet. Efter adskillige minutter, var en åbnet, og jeg gispede, da jeg indholdet. 

En funklende statement halskæde, lå på en lille silkepude, i en sort lakæske. Jeg så op på Harry med et Ej-det-gjorde-du-bare-ikke-blik. "Harry, altså..." 

Han smilede fra øre til øre. Jeg rejste mig, og omfavnede ham. "tudsind, tudsind tak" mumlede jeg mod han skulder. Han trak sig lidt fri, og kyssede mig på panden. 

"nu," begyndte han, og så mig indtrængende i øjnene. "Skal du finde noget der passer til"

Jeg så mistænksom på ham, men var for nysgerrig til ikke at gøre som han sagde.

Jeg roede lidt i mine tasker, før jeg bestemte mig for en lang, grå maxikjole med en sort blazer. Jeg valgte enkelt, så jeg rigtig kunne fremhæve den farverige halskæde. skoene blev et par sorte sandaler med en kraftig hæl, som var ekstremt behagelige at gå i. 

Jeg stod lidt og betragtede mig selv. Det så faktisk godt ud, og jeg gjorde det endda uden mine stylisters hjælp!

Jeg lagde en hurtigt makeup, og bandt mit hår op i en høj hestehale. 

Med rystende hænder, iførte jeg mig halskæden. Jeg lod mine fingre løbe let hen over de små sten og perler, den var virkelig smuk.

 

Harry kiggede forventningsfuld op, da jeg trådte ud af værelset. Jeg drejede rundt med armen spredt let ud, for at han kunne betragte mit outfit. "nå, Harry. Nu vil jeg altså gerne vide hvad det her går ud på?" sagde jeg, og stillede mig med krydsede arme. 

Han smilede skævt til mig. "Kom" sagde han bare, og gik hen mod hoveddøren. Jeg sukkede af ham, men fulgte efter. Han stoppede foran trapperne, og så på mig. "Der er en der venter på dig. Hyg dig nu" og så drejede han om på hælen, og gik ind igen. 

Jeg så overrasket efter ham, men besluttede mig for at gå ned. 

 

Gaden så ved første øjekast øde ud. Men så ikke alligevel.

Der stod Niall.

Han smilede til mig, og rakte en hånd ud, som jeg gik hen og tog. Han trak mig ind i et kys, og jeg kyssede lidenskabeligt tilbage. Jeg trak mig fri, efter lidt tid, og så underende på ham. "Hvad er det her?" lo jeg. 

Han smilede tilbage. "Ja, Harry spurgte om jeg ikke ville invitere dig ud. Og jeg sagde ja" 

Vi grinede begge to, før han rakte armen ud, og sammen gik vi ned af gaden, samtidig med, at solen blev mere og mere rød.

 

*********

 

Niall havde bestilt bord på en lille italiensk bistro. Han havde arrangeret det sådan, at vi fik den lille gårdhave for os selv, så vi var i fred for fans og nysgerrige blikke. 

Jeg sukkede for mig selv, da jeg trådte ud i det lille brostensbelagte sted. Himlen var så mørkeblå, at den var sort, og under den, hang et spindelvæv af lyskæder, der skinnede om kap med stjerne. Rundt langs murene kravlede planter med store, duftene blomster, og midt i denne herlighed stod et spinkelt bord, med ternet dug og mønstrede stole, ligesom man forstiller sig ægte italiensk. En svag musik strømmede ud fra et sted jeg ikke kunne se, men jeg kunne genkende et par jazz-numre som min far havde høre da jeg var barn. 

 

Niall trak stolen ud for mig, og jeg satte mig, hvorefter han placerede sig selv foran mig. Der blev serveret lidt forskelligt til os, og tjeneren lukkede døren bag sig. 

Niall lod dog ikke til at interessere sig for maden, (hvilket virkelig var første gang) og sad bare og smilede til mig. Jeg kunne mærke hvordan mine kinder blev varme, og jeg kiggede rødmende ned på min tallerken.

Jeg mærkede noget på min hånd, og det viste sig at være Nialls. Jeg kiggede op, og ind i hans øjne.  

"Hør Niall. Vores tid sammen, har været fantastisk. Men jeg rejser i morgen, og jeg ved ikke... Hvordan skal vi kunne holde sammen?" Spurgte jeg.

Han smilede sørgmodigt. "Hmmm... Er det ikke sådan noget tiden må vise? Jeg hader at tvivle, og derfor tænker jeg, at vi bare må stole i stedet for"

"Den ide," sagde jeg, og lænede mig ind over bordet med halvt lukkede øjne. "Er jeg helt med på" fortsatte jeg, og placerede mine læber på hans.

 

***********

 

Nialls Synsvinkel

 

Jeg kunne mærke hvordan min mave knugede sig sammen, da Scarlet nævnte sin afrejse. Jeg forgav at være meget mere modig, end jeg i virkeligheden var. Tanken om, at hun ikke var ti minutter væk, skræmte mig på en måde, der fik det til at stryge koldt ned af ryggen. 

Scarlet rejste sig for at gå på toilettet, og jeg betragtede hende gå ud og lukke døren bag sig. Jeg sad lidt og smilede for mig selv, da en skarp lyd, fik mig til at hoppe i sædet.

Det var hendes taske, der han over stoleryggen, der summede, og jeg gik ud fra, at det måtte være hendes mobil. Den ringede i flere minutter, før jeg besluttede mig for at slukke den. Jeg rakte min hånd frem mod tasken, og fiskede mobilen op. Jeg kiggede på skærmen, og opdagede straks, at det var Harry. Jeg trykkede derfor på den grønne knap, og løftede den op til øret.

"Hey Harry, hvad så?"

"Åh, hej Niall. Går det godt?" spurgte han i den anden ende. 

"Jaja, det går fint. Hvorfor ringer du?"

"Øhh, jeg ville egentlig gerne snakke med Scarlet. Jeg er lige blevet ringet op af hendes tante, der har prøvet at få fat i hende hele dagen" forklarede Harry. 

"Hun er lige gået på toilettet, men jeg kan bede hende om at ringe tilbage sener....." En lyd, fik mig til at vænne mig sædet. Scarlet gik hen mod mig, og jeg rakte hende mobilen mens jeg mimede hvem det var. Hun tog den, og gik et par skidt tilbage.

 

Hun kom tilbage efter nogle minutter, og jeg rejste mig brat da jeg så, at hun græd. 

"Hvad sagde han?" sagde jeg, og lagde en hånd på hendes kind. Hun snøftede, og så op på mig.

"Noahs adoptivforældre... De er omkommet i en bilulykke"

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...