Back On Track

Scarlet er berømt skuespiller, og er omgivet af fans og andre kendte personer. Men hun lider af stress og hendes venner forslår, at hun tager lidt afstand til hendes arbejde. Derfor rejser hun hjem til England, hvor hun vil opsøge sin barndomsven Harry. Hun har hørt så meget om hans karriere, og kan ikke vente med at se ham igen. Men berømmelsen har forandret dem begge, og Det er ikke så let som det altid har været. Hvad vil der ske, når kærlighed opstår og der rodes op i gamle fortidsmysterier?

3Likes
2Kommentarer
436Visninger
AA

14. The last goodbye

Dagene gik.

Niall blev mere og mere trist.

Harry var ligesådan.

Veronica var bekymret, men ved sit gamle jeg igen.

Noah havde fået modet tilbage, han grinte og vi tog på legeplads sammen.

Og jeg... Jeg svømmede i stor flod af blandede følelser, men et vidste jeg: Alt, ville blive anderledes. 

 

Den eftermiddag, hvor Noah og jeg skulle rejse, tog jeg med Niall, Noah og Harry ind til centrum. Veronica havde takket nej tak, da hun skulle hjem tidligt den morgen. 

Noah var især forelsket i de store, røde dobbeltdækkerbusser, og Harry havde lejet en, som vi fik for os selv. 

Jeg sad mellem ham og Niall, mens jeg betragtede Noah, der stod helt foran på det åbne tag, mens han begejstret kiggede på byen.

"Er du sikker på det her?" spurgte Harry pludselig. Jeg kiggede på ham, og nikkede. "Ja. Det er bedst, indtil videre, at han stadig tror, at jeg er hans tante. Han vil få det af vide, når han er klar" svarede jeg.

Harry nikkede lidt efter, og han tog min hånd. Niall tog den anden. "Du kunne jo også blive her" sagde han stille. Jeg lo af ham. "Jeg kommer også til at savne dig" sagde jeg, og kyssede hans kind. "og dig" sagde jeg lidt efter, og kyssede Harrys. 

De lagde begge to deres hoveder på min skuldre, og jeg smilede for mig selv. Og i det øjeblik, følte jeg lykke. Ren lykke. Jeg var omgivet af de personer, jeg elskede aller højest i verden, og jeg befandt mig i hjertet af verdens dejligste by.

 

Hvad mere kunne jeg forlange?

 

*********

 

Det sidste, jeg lagde ned i Noahs lille rejsetaske, var det tøjdyr, han havde haft med hjemmefra. Jeg smilede til ham, og gav ham dem på ryggen, hvorefter han smilede stolt til mig. Jeg lo, og roede lidt i hans hår. Han var så uendeligt smuk, at jeg kunne betragte ham i timer.

 

Der var ikke langt til lufthavnen. Noah hang i vindueskammen på bilen, og kiggede glad ud på gaden. Jeg havde lovet ham, at vi ville komme tilbage meget snart, og at vi ville se alle de ting, han ikke havde nået at se endnu.

 

Niall og Harry fulgte os helt hen ind. Jeg kunne mærke hvordan tårene pressede på, da vi nærmede os gaten. Da vi vendte os for at sige farvel, kunne jeg se, hvor blanke deres øjne var. Jeg trak Harry ind i et tæt knus, og vuggede ham fra side til side. "Vi ses meget snart" Snøftede jeg. Jeg trak Harry lidt ud fra mig, og førte en finger under hans øje, for at tørre en tåre væk. Han nikkede, og kyssede mig på panden.

Jeg vendte mig mod Niall, der stod med vædet ansigt. Jeg placerede mine hænder på hans kinder, og kyssede ham. "Ring til mig, så snart du er landet" sagde han med grødet stemme. Jeg nikkede, "det lover jeg. Jeg ringer til jer begge. Kom Noah, sig farvel til Niall og Harry" 

Han gav dem begge et hurtigt kram, og tog min hånd. "Hils de andre drenge. Farvel" sagde jeg stille. De nikkede begge.

Jeg kyssede hurtigt Niall, og krammede Harry, før jeg, med Noahs hånd i min, drejede om på hælen. 

Ligefør vi forsvandt ind til gaten, vendte jeg mig, og sendte dem et luftkys. De vinkede tilbage.

 

Jeg kiggede ned på Noah, der så op på mig. "Er du klar?"

 

Han nikkede.

 

******

 

De sædvanelige fanbreve hvislede hen over gulvet, da jeg med møge og besvær fik døren skubbet op. Jeg havde Noah på den ene arm og vores tasker i den anden. Jeg fik sko og jakke af den halv-sovende dreng, og bar ham ind i mit soveværelse, hvor jeg lagde han varsomt i sengen. Jeg løftede dynen over ham, og kyssede ham på panden. Jeg stod i et par minutter, bare betragtede ham med et smil om læberne. 

Efter at have lukket døren stille bag mig, fiskede jeg min mobil op af lommen. 

"Scarlet?" lød Nialls stemme i den anden ende.

"Ja. Jeg er lige trådt ind af døren"

"Okay. Hvordan tog Noah turen?" spurgte han, og jeg forsikrede ham, at alt var gået glat.

"Er Harry hos dig?"

"Ja, to sek." svarede han, og der blev stille i få sekunder.

"det Harry?" lød det.

"Heeey pølse! How goes?" sagde jeg glad, men med en lidt hæs stemme (hallo, min stemme bliver hæs, når jeg er træt, duh!).

 

Vi snakkede lidt frem og tilbage i et kvarterstid, hvad vores planer var for det følgende stykke tid, hvornår vi kunne mødes igen, og så videre.Jeg fik også talt mere med Niall, men snakken døde hurtigt hen, da vi begge var trætte.

Jeg lagde på, og smed mig i sofaen, for at zappe lidt rundt på kanalerne, mere husker jeg ikke (jeg faldt vist i søvn), før jeg vågnede næste morgen, ved at en eller anden skubbede blidt til mig. Jeg åbnede sløvt mine øjne, og opdagede, at det var Noah, der stod ved min side. Jeg smilede træt, og trak ham ind i et knus.

Jeg gjorde som jeg plejede på en lørdag morgen, lavede kaffe, hørte radio, læste avis. Noah sad og så tegnefilm, da det var det eneste, han rigtig kunne lave i min lejlighed. Mine planer var, at mit kontor skule blive hans værelse, jeg brugte det alligevel aldrig.

"Noah?" sagde jeg, og han kiggede op. "Skal vi ikke tage ud, og købe ting til dit nye værelse?"

Han smilede til mig. "Må jeg så få legetøj?"

Jeg grinte af ham, men nikkede.

 

Jeg havde aldrig rigtig kunne lide IKEA. Det kæmpemæssige bolligmekka, havde altid haft en stressende effekt på mig.

Jeg svingede ind på en P-plads, og kastede et blik op på den gigantiske grå betonbygning. Noah så på mig. "Kom nu" sagde han insisterende. Jeg nikkede, og prøvede at se afslappet ud.

 

Noah løb rundt, valgte borde, stole, senge og hvad der ellers høre til et børneværelse. Jeg gik bare med rundt og smilede og nikkede, når han fandt noget frem. Jeg tænkte konstant på Niall og Harry, og savnet fik min mave til at knuge sig sammen. Jeg tog mig til brystet, da der skød et smertefuldt jag gennem det.

Endelig, efter hvad der føltes som timer, kunne vi sende den lille varevogn afsted med vores vare, og køre hjem.

 

*******

 

Nialls synsvinkel

 

Solen ramte ruden på min bil, da jeg kørte ud fra tunnellen. Radioen spillede lavt, og bilerne summede forbi. Jeg sukkede irreterret, da jeg langsomt gled ind i køen på motorvejen. Jeg trommede utålmodigt med fingrene på rattet.

Min mobil ringede, og jeg fumlede med hånden på passagersædet, uden at fjerne blikket fra vejen. Jeg fandt den, og førte den op til øret.

"Ja?"

"Skat, det mig" lød det i den anden ende. Jeg sukkede lettet ved lyden af hendes stemme.

"Hej, dejligt du ringer. Hvad så?"

"Har været i IKEA, hvor vi købte ind til børneværelse. Hvad med dig? Jeg har kun talt med Harr..."

Jeg kunne hører hende gispe. Hun stoppede brat sin talestrøm.

"Skat?" spurgte jeg nervøst. Jeg lyttede, men der var ikke en lyd... "Hallo?" 

"Niall..." Hendes stemme var anstrengt. Hendes åndedrag var en underlig væsen. 

"Skat! Scarlet!" råbte jeg panisk.

"Jeg... har det fint. Det gjorde bare lidt ondt" lød hendes stemme. Mit hjerte bankede vildt i brystet.

"Er du sikker. Skat, jeg syntes du skal få det tjekket. Hvor er det?"

"Det er ligemeget, jeg har fint" lød hendes stemme. "Jeg må altså gå nu. Vi ses. Elsker dig"

Så lagde hun på. Jeg stirrede på mobilen. Hvad skete der lige!? Køen kørte i sneglefart videre, og min utålmodighed gik mig på nerverne. Jeg greb min mobil, og tastede Harrys nummer ind.

 

*********
 

Scarlets synsvinkel

 


Jeg lagde hurtigt på, og tog mig til brystet. Jeg tog et par dybe indåndinger, mens jeg ømmede mig. Jeg satte mig tungt i sofaen, da det begyndte at svimle for mig. Men jeg fik ikke lang tid i den behagelige stilhed, før min mobil ringede.

"Hey Harry. Hvad så?" spurgte jeg

"Er du okay! jeg er lige blevet ringet op af Niall, der siger at du fik bratte smerter!?"

Jeg sukkede af ham. "Har Niall sladret? Typisk" Mumlede jeg. "Scarlet, du er nød til at passe på dig sel..." begyndte han, men jeg afbrød. "Det gør jeg også Harry! Jeg er bare træt. Nå vi ses" sagde jeg, og lagde på, så snart han havde sagt farvel.

Jeg rejste mig, og gik ned ind i Noahs værelse, hvor han stod og betragtede IKEA manden samle hans seng. Han vendte sig, da han så mig komme. "Nu mangler jeg kun reolen, miss" sagde han, og jeg nikkede med et træt smil. "kom skat" sagde jeg, og tog Noahs hånd. 

 

******

 

Det ringede på døren, og jeg løb ud for at lukke op. "Hey Sally" sagde jeg lettet, da jeg så min bedste veninde. Jeg tog en sidste tår af min kaffe, før jeg tog sko på, hvorefter jeg greb jakke og taske. "Han har spist morgenmad, men hvis han bliver sulten, er der noget i køkkenet. Han behøver ikke middagslur, men hvis han bliver træt, kan han bare ligge på sofaen" sagde jeg hurtigt. Hun grinede af mig. "Jaja, jeg skal nok klare det. Pas nu godt på dig selv!" råbte hun efter mig, da jeg løb ud af døren.

 

"Scarleeeet!" Lød Jacks glade stemme, da jeg trådte ind ind på sættet. Han lød hen og gav mig et løfte-knus, som jeg lykkeligt besvarede, jeg havde virkelig savnet ham. "Jack, hvor er det godt at se dig!" sagde jeg glad.Jeg gik rundt og hilste på alle i et kvarters tid, før jeg fortsatte ind i mit omklædningsrum. Her kom Susan løbene skrigende hen mod mig, og omfavnede mig.Alle var glade og optimistiske for endelig at kunne fortsætte på filmen, og det var fantastisk at være tilbage!

 

Efter en lang dag, kunne jeg vinke farvel til alle, og lade Jack give mig et kys på kinden.

(Øhhh, jaer)

 

Jeg trådte ud på den asfalterede vej, og begyndte at gå ned af den. Jeg gik et stykke tid i stilhed, mens jeg tænkte på den lange, men fantastiske dag på arbejdet.

Pludselig, uden varsel, skød et jeg igennem mit bryst, med sådan en kræft, at jeg måtte støtte mig til muren. Jeg stod og hæv efter vejeret i flere minutter, før smerten endelig fortog sig. Jeg kold svedte, og hele min krop rystede. Jeg så mig omkring, men gaden var øde. Heldigvis, tænkte jeg, det sidste jeg havde brug for lige nu, var endnu en storm af sladder. 

Jeg skubbede mig væk fra muren, og fortsatte langsomt ned af gaden.

 

Jeg låste med besvær døren op til min lejlighed. Mine hænder rystede stadig. Noah kom løbende ud til mig, og kastede sig i mine arme, og jeg knugede ham ind til mig. Sally kom slentrende ud, og smilede. "Er det okay jeg går nu, jeg skal mødes med en fra arbejdet"

"uhh, en date?" Sagde jeg, og prøvede at se interesseret ud.

"Naah, måske. Han er ihvertfald lækker. Er du okay, du ser bleg ud?" sagde hun, og så bekymret på mig. Jeg rystede på hovedet, og smilede anstrengt. "Nejnej, det er bare lidt udmattene at starte igen. Hun nikkede langsomt, men betragtede mig stadig med en mistænksom mine. 

 

Jeg smed mig lettet i sofaen, da hun var gået. Jeg fiskede min mobil frem, og skrev til Niall:

 

Hey du. Er lige kommet hjem efter en MEGA lang dag på sættet. How Goes? - Scarlet

Fint! Har du snakket med Harry? - Niall

Ja, han var ved at gå ud af sit gode skin, den pølse! - Scarlet

Det er da klart, han holder vildt meget af dig. Er det blevet bedre, vær ærlig! - Naill

Ja, self - Scarlet

Du ville fortælle mig det, hvis det ikke var, ik'? - Niall

Jo - Scarlet

Okay, elsker dig - Niall

Elsker dig - Scarlet

 

Jeg lagde mobilen fra mig med et suk. Jeg havde dårlig samvittighed, men samtidig var jeg overbevist om, at det ikke gavnede nogen eller noget, at fortælle sandheden.

Jeg massere mit ømme bryst, da endnu et jag skød igennem det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...