Back On Track

Scarlet er berømt skuespiller, og er omgivet af fans og andre kendte personer. Men hun lider af stress og hendes venner forslår, at hun tager lidt afstand til hendes arbejde. Derfor rejser hun hjem til England, hvor hun vil opsøge sin barndomsven Harry. Hun har hørt så meget om hans karriere, og kan ikke vente med at se ham igen. Men berømmelsen har forandret dem begge, og Det er ikke så let som det altid har været. Hvad vil der ske, når kærlighed opstår og der rodes op i gamle fortidsmysterier?

3Likes
2Kommentarer
425Visninger
AA

11. The choice is yours

Noah

Jeg blev ved med at sige inde i mit hoved, mens vi sad i flyet. Harry havde været heldig, og skaffet os nogle biletter i sidste øjeblik.

Noah

Det lød sødt. Jeg forstillede mig en lille lyshåret dreng men blå cowboy-selebukser. Jeg ved ikke hvorfor jeg forstillede mig lyst hår, Joe Henrys hår havde været brunt og mit var kobberrød.

Men jeg havde heller ikke lyst til at finde ud af, hvorfor jeg forstillede mig lyst hår, for inderst inde vidste jeg det jo godt.

 

Jeg sad og betragtede Harry, der sov med hovedet liggende på min skulder. Hans dybe vejrtrækning var beroligene, og jeg kunne endelig slappe af, efter hvad der føltes som flere dages hektisk aktivitet. 

 

 

Da vi landede, tog Harry mig under armen, og styrede mig uden om en stor gruppe unge piger, der var begyndt at fumle med mobiler og fnise hysterisk sammen.

"Tak" mumlede jeg, da vi nåede ud af lufthavnen. Han smilede bare skævt til mig, og gav min hånd et klem.

På vej til lufthavnen havde jeg lavet noget research på Lean og Kevin Deyland, og fandt frem til, at de boede i en forstad til Cardiff. 

Jeg havde personligt aldrig været i Wales, men jeg havde som lille altid drømt om at komme hertil. Dengang ville jeg købe et kamepstenshus på en Walisisk bjergside, og så ville jeg være fårehyrde. 

Jeg smilede af mig selv. Det føltes som hundrede år siden, at jeg ikke engang tænkte på at blive skuespiller. En drøm, der havde huseret i mig siden jeg var 14.

 

Mit hjerte bankede som aldrig før, da vi kørte ned af den lille villavej. Børn hoppede rundt og legede, og jeg spejdede mellem dem, i håb om, at jeg måske kunne genkende en hårfarve eller et smil. Men jeg kunne ikke se noget specielt.

Da Harry parkerede op foran det lille gule hus, kunne jeg for alvor mærke, hvor nervøs jeg var. Harry gav min hånd et blidt klem, og jeg tog en dyb indånding, før jeg åbnede døren og trådte ud af bilen.

 

Harry rakte en hånd frem, og bankede på døren. Der gik et minuts tid, og jeg begyndte at overveje om det overhovedet var en god ide det her. Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle komme så tæt på, det var gået for vidt. Jeg skulle lige til at tale til Harry, da døren blev åbnet. 

En leende kvinde stod i døråbningen. Hun var meget smuk, på trods af hendes alder, som jeg gættede på var omkring de 40. Hun smilede spørgende til os. "hvad kan jeg hjælpe jer med?" 

Jeg smilede forsigtigt tilbage. "Hej, mit navn er Scarlet. Jeg kommer vedrørende jeres søn, Noah. Jeg er den pige i adopterede ham af, for 4 år siden"

"Åh" Sagde hun overrasket. "Ja øh, kom indenfor" Hun viste os ind i en gang, hvor vi lagde vores overtøj, og videre ind i en lille stue. Vi satte os i sofaen, og hun bad os om at vente. 

Vi sad i et minuts tid i tavshed. 

Så kom kvinden tilbage, og hun havde en mand med. Han var høj og mørk, og lige så køn som hans hustru.

Vi rejste os høfligt, og gav dem hånden. Vi satte os, og de tog plads foran os.

"Hør" begyndte jeg. "Jeg har ingen intentioner om at gøre krav på dette barn. Jeg behøver heller ikke komme i kontakt med det ham, hvis i ikke ønsker det, men...jeg var bare nød til at vide besked, være sikker på, at han har det godt"

Lian og Kevin så på hindanden. Så smilede Lian til mig. "vi har faktisk længe tænkt på at kontakte dig, jeg må indrømme, at jeg havde en smule dårlig samvittighed, efter som vi ikke havde snakket med dig, da vi fik Noah. Men ja, han er sund og rask og glad. Og han er så smuk, og... hvis jeg ikke tager meget fejl, så har han dine øjne" 

Jeg smilede til Harry, der smilede tilbage til mig.

"Har du ikke lyst til at møde ham?" Hun rejste sig, men jeg rejste mig også hurtigt. "Ej, det ved jeg ikke rigtig. Jeg har ikke lyst til at gøre ham forvirret" 

Lian grinede af mig. "vi siger bare, at du er hans grandtante. Han kan få sandheden af vide, når han bliver ældre"

Jeg så på Harry, der nikkede opmuntrende til mig. Så smilede jeg som svar til Lian, der gik ud af rummet.

Jeg mærkede hvor spændt jeg var, og jeg tog Harrys hånd for at holde mine følelser under kontrol. 

Efter hvad der føles som evigheder, kom Lian tilbage. Hun havde en lille dreng i hånden.

Min mund stod let åben.

Han var noget af det smukkeste, jeg nogensinde havde set. Hans hår var stort og kastanjebrunt, og hans øjne... De lignede ikke kun mine. De var mine. Mørke og store, og med det glimt, min mor altid talte om, som jeg aldrig selv havde kunnet se, men nu så jeg, hvordan de strålede.  

"Noah, det her er din grandtante Scarlet. Hun er kommet hele vejen fra London, for at hilse på dig" 

Jeg trådte frem, og satte mig på hug foran den lille dreng, der smilede til mig. Jeg rakte min hånd frem, og han lagde sin i den. 

"Hej Noah. Har du det godt?" Spurgte jeg, og han nikkede. "Det her er min ven, Harry" jeg vendte mig mod Harry, der smilede til Noah. 

Jeg så ind i Noahs øjne, der var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Han blinkede, som om han ville sige Jeg er lykkelig, vær ikke bekymret.

Og jeg blinkede tilbage.

 

******

 

Vi vinkede farvel til den lille familie, da solen begyndte at gå ned i horisonten. Vi havde spist middag der, og vi var blevet tilbudt at overnatte, men vi takkede nej tak. Jeg ville gerne hjem nu, og Harry var enig. 

Vi havde siddet lidt og talt om Noah, der jeg besluttede at tjekke min mobil, som jeg havde haft slukket siden flyveren. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde en besked, og jeg trykkede aflyt. 

Nialls stemme var mere bedrøvet end nogensinde. Han lød hæs og næsten grædefærdig. Da beskeden var ovre, senkede jeg langsomt mobilen fra mit øre. Harry sad og skrålede med på et eller andet nummer i radioen, så han bemærkede ikke noget.

Jeg sagde ikke noget hele turen, men Harry troede vel bare at jeg var træt, ligesom ham.

"Harry?" sagde jeg, da vi lige var kørt ud fra lufthavnen i London, og han så spørgende på mig. "ville du have noget imod at sætte mig af ved Nialls leglighed?" sagde jeg lidt svævende. Han sendte mig et undrende blik, men nikkede så.

 

Da Harry havde sat mig af, ventede jeg til han var kørt rundt om hjørnet og ude af syne. Jeg havde ikke vildt meget lyst til at lade Harry se det her, hvad nu hvis Niall afviste mig?

Jeg trykkede hårdt på ringeklokken, og Nialls stemme lød i dørtelefonen. "Ja?"

"Det er mig" Der var stille lidt. "Scarlet, hvis du kommer for at fortælle mig at du er hemmelig agent eller er gift med en fra Miami, så tror jeg ikke..." sukkede Niall, men jeg afbrød ham. "Nej Niall. Jeg er kommet på grund af dig"

Stilhed.

Så lød den velkendte skarpe lyd.

 

Ligesom sidst, rev Niall døren op, så snart jeg havde banket. I det samme døren var åbnet helt, tog jeg et langt skridt frem, og trak Niall ind til mig, i et kys. Først virkede han forvirret, men få sukunder efter gengældte han det. Vi bevægede os ind i entreen, og han lukkede døren bag os.

 

Jeg havde ikke tænkt mig, at jeg ville gøre sådan, men lyden af hans stemme og synet af ham i døren, overbeviste mig om, at det var det eneste rigtige. Ja, han havde dummet sig groft og ja, jeg var virkelig vred på ham, men... Vi begår vel alle fejl, ik?

Det må ha været mødet med min tante, der fik mig til at genoverveje mine følelser til Niall. Jeg havde så let ved at tilgive det, hun havde gjort. Og da jeg mødte Noah, og forsikrede mig, at han var okay, var det som om, jeg fik ryddet en stor massiv klippe væk fra den sti, jeg var på vej nedad, og den førte tilbage...Til Niall.

Jeg havde tidligere anklaget ham for at tro, at det hele var så enkelt. Men det var jo enkelt, det lå lige til.

 

Jeg elskede ham.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...